24 Aug 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Da lesbiske blev sendt til psykiater

Brud med filmkliché:

Da lesbiske blev sendt til psykiater

Carol er historien om kærlighed mellem to meget forskellige kvinder, og kvindernes rettigheder i 50'ernes USA. Med kvindernes kampdag for to dage siden, er Carol meget aktuel.

De to kvinder mødes i stormagasinets legetøjsafdeling midt i julehandlens travlhed, og der opstår kemi mellem dem.
FOTO: Scanbox
1 af 1

For blot to dage siden var det 8.marts, Kvindernes Internationale Kampdag. Retten til at elske, er også en kvindekamp. Filmen "Carol" er historien om kærlighed mellem to meget forskellige kvinder, og kvindernes rettigheder i 50'ernes USA.

Hvis noget virkelig er kliché på film, så er det kærlighed, særligt mellem mand og kvinde.

Enten valgte man at skjule sin seksuelle orientering, eller også måtte man tage turen i behandling hos en terapeut eller psykiater. For at være lesbisk blev set på som en sygdom. Ligesom transkønnethed stadig gør idag.

Carol (Cate Blanchett) er den modne, velhavende kvinde og moder, som er separeret fra sin mand. Sammen har de en datter. Under et juleindkøb møder Carol den noget yngre ekspedient i legetøjsafdelingen Therese, (Rooney Mara). De indleder et forhold, der ellers starter med et uskyldigt venskab.

Men Carol tvinges til at vælge mellem sin datter og sit forhold til Therese. Hendes mand kræver forældremyndighed over barnet, så længe Carol vælger at have et forhold til en anden kvinde. 

Manden giver hende et klart valg: hun skal også gå i behandling for sin "kvindekærlighed". Mænd havde nemlig loven på deres side. Også dengang.

For langsom og for stille

Carol lykkes desværre ikke helt med at blive kvindernes "Brokeback Mountain", som eller lagde al fokus på kærligheden og fortalte stilfuldt om udfordingerne ved mand-mand forhold i bestemte miljøer og tider. 

Filmen er ellers super flot stilistisk, og hele 50'er-atmosfæren er perfekt skabt. Men den lange kærligheds-rejse og hårde kamp for retfærdighed går lidt for langsomt og stille af sig. Den er dog stadig en stærk historie, og man er ikke i tvivl om, hvad filmen vil. 

Vi ser historien fortalt primært fra Thereses side. Hun er den unge usikre pige, der ikke ved, hvad hun vil, eller hvem hun er. Hun har ikke meget i sit liv udover jobbet og så interessen for fotografi. Derfor ser up til den på ydersiden stærke, bevidste og modne kvinde Carol. 

Hvis noget virkelig er kliché på film, så er det kærlighed, særligt mellem mand og kvinde. Når det en sjælden gang forsøges at bryde denne kliché, er det befriende. Carol tager den endda et skridt yderligere derfra, da tiden og stedet er valgt, hvor kærlighed mellem kvinder bestemt ikke var hverdag. 

 

10. mar. 2016 - 10:25   17. mar. 2016 - 12:03

Film

Martin Odgaard
Filmanmelder
4

Carol 

Instruktør: Todd Haynes. Premiere 10. Marts.

Efter Patricia Highsmiths roman "The Price of Salt" (1952). 

Medvirkende:

Cate Blanchet

Rooney Mara

Kyle Chandler

Sarah Paulson 

 

"Carol" opnåede i alt seks Oscar-nomineringer, men vandt ingen pris.

Blev vist første gang på Cannes filmfestivalen 2015, som Official Selection.