Mange unge bliver efterladt i uddannelses-tomrum, når regeringen indfører karakterkrav på ungdomsuddannelserne.Det mener en række forskere og fagpersoner, der har erfaring i forhold til arbejdet med unge, der har det svært med uddannelsessystemet.

Regeringen fremlagde i starten af måneden sit udspil til en gymnasiereform. Reformen betyder, at unge, der ønsker at komme ind på gymnasiet eller HF, fremover skal have karakteren 4 i dansk og matematik. 

Det vil blive sværere at opnå målsætningen om, at 95 procent skal have en ungdomsuddannelse.
Ejnar Bo Pedersen, Ungdomsskoleforeningen

Unge, som vil ind på en erhvervsuddannelse, er allerede i dag underlagt et karakterkrav på 2, som følge af erhvervsskolereformen fra 2014.

– Hvis man kun indfører karakterkrav og ikke gør noget ud over det, så vil restgruppen blive større, og det vil blive sværere at opnå målsætningen om, at 95 procent af de unge skal have en ungdomsuddannelse, siger Ejnar Bo Pedersen, der er sekretariatschef for Ungdomsskoleforeningen, til Arbejderen.

Ejnar Bo Pedersen har erfaring med den gruppe af unge, som vil blive udelukket ved et karakterkrav, og som allerede er udelukket af det eksisterende karakterkrav på erhvervsskolerne. Han oplever, at der mangler tilbud til de her unge, og frygter, at de bliver tabt på gulvet.

Unge med problemer

– De her unge har flere forskellige problemer, som der ikke er blevet støttet tilstrækkeligt op under; nogle har måske diagnoser – sociale problemer, eller måske kommer de fra brudte hjem eller hjem med misbrug, forklarer han.

Derfor er der brug for en tidlig og målrettet indsats, hvis de skal have en chance for, at kunne leve op til et 2 tal eller et 4 tal ved udgangen af afgangseksamen, mener Ejnar Bo Pedersen.

– De skal typisk løftes i dansk, matematik og engelsk og det skal ske allerede i 6. og 7. klasse. Man kunne for eksempel tilbyde dem turboforløb eller såkaldte intensive læringsforløb, hvor de virkelig får en vitaminsindsprøjtning på de fag, de mangler, siger han.

Hanne Pontoppidan, formand for Uddannelsesforbundet, deler Ejnar Bo Pedersens bekymring.

– Hvis man politisk vil opstille nogle gærdehøjder for at komme ind på en ungdomsuddannelse, så bør man også sikre sig, at man har reelle og attraktive uddannelsestilbud til dem, som ikke kan leve op til de her højder. Og her halter det gevaldigt, siger Hanne Pontoppidan.

Hun erkender, at der er forskellige tilbud til de her unge som for eksempel erhvervsgrunduddannelsen, produktionsskolerne, daghøjskolerne, ungdomsskolen og den kombinerede ungdomsuddannelse. Alle tilbud har fokus på praktiske færdigheder og ingen af dem resulterer i en kompetencegivende uddannelse.

Men Hanne Pontoppidan efterlyser en strategi for, hvordan de nuværende tilbud kan spille sammen og give den enkelte unge de nødvendige kompetencer til at komme videre i uddannelsessystemet.

– Vi mener, at politikerne mangler et fokus på, hvad de vil med de her unge. Hvad vil de gi’ de unge, som de ikke vil lukke ind, siger Hanne Pontoppidan.

Ændrer studieadfærd

Tilde Mette Juul fra Center for Ungdomsforskning, som forsker i unges uddannelsesvalg og vejledning i overgangen mellem grundskole og ungdomsuddannelse, advarer mod ved brug af karakterkrav at dømme unge ude af uddannelsessystemet allerede i 14-15 års alderen.

– Der er meget forskning, der viser, at mange unge ændrer studieadfærd i overgangen mellem folkeskolen og ungdomsuddannelsen, siger hun og forklarer, at en del unge rent faktisk præsterer bedre på ungdomsuddannelsen, end de har gjort i folkeskolen.

I en undersøgelse, som Arbejderbevægelsens Erhvervsråd lavede i 2015, fremgår det, at 67 procent af dem, der får under 4 i dansk og matematik ved folkeskolens afgangsprøver, opnår et gennemsnit på 4 eller derover i deres studentereksamen.

Især på HF er der mange med lave folkeskolekarakterer, der kommer op og får 7 eller mere.

Med et adgangskrav på 4 på de almene gymnasier vil man spærre vejen for fire procent af de unge, der i dag starter på gymnasiet, konkluderer AE- Rådet.

Værst står det til med de unge, som ville være kommet ind på en Højere Forberedelseseksamen, HF. Her vil 23 procent ikke kunne komme ind med et karakterkrav på 4.