– Vi skal presse politikere i højere grad og sige til dem, at de er valgt til at løse problemerne med krig, flygtninge og EU, siger sangeren Sebastian til Arbejderen.
Vi må finde en fælles forståelse om, hvordan vi skal bevare denne her klode.
– Det kan ikke nytte noget, at politikerne stiller op for et hvilket som helst parti, bare der er karriere i at gøre det. Vi må kræve, at politikerne har en større idealisme. Ellers må vi have fat i nogle andre, kommer det tørt fra Sebastian, mens han kigger hen over den hævede kaffekop.
Solen skinner ind i restauranten på Radisson Hotel i Aarhus en forårsdag, hvor Sebastian fortæller til Arbejderen om sin turné, "Så blidt tilstede". Flere koncerter er udsolgt på forhånd. Mange vil gerne ind at høre den vellidte sanger og komponist.
Sebastian er hans kunstnernavn, men han hedder Knud Christensen. Han er født i 1949 og begyndte allerede som 17-årig at optræde og skrive sange.
Han debuterede i 1970'erne, og fra den tid stammer sangene Du er ikke alene, Måske ku' vi, og senere kom Nanna og Ronja Røverdatter. Mange unge havde dengang alle hans sange på kassettebåndoptager og dukker op i dag til hans koncerter sammen med de unge fans.
Mange unge kender hans musik gennem forældrene, eller de har selv været med til at opføre Sebastians musicals Skatteøen eller Ronja Røverdatter i skoletiden.
Sebastian vil gerne prikke til holdninger
Sebastian har været aktiv på den danske musikscene siden 1966 og har altid bekymret sig om menneskenes liv i al sin mangfoldighed og med holdninger til det politiske liv, hvad enten det gælder EU, Danmarks deltagelse i krig eller behandlingen af flygtninge og miljøspørgsmål.
Han vil gerne ind at prikke til folk med sine sange, få dem til at stille spørgsmål til det, der foregår. Kort efter murens fald i 1989 udgav han cd’en "Miraklernes tid", med sangen Det nye Europa, som en sarkastisk kommentar til den frihedsrus, EU gerne ville indbilde alle europæere.
Ja, velkommen til frihed, til den rette Union
Hvor pengene synes at være den eneste vision
Sebastians sange er kommentarer til tiden med en vidtfavnende musik, spændende fra viser, ballader, pop, rock til klassisk og musical samt spansk klingende musik til digte af Lorca.
Musikken er hans hjertebarn
På spørgsmålet om hvordan han arbejder med selve musikken, lyser Sebastians øjne af glæde og begejstring. Kroppen bevæger sig energisk, samtidig med at han rykker frem i stolen. Ingen tvivl om at musikken er hans hjertebarn, og det er i tidens løb blevet til mange store værker, men Sebastian er ikke kommet let til det hele.
– Jeg aner ikke, hvordan en C-node ser ud! Men der er noget, der hedder en båndoptager, siger Sebastian drillende og peger på journalistens mobil, mens han fortæller videre om, hvordan han indspiller sine musikalske oplæg til andre musikere eller orkesterledere.
Hver sang og musikstykke har en lang proces i sig.
– Noget er inspiration, men det meste er benhårdt arbejde. Jeg kan lave 70-80 procent af en sang på to til tre timer, og så tager det måske to til tre måneder at lave resten, siger han og banker eftertænksomt og rytmisk i restaurantens bord i takt til sine ord. Det tager tid at skrive flere vers, finde den rigtige stemning i sammen med melodien, og der skal laves et oplæg til andre musikere.
Engang imellem kan det gå overraskende hurtigt som med sangen "Skjulte øjne", om overvågningen der løber løbsk:
– En speaker i radioavisen sagde, at man skulle sætte flere kameraer op for at finde de kameraer, der var blevet væk! – Og dén fangede jeg lige med det samme og tænkte: Det er fand'me en sang! siger han med begejstring og stadig med hånden rytmisk bankende i bordet og citerer:
Hvem holder øje med
Hvem der holder øje med
Hvem der holder øje med det øje der blev væk?
Der er 500.000 kameraer i det offentlige rum i Danmark, og regeringen vil gerne have flere sat op. Sebastian ryster på hovedet.
Et folk vil bestemme i sit eget land
Samtidig med at Sebastian glæder sig over sine velbesøgte koncerter, er han dybt bekymret over den splittelse, han ser i det danske samfund, både når det gælder krigen og forholdet til EU.
– Vi har fået et så stærkt Dansk Folkeparti, fordi halvdelen af de socialdemokratiske vælgere i virkeligheden var imod EU.
– Det er så vigtigt for folk at have en fornemmelse af, at de bestemmer i eget land. Hvis folk føler, at de ikke bestemmer, og hvis de føler, at politikerne kører deres eget ræs, så bliver de jo nemme ofre for sådan nogle som Dansk Folkeparti, siger han til Arbejderen.
Sebastian har helt fra starten været EU-modstander. Og han beklager, at Socialdemokratiet har valgt det modsatte standpunkt, nemlig at være stærke tilhængere af EU.
– Jeg har været meget ked af, at Poul Nyrup og for den sags skyld også Helle Thorning-Schmidt er fortalere for EU, fordi det faktisk er det samme som at sige, at halvdelen af deres vælgere lige så godt kunne melde sig ind i Dansk Folkeparti, siger han og tilføjer:
– Derfor har vi fået et så stærkt Dansk Folkeparti, fordi halvdelen af de socialdemokratiske vælgere i virkeligheden var imod EU.
Mange mennesker har snydt sig selv ved at melde sig ind i Dansk Folkeparti, mener Sebastian.
– Dansk Folkeparti tror jo i den grad på konkurrencesystemet. Så før eller siden vil disse medlemmer blive bidt i haserne af dette parti. De, der bestemmer, vil kræve, at medlemmerne bare retter ind.
Det er ikke kun Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti, som Sebastian kritiserer. Når snakken kommer til de krige, som Danmark har deltaget og deltager i, er den første person, der får skarpe ord med på vejen, tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen.
Fogh skal stilles for en krigsdomstol
– For mig er han en krigsforbryder. Allerede dengang Danmark gik med i Afghanistan, sagde jeg, at det var fuldstændig totalt tåbeligt af Anders Fogh Rasmussen. Det har jo kun handlet om at følge eller tækkes amerikanerne.
I krigen mod Afghanistan var der ikke noget, man kunne kalde at vinde. Det stod klart, da Danmark gik ind i Afghanistan og senere i Irak. Og Sebastian benyttede enhver lejlighed til at sige det.
– Denne krig vil kun komme til at betyde én ting: Den vil skabe flere terrorister.
– Vi kan sagtens blive enige om, at IS og Al Queida er noget frygteligt noget, men de er kommet ud af en generation, hvor Vesten har blandet sig i noget, som de ikke skulle.
Sebastian hæver øjenbrynene som for at markere, og hans hånd står stille på bordkanten:
– Det er ikke det samme som, at man på nogen som helst måde kan forsvare IS, men man skal også bare vide, at der er en årsag. Den årsag har vi givet vis selv været skyld i, vurderer Sebastian.
Han tænker lidt og siger om fremtiden:
– Jeg vil selvfølgelig gerne ønske fordragelighed mellem mennesker – at vi må finde en fælles forståelse om, hvordan vi skal bevare denne her klode.
Kunstnerens hensigt
– Men det er jo også et spørgsmål om, hvordan man som kunstner vil bruge det, man laver. Det har været vigtigt for mig, at hvis mit album har 10 sange, så er der to sange, der kan opfattes som mere politiske, fortæller Sebastian, der gerne vil have et folkeligt publikum, som ikke nødvendigvis er politisk.
Selv om Sebastian ikke kan skrive noder, har det ikke holdt ham tilbage fra at kaste sig ud i store produktioner med musicals som Nattergalen, Skatteøen, Cyrano og Hodja fra Pjort. Han indspiller sine oplæg til de andre musikere eller orkesterledere på keyboard, så det minder om harper, strygere eller oboer.
I arbejdet med musicals erfarede han, at mange intruktører ikke har en musikalsk indgangsvinkel:
– Derfor fik jeg et behov for at gå med ind i instruktionen, men det kunne jeg ikke bare lige gøre på et professionelt teater, men jeg kunne godt komme med nogle ideer, hvis skuespilleren tillod det. Mine sange er ofte følelsesmæssige, og så kan det være nødvendigt at stoppe op og finde ud af, om det er nødvendigt med et dybere og anderledes musikalsk udtryk.
Elsker at arbejde sammen med unge
Gennem sit arbejde med musicals har Sebastian arbejdet med mange unge mennesker. Her nævner han den store glæde, det har været for ham at arbejde sammen med teatergruppen Mastodonterne, som han kalder en amatørgruppe på meget højt niveau:
– Det var fedt, fordi selv om de ikke har så meget skuespilleruddannelse, har de ofte en energi og entusiasme, der kan opveje det. De har noget andet, som er blevet pillet af den uddannede skuespiller, noget oprindeligt, en kraft, de tør lave noget med hinanden og finde en fælles power.
Det må vel i virkeligheden være et privilegeret liv for mig både at kunne tage ud og optræde og måske lave en ny plade, hvis jeg har lyst til det.
Selv om Sebastian nyder at være solist, syntes han allerede i firserne, at det var ensomt dansk at stå på scenen alene, og derfor begyndte han at lave Musicals:
– Jeg vil også meget gerne være en del af et liv og en fælles opgave, som det med at bygge en forestilling op fra ingenting. Jeg bliver aldrig skuespiller, jeg kommer aldrig til at stå på scenen på den måde, men jeg kan godt lide at være med i det fællesskab og at være den, der uddelegerer opgaverne, nikker han bekræftende.
Fremtiden
På spørgsmålet om hvordan hans egen fremtid ser ud, griner han:
– I fremtiden tager jeg til Mars, hvis der ellers er liv deroppe! Griner han med hentydning til sin sang Luftkasteller, men har gjort sig sine overvejelser. Lige nu spreder han sig over en masse koncerter:
– Men jeg håber både at kunne trappe lidt ned og samtidig lave lidt. Det må vel i virkeligheden være et privilegeret liv for mig både at kunne tage ud og optræde og måske lave en ny plade, hvis jeg har lyst til det. Foreløbig har jeg dog en 30-40 koncerter i denne turné – så kan jeg måske begynde at tænke efter dem, siger han med et smil og skubber kaffekoppen fra sig.
Solstrålerne står ind gennem vinduet på hotellet, og Sebastian skal ud i Aarhus by for at møde sin datter.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278