10 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

En bolig er det vigtigste

Hjemløshed i Danmark

En bolig er det vigtigste

En bolig er en basis for at kunne løse alle de andre udfordringer hjemløse har, skriver SFI i en rapport fra 2015.

Værestedet på havnen i Aarhus. Her har Foreningen til Oplysning om Gadeliv adresse, og bladet Hus Forbi udleveres til sælgerne.
FOTO: PN
Ulrik Szkobel er guide på Poverty Walk og kender selv til livet som hjemløs. Denne læsserampe af træ er bedre at sove på den bare jord, men en rigtig bolig det vigtigste for vejen ud af hjemløshed og misbrug.
FOTO: PN

Når man tilmelder sig Poverty Walk i Aarhus, gør arrangøren opmærksom på, at hjemløshed ikke behøver at være permanent ved at henvise til en rapport fra Det nationale Forskningsinstitut for Velfærd(SFI).

Mange af de borgere, der i er hjemløse i Danmark, er personer med psykisk sygdom eller misbrugsproblemer, viser den seneste optælling i 2015 fra Det nationale Forskningsinstitut for Velfærd (SFI).

SFI har siden 2007 lavet optællinger hvert andet år i uge 6, og har kunnet konstatere at hjemløsheden er stigende i Danmark. Også blandt de udsatte unge, som er på en forholdsvis lavere kontanthjælp.

Men det er muligt at hjælpe de hjemløse ud af denne situation, skriver SFI i rapporten og henviser til både international forskning og resultaterne fra den danske Hjemløsestrategi.

Det allervigtigste er: en bolig. En bolig er en basis for at kunne løse alle de andre udfordringer de hjemløse har, om det er psykisk sygdom eller misbrug eller begge dele. Samt det at få en hverdag til at køre og måske gå i gang med uddannelse. Housing First hedder det.

De hjemløse har brug for støtte til at finde en egnet bolig, men det er kun en tredjedel, der får støtte dertil. Bare det at blive skrevet op til en bolig eller at få en kommunal handleplan, er en uoverskuelig opgave for hjemløse, som de har behov for hjælp til.

Det er halvandet år siden denne optælling blev lavet, men der blevet sparet og strammet både i stat, regioner og kommuner siden. Første oktober 2016 kom det nye kontanthjælpsloft, men der kom ikke billigere boliger.

Det er muligt at hjælpe de hjemløse ud af denne situation, skriver  SFI i rapporten og henviser til både international forskning og resultaterne fra den danske Hjemløsestrategi.

Ifølge optællingen i 2015 var antallet af hjemløse borgere 2015, på 6.138 personer. Det var en stigning på 318 personer siden 2013, svarende til 5 procent. Stigningen er størst i gruppen af unge mellem 25-29 år, hvor der i 2015 blev registreret 799 personer mod 617 personer tilbage i 2013.

Hver tiende hjemløs overnatter på gaden ifølge undersøgelsen fra SFI, mens de øvrige ligger på sofaen hos familie og venner eller opsøger herbergerne.

Der er flest hjemløse i storbyerne. Halvdelen af landets hjemløse findes i København, den anden halvdel i provinsen.

Aarhus havde ved optællingen 668 hjemløse. Foreningen til Oplysning om Gadeliv skriver, at det svarer til over 10 procent af de hjemløse i DK.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. okt. 2016 - 07:00   27. okt. 2016 - 07:10

Hjemløshed

kb@arbejderen.dk
Oplysning om hjemløshed

Poverty Walk: Foreningen Oplysning om Gadeliv tilbyder guidede ture rundt i det moderne Aarhus, til nogle af de vigtigste institutioner, tilbud, og mødesteder for de udsatte i Aarhus. Kontakt: povertywalk.dk

Foreningen Oplysning om Gadeliv tilbyder også foredrag til foreninger og skoler om udsattes liv og forhold og sætter det ind i en historisk sammenhæng for Aarhus by.

Hjemløs i Den gamle By: video om guide Ulrik Szkobel, der viste sin hjemløsebolig frem i Den Gamle By, Aarhus. povertywalk.dk

Hjemløsedagen i Danmark er den 17.oktober.