17 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Spareplan fra 2015 presser ansatte på sygehuse i bund

Stram budgetaftale

Spareplan fra 2015 presser ansatte på sygehuse i bund

På sygehusene i Midtjylland mærker de ansatte konsekvenserne af den store sparepakke fra 2015, der betyder nedskæringer på i alt 699 millioner kroner.

FOTO: PN
1 af 1

Alle partier i Region Midtjylland på nær Enhedslisten og Liberal Alliance har lavet en budgetaftale for 2018. 

De ansatte ude på afdelinger føler sig meget, meget pressede.
Anja Laursen, personalerepræsentant

Der er tale om et stramt budget, erkender regionsformand Bent Hansen (S). Men der er ikke lagt op til nye nedskæringer på sygehusene næste år.

– Jeg føler mig lidt snydt, når politikerne siger, at der ikke er nye besparelser. Kravet om en produktivitetsstigning på to procent hvert år er jo en konstant indirekte besparelse, og vi mærker stadig konsekvenserne af den store spareplan fra 2015, siger Anja Laursen, der er næstformand for hovedsamarbejdsudvalget i Region Midtjylland.

I perioden 2015 til 2019 skal der spares 699 millioner kroner på sygehusene i regionen, så de nedskæringer foregår løbende.

– Vi bliver hele tiden bliver færre og færre ansatte. Det giver problemer i forhold til nye opgaver og den effektivitet, der kræves. De ansatte ude på afdelinger føler sig meget, meget pressede, forklarer Anja Laursen.

Partierne bag budgetaftalen er enige om, at regeringens krav om to procents produktivitetsstigninger hvert eneste år skal afskaffes. Flere andre regioner har erklæret, at de ikke vil lægge to-procentskravet ud på sygehusene. Men en sådan udmelding er der ikke i budgetaftalen for Region Midtjylland.

>> LÆS OGSÅ: Løber stærkt selvom to-procentskrav er væk

– Men selvom de havde sagt det, ville to-procentskravet jo også stadigvæk gælde i den sidste ende i det samlede budget, så længe regeringen ikke har afskaffet det, siger Anja Laursen.

Nej fra Enhedslisten

Enhedslisten har valgt at stå udenfor budgetaftalen, fordi det rummer besparelser på 96 millioner kroner som følge af spareforliget fra 2015, som Enhedslisten ikke var med i.

– Det er logisk, at når vi ikke kunne stemme for besparelserne i 2015, så kan vi heller ikke stemme for de samme besparelser i 2017, siger Henrik Qvist, medlem af regionsrådet for Enhedslisten.

I Midtjylland har der trods et stort arbejdspres på sygehusene ikke været protester fra chefer og ansatte, i lighed med dem vi har set i Region Hovedstaden den seneste tid.

>> LÆS OGSÅ: Sygehusprotester spreder sig

Fyringen af en hospitalsdirektør og flere markante udtalelser fra regionens ledelse spiller måske ind her.

Fyret direktør

I januar blev direktør for Aarhus Universitetshospital Gert Sørensen fyret. Den eneste officielle forklaring på fyringen var, at direktionen i regionen ønskede en anden profil på direktørposten.

Efterfølgende udtalte koncerndirektør Ole Thomsen i Dagens Medicin, at der var brug for et opgør med "tabs-retorikken" på Aarhus Universitetshospital. Han kritiserede de ansatte for at have udtrykt bekymring for en nedsmeltning på hospitalet efter de seneste års nedskæringer.

For en måned siden lancerede den nye direktør for Aarhus Universitetshospital så en helt ny ledelsesstruktur. Centerledelserne er blevet nedlagt, mens den øverste ledelse er blevet styrket. Samtidig udtalte hospitalsdirektør Poul Blaabjerg i Dagens Medicin, at de nye chefer "skal have lige dele kynisme og relationelle kompetencer i orden".

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. sep. 2017 - 08:32   28. sep. 2017 - 08:46

Budget 2018

ur@arbejderen.dk
To-procentskravet
  • Siden 2002 har sygehusene været underlagt et krav om hvert år at skulle øge produktiviteten. Frem til 2006 var produktivitetskravet på 1,5 procent om året. Siden har det været på to procent.
  • Hvis en region ikke øger produktiviteten med to procent, straffes den økonomisk.
  • Sygehusene har effektiviseret mere end forlangt. I perioden 2003-2014 har sygehusene leveret en produktivitetsstigning på 30 procent. Det svarer til en årlig gennemsnitlig stigning på 2,4 procent. I samme periode har den private markedsøkonomi præsteret en produktivitetsstigning på 10 procent, svarende til 0,8 procent om året.

Kilde: Danske Regioner og Velfærdsalliancen