Aarhus får nyt Besættelsesmuseum i 2020. Museet vil genåbne med moderne metoder til at få informationer om besættelsestiden i Aarhus. Bygningerne vil blive istandsat, da museet skal forblive i den gamle politigård, der i besættelsestidens sidste år var hovedkvarter for Gestapo, det tyske sikkerhedspoliti.

Besøgende kan selv klikke sig frem og få uddybet deres viden og diskutere den med andre.

Søren Tange Rasmussen, leder af Besættelsemuseet, kunne fornylig meddele frivillige i Besættelsesmuseets Venner, at bevillingerne nu er i hus. Flere frivillige er vokset op under Besættelsen 1940-45, og hele gruppen har doneret 100.000 kroner til ombygningen.

Finansiering på plads

Hele finansieringen på knapt 12 millioner kroner er kommet på plads ved, at Fabrikant Albert Nielsens og hustru Anna Nielsens Fond samt Jørgen Munch-Christensens Kulturlegat har støttet med hver 50.000 kroner. Aarhus Kommune har afsat cirka 1,6 millioner. Men den største bevilling kommer fra Nordea-fonden på godt 8,3 millioner.

Henrik Lehmann Andersen, direktør for Nordea-fonden begrunder den økonomiske støtte med at:  "Mange tager i dag frihed og demokrati for givet, og netop derfor er det vigtigere end nogensinde at formidle en nuanceret og nutidig fortælling om en svær periode i danmarkshistorien."

Nordea-fonden støtter projekter, som fremmer det gode liv inden for sundhed, motion, natur og kultur.

Etiske dilemmaer

– Besættelsen var en tid, hvor vores demokratiske institutioner, kultur, fællesskab og sammenhængskraft, blev udsat for hårde prøvelser. Med den nye udstilling sigter vi efter at aktualisere de svære etiske dilemmaer, som almindelige århusianere stod overfor dengang, og som stadig er relevante i dag, siger Søren Tange Rasmussen.

Hensigten med det nye museums tilgange er ikke at bestemme, hvad folk skal mene - men at kvalificere meningerne.
Søren Tange Rasmussen

Som et af de svære etiske dilemmaer, nævner han de overvejelser mange mænd og kvinder havde i forbindelse med at gå ind i modstandsarbejdet. Det var med fare for deres eget liv eller familiens og vennernes, som den nazistiske besættelsesmagt ofte hævnede sig på.

Klik og spørg

Det nye besættelsesmuseum vil få en slags udvidet dagligstue fra krigsårene, med aviser, verdenskort, jernkomfur og andet fra et hjem i krigsårene. Der vil være lagt vægt på, at besøgende selv kan klikke sig frem og få uddybet deres viden og diskutere den med andre. Således kan man samles om et bord med geografisk kort og film fra Anden Verdenskrig.

– Selv om man ikke ved så meget om besættelsestiden, har man en mening om den, konstaterer Søren Tange Rasmussen med henvisning til at mange har set Matador og DRs serie Danmarkshistorien, der medførte mange diskussioner.

Samtidig præciserer han, at hensigten med det nye museums tilgange er ikke at bestemme, hvad folk skal mene - men at kvalificere meningerne.

Flygtningebørns interesse

Ifølge Martin Brandt Djupdræt, overinspektør i Den Gamle By, har det nye museum en særlig målsætning om at nå skoleelever, især dem med flygtningebaggrund. I det første halve år efter åbningen er der også afsat penge til ændringer ud fra besøgendes reaktioner. Således får brugerne det sidste ord, pointerer Martin Brandt Djupdræt.

Besættelsesmuseets ombygning er beregnet til to år, og derfor har museet i sin sidste åbningsdag den 18. februar. Men dagligdagen under besættelsen, modstandskampen, den nazistiske undertrykkelse og terror vil fortsat være de vigtigste fokusområder, når museet genåbner i april 2020, som er samtidig 80-året for besættelsen og 75-året for befrielsen.