Krigene i Irak og Afghanistan skal undersøges.

Det mener det private intiativ Tribunalforeningen, der netop har nedsat et tribunal bestående af fem medlemmer: Advokat Bjørn Elmquist, overlæge Ole Hartling, speciallæge Bente Rich, jurist Preben Søegaard Hansen og professor Christen Sørensen.

Vi vil forsøge at få vidner og eksperter til frivilligt at stå frem. 
Bjørn Elmquist, advokat og formand for tribunalet

– Hvis ikke vi kan få troværdig information, mens krigen raser, må vi kræve dette, når krigen er afsluttet. Vi skylder krigens direkte og indirekte ofre at få afklaret, hvad der gik galt. Med nedlæggelsen af den officielle kommission forhindrede man en reel efterforskning og svigtede dermed et frihedsfremmende og demokratisk princip om gennemsigtighed i regeringsforvaltningen, siger tribunalets formand, Bjørn Elmquist.

Mange spørgsmål

Tribunalet har sat sig for at besvare en række spørgsmål: Var krigene i Irak og Afghanistan lovlige i forhold til international og national lovgivning? Overholdt danske soldater og andre af vore officielle aktører krigens love i Irak og Afghanistan? Skal krigene have retlige konsekvenser for danske ministre, embedsfolk, militært personel og andre aktører?

Udover at tale med ekspertvidner og øjenvidner, vil tribunalet indsamle dokumenter – eksempelvis FN-resolutioner og nationale (både danske og udenlandske) parlamentsbeslutninger om at gå i krig i Afghanistan og Irak samt udenlandske undersøgelser af krigene.

>> LÆS MERE: Tribunalets hjemmeside

Tribunalet er allerede i gang med at læse dokumenter og artikler og planlægge en to dages høring i begyndelsen af november. Tribunalet håber på, at kunne offentliggøre sine konklusioner inden udgangen af året.

Det folkelige tribunal har ikke de samme beføjelser som en officiel kommission, der er nedsat af Folketinget.

– Vi kan eksempelvis ikke indkalde vidner, der – under straffeansvar – skal tale sandt. Men vi vil forsøge at få vidner og eksperter til frivilligt at stå frem. Det er mit indtryk, at mange – især udsendte soldater – ligger inde med en stor viden, som de gerne vil have frem i offentligheden, siger Bjørn Elmquist til Arbejderen.

– Vi er ikke en officiel kommisison. Men vi er vokset frem af den danske befolkning, der kræver svar. Bag tribunalet står en forening, bestående af helt almindelige danskere, heriblandt også danskere, der har mistet deres sønner i krig.

>> LÆS OGSÅ: Borgere genopretter Irak- og Afghanistan-undersøgelse

– Vi har nedsat det her tribunal for at undgå, at også demokratiet lider skade af de her krige. Hvis debat og viden om krigene bliver indkapslet og ikke kommer ud til offentligheden, og sandheden skjules, så lider demokratiet skade. Og så er politikerne ikke blevet klogere, næste gang de står overfor at kaste Danmark ud i en angrebskrig, lyder det fra Bjørn Elmquist.

Officiel kommission blev nedlagt

Egentligt havde Folketinget i november 2012 nedsat en officiel kommission til at undersøge krigene.

Men da Venstre-regeringen kom til, nedlagde den – som en af sine første handlinger – i 2015 kommissionen. Det skete kort før kommissionen skulle til at afhøre de vidner, den havde indkaldt, heriblandt tidligere statsminister Anders Fogh Rasmussen og tidligere udenrigsminister Per Stig Møller.

På det tidpunkt havde kommissionen arbejdet i to år og otte måneder, og var i fuld gang med sit arbejde, og havde fremskaffet mere end 70.000 dokumenter.

>> LÆS OGSÅ: Formand for Irak-kommission beklager lukning

I januar 2016 besluttede en række borgere sig for at tage sagen i egen hånd og fortsætte arbejdet, hvor den officielle kommission blev tvunget til at stoppe. De dannede tribunalforeningen, der skulle arbejde henimod at nedsætte et tribunal.

I maj 2016 blev regeringen presset til at nedsætte en ny kommission. Men den skal kun beskæftige sig med det historiske forløb af krigene, og den kan nægtes adgang til hemmeligtstemplede dokumenter. Den historiske undersøgelseskommission skal heller ikke beskæftige sig med behandlingen af krigsfanger i Irak og Afghanistan. Og kommissionen skal heller ikke undersøge, om beslutningen om at gå i krig i Irak var lovlig.