Et forslag til nyt EU-direktiv om ansattes arbejdsvilkår blander sig direkte i de danske overenskomster og angriber dermed den danske model.

De partier, der altid har snakket højt om, at "nødderne knækker vi selv", lægger nu op til at acceptere EU-diktater i danske overenskomster.
Finn Sørensen, Enhedslisten

Det vurderer Rina Ronja Kari, EU-parlamentariker for Folkebevægelsen mod EU.

I et indlæg på Folkebevægelsens hjemmeside skriver hun blandt andet, at forslaget vil indføre en lang række krav til, hvad medarbejderne skal informeres om ved ansættelse og fastsætter en række regler for, hvordan arbejdstiden skal skemalægges.

I Artikel 13 i direktivforslaget, som EU-kommissionen vil have medlemsstaterne, herunder Danmark, til at nikke ja til, står der direkte:

"Medlemsstaterne træffer alle de nødvendige foranstaltninger til at sikre, at bestemmelser, der er i strid med dette direktiv i individuelle eller kollektive overenskomster, virksomheders interne reglementer eller andre ordninger, erklæres ugyldige eller ændres for at bringe dem i overensstemmelse med bestemmelserne i dette direktiv."

Kun Ø og DF imod

I Folketinget er det kun Enhedslisten og Dansk Folkeparti, der ønsker at Danmark siger fra. Det sker med henvisning til, at direktivforslaget griber ind i helt centrale bestemmelser i overenskomster på det danske arbejdsmarked.

– Direktivet har nogle forbedringer i forhold til det gældende direktiv om ansættelsebeviser. Og det er i sig selv fint nok. Men problemet er, at direktivet går langt videre ved at diktere ansættelsesforhold, og det et helt klart indgreb i forhandlingsretten for arbejdsmarkedets parter, forklarer Enhedslistens arbejdsmarkedsordfører, Finn Sørensen.

Alternativet og de Radikale har slet ingen forbehold overfor EU-kommissionens direktivforslag. Regeringspartierne samt Socialdemokratiet og SF er med på vognen, hvis det blot bliver præciseret, at arbejdsmarkedets parter i deres overenskomster godt må fravige lidt fra direktivets bestemmelser om minimumsrettigheder.

– Men det giver direktivforslaget allerede mulighed for. Men kun hvis man respekterer direktivets overordnede formål. Og det bliver i sidste ende EU-domstolen, der skal afgøre, om overenskomsterne gør det. De partier, der altid har snakket højt om, at "nødderne knækker vi selv", lægger nu op til at acceptere EU-diktater i danske overenskomster, påpeger Finn Sørensen.

Fra Enhedslisten og Dansk Folkeparti havde man derfor stillet forslag om, at Danmark ligesom Sverige skulle trække "det gule kort", i form af en begrundet udtalelse til EU-kommissionen om, at direktivforslaget bryder med nærhedsprincippet. I den svenske rigsdag blev beslutningen om at trække "det gule kort" vedtaget enstemmigt – og med bifald – den 1. marts.

– Men det ville de andre folketingspartier ikke være med til, og den mulighed er nu forpasset, beklager Finn Sørensen.

– Nu skal det næste slag så slås, når Folketingets EU-udvalg skal give regeringen et forhandlingsmandat. Her vil vi foreslå, at regeringen skal "lægge afgørende vægt på", at direktivet ikke griber ind i overenskomsterne mellem arbejdsmarkedets parter. Og det vil kræve nogle helt afgørende ændringer i direktivet, siger han til Arbejderen.

Hovedet i busken

Ifølge EU's begreber er der dog slet ikke tale om, at EU blander sig i overenskomsterne, mener Valdis Dombrovskis, EU-kommissionens næstformand.

– Dette forslag respekterer fuldt ud den nationale praksis med social dialog ved at tillade arbejdsmarkedets parter at gennemføre de nye mindstekrav vedrørende arbejdsvilkår gennem kollektive overenskomster, udtalte han ved det pressemøde, hvor han præsenterede forslaget.

LO og FTF har afgivet et høringssvar, hvor de to hovedorganisationer gennemgår de forskellige artikler i direktivet, og kommer med forslag til forbedringer. Her går de dog helt forbi artikel 13, som kræver annullering af overenskomster, som ikke opfylder direktivets bestemmelser. Dermed stikker de hovedet i busken, mener Finn Sørensen.

– Det skyldes nok, at flertallet af deres medlemorganisationer er for EU, og dermed klar til at betale prisen for nogle småforbedringer i form af EU-indblanding i overenskomsterne, lyder hans vurdering.