Det var en af de vigtigste aftener i fodboldens historie, men det vidste de 60 landsbyboere ikke endnu, da de i juni 1992 mødtes på Skovsgaard Hotel i deres egen landsby for at stifte en ny andelsforening. Mødet blev gennemført under megen trippen, men ingen forlod mødet, før der var scoret to mål: et for de udsatte i samfundet og et for lokalsamfundets udvikling. Et par timer senere vandt Danmark 2-0 over Tyskland.

De mennesker, vi har ansat, kunne lige så godt have været på et beskyttet værksted, hvor man putter farvekridt i æsker.

Det blev en af de vigtigste aftener i Skovsgaards historie. Den lille landsby nær Brovst i Nordjylland havde taget fremtiden i egen hånd. De første 60 personer havde hver lagt 1000 kroner på bordet til andelsforeningen Skovsgaard Hotel. De ville bo og leve i deres landsby.

Fra hensygnen til ny driftighed

Landsbyen Skovsgaard var tæt på at sygne hen i 1980’erne. Landbrug, fiskeri og jernbaner blev nedlagt. Skovsgaard Station havde været hovedstation og en driftig by på jernbanestrækningen Ryå-Fjerritslev. Alternativet var at flytte ind til de større byer, men landsbyboerne ville noget andet.

I dag står Skovsgaard Hotel med en dagligdag, hvor de arrangerer koncerter og fester, restaurant med dagens ret for landsbyens beboere, turistselskaber og andre gæster. Man kan også leje lokalerne til fejring af mærkedage, og hotellet har sine faste årlige begivenheder for alle beboere i Skovsgaard omkring højtider og dillettant. Skolen flytter af og til undervisningen til hotellet.

Hotellet er en socialøkonomisk virksomhed med 20 ansatte på særlige vilkår og fire ordinært ansatte.  Desuden står frivillige fra landsbyen parate til at give en hånd med. Endelig er der samarbejdet med Brovst Musikforsyning, som afholder sine koncerter og medlemsmøder på hotellet. Både store og små musiknavne kommer hertil, og romsmagning finder sted.

Meningsfyldt beskæftigelse

Til daglig bliver hotellet styret af Erik Klit, kaldet krofatter,

 – Jeg sælger sovs og kartofler og pædagogiske arbejdspladser, fortæller Erik Klit med et stort smil og på ægte nordjysk. Han er vokset op på egnen. I fire år har han været leder af denne socialøkonomiske arbejdsplads.

– Vi tilbyder en meningsfyldt beskæftigelse. De mennesker, vi har ansat, kunne lige så godt have været på et beskyttet værksted, hvor man putter farvekridt i æsker. Her kan vi tilbyde, at de kan møde flere mennesker og i højere grad vise deres eget værd, når tingene bliver lagt til rette for det, fortæller Erik Klit, der er den ene af de fire ordinært ansatte på hotellet og uddannet pædagog.

– I stedet for, at en ansat er kendt som ”ham nede fra det beskyttede værksted”, bliver situationen vendt til, at han er ”tjeneren fra hotellet”, forklarer Erik Klit og gør tegn til, at han skal servere øl for et par gæster. Jobbet er vidt favnende. Bordækningen skal lige aftales med Lasse Tolnov Clausen, en af hotellets tjenere. Der er nemlig middag før aftenens koncert.

Lasse har været ansat på hotellet i 18 år på særlige vilkår. Det vil han gerne fortælle mere om, men lige nu skal han have arbejdsro.

Udvejsdanmark

Det ligger ikke til folk i og omkring Skovsgaard at give op. De giver heller ikke meget for begrebet udkantsdanmark.

I stedet har de stiftet et modspil med Udvejsdanmark.dk, som er en paraplyorganisation for to socialøkonomiske virksomheder i lokalområdet: Skovsgaard Hotel og Råd & Dåd samt Bofælleskabet, Poststræde 2, hvor nogle af de ansatte på særlige vilkår bor og har egen husholdning. Lasse Tolnov Clausen har boet der i mange år.

Erik Klit var i praktik i Bofælleskabet under sin pædagoguddannelse og fik samtidig færten af hotellet, hvor han nu er leder. Forinden var han 20 år i Norge at samle erfaring.

Råd & Dåd har mange ansatte på særlige vilkår og driver både et økologisk gartneri i Attrup og en købmandsbutik sammen med borgerne i Bonderup samt en genbrugsbutik i Brovst med. Ved siden af sørger de for småjobs, men det er rigtige jobs såsom græsslåning, mindre reparations- og håndværksopgaver, produktion af æblemost samt humanitært arbejde.

– De mange sociale virksomheder her i byen, som tilsammen har omkring 70-80 ansatte på særlige vilkår, betyder også mange mennesker, der er med til at sikre handlen i Brugsen. Det er en del af ideen, at de har et liv udenfor arbejdspladsen som alle andre, men måske finder de deres venner via arbejdspladsen, fortæller Erik Klit.

Udvejsdanmark.dk er tænkt via to spor, forklarer Erik Klit:

– Som førtidspensionist har man ret til meningsfuld beskæftigelse via serviceloven, men det er ikke altid, at man bliver oplyst om sine rettigheder, har Erik Klit erfaret mange gange.

– Det andet spor er, at vi faktisk gerne vil inspirere andre steder og lokalsamfund. De behøver ikke gøre som os. Det kunne være et savværk eller et nedlagt bibliotek eller plejehjem, de ville skabe noget ud af.

Gensidighed er princippet

– Vi vil gerne være konsulenter i den sfære mellem civilsamfundet og det offentlige, fordi vi har en del erfaringer i at få forvaltninger til at se, hvordan den slags skal give mening sammen, siger Erik Klit, der er stolt af, at tingene understøtter hinanden i Skovsgaard og omegn.

Princippet med at give noget til hinanden har sin baggrund i kultursociologen Carl Christensen filosofi og ideologi. Der skal være gensidighed gavn og glæde i at have en produktion i et lokalsamfund. Arbejdet skal være reelt, men tilpasset mennesker, der ikke magter at have tyve bolde i luften i en foranderlig hverdag.

Gensidigheden betyder også, at når der er grøn dag i Skovsgaard eller fælles begivenheder, så skal hotellets folk hjælpe til ligesom andre borgere i byen. Carl Christensen er nu pensioneret men har fået sin egen bænk i byen.

Lasse har nu tid til lidt snak. Hans far var i tænketank med Carl Christensen, så derigennem kom Lasse i praktik på Skovsgaard Hotel.

– Hvis ikke jeg havde dette arbejde, havde jeg bare siddet derhjemme, siger Lasse Tolnov Clausen og fortæller, at han har lært at servere, rydde op og have styr på menu- og vinkort på Skovsgaard Hotel. Han arbejder et begrænset antal timer tre dage om ugen samt hver anden weekend.

Vennerne har han også her, og han følges med nogle af dem ind til Aalborg, hvor han spiller elbas i et band. Udover restauranten hjælper han også til med skolemaden ved Skovsgaard Skole.

Nye regler presser alle

Det kan lyde som den rene idyl, men der sker løbende ændringer i lovgivning og socialpolitik, som også får indflydelse på socialøkonomiske virksomheder og dermed for hele Skovsgaard. Flere af de ansatte på Skovsgaard Hotel er på førtidspension, som er sværere at få tilkendt i dag.

Skovsgaard Hotel er en nonprofit virksomhed, som ikke skal skabe overskud. Nonprofit betyder, at hvis der er et overskud, må der ikke gå noget over i private lommer. Alt skal gå tilbage til virksomheden.

– Der, hvor jeg synes socialøkonomi begynder at tage et fejl spor i dag, er at man kan tage et antal kroner ud af en social virksomhed, mener Erik Klit. Hans holdning er, at man ikke skal bruge skattekronerne til andet, end det de blev givet til, altså løn, drift og udvikling af den socialøkonomiske virksomhed. Dog har de ret til at give af deres overskud til opstart af nye sociale virksomheder.

Ingen forlod mødet, før der var scoret to mål: et for de udsatte i samfundet og et for lokalsamfundets udvikling.

Skovsgaard Hotel har ingen sponsorer. Økonomien beror på, at Jammerbugt Kommune og andre kommuner køber arbejdspladser og det, som hotellet selv omsætter i traditionel hoteldrift.

– Man lige så godt bruge de mange forløb for arbejdsløse i jobcentrene til at skabe noget aktivitet, som ikke tager arbejdspladser fra andre. Måske kan man generere nogle ordinære arbejdspladser samtidig og få aktiveret lokalsamfundet. Så begynder at give mening for lokalsamfundet. Det giver landsbyerne en signatur, forklarer han og ser det som en mulighed for nye tilflyttere.

Rummer de skæve eksistenser

Landsbyen Skovsgaard er god til at rumme de skæve eksistenser, men et touchy emne nu er, at andre aktører også synes, at Skovsgaard er et fantastisk sted at lave et bofællesskab eller et beskyttet værksted i. Denne udvikling bekymrer Erik Klit:

– Det betyder jo, at mængden af ansatte på særlige vilkår begynder at øge lidt, så folk her i byen begynder at snakke om en mætningsgrad. Derfor har vi organiseret et fællesmøde for at snakke om det at have en sociale virksomhed som Skovsgaard Hotel og det at bidrage til landsbyen.

Landsbyen har også brug for, at familier med børn i skolealderen flytter til. Skovsgaard har i modsætning til mange andre landsbyer stadig skole, brugs og  idrætshal. Og det er Erik Klits indtryk, at folk gerne vil hinanden noget mere idag.

Udvidelse i støbeskeen

– For et par år siden kom der nogle sparerunder, som betyder, at vi skal producere og sælge mere her på Skovsgaard Hotel. Det betyder også, at de ordinært ansatte medarbejdere skal arbejde mere - og mere effektivt, siger Erik Klit og beskriver, hvordan en lørdag aften med 100 gæster giver penge i kassen, men kræver hænder i køkken og restaurant. Man kan ikke bare presse de folk, der ansat på særlige vilkår, så det bliver de ordinært ansatte, der må op på den store klinge.

Sociale virksomheder som Skovsgaard kan ikke sammenlignes med et kommunalt beskyttet værksted. På hotellet har de travlt, når andre har fri. Så derfor har de højere takster, og en udvidelse er i støbeskeen, for køkkenet er alt for bette til al den aktivitet.

De har købt det gamle bageri, der ligger sammenbygget med hotellet. Desuden skal bygges værelser til flere overnattende gæster. De første 22 ud af 32 millioner kroner er kommet ind til renoveringen. Nu søger videre hos fonde både i dansk og EU-regi.

Nye mål for fremtiden

Udvidelsen handler også om fremtiden, nu hvor der gives færre førtidspensioner. Men Erik Klit og andre har spottet, at der fremover vil der være flere, der falder mellem to stole, som han udtrykker det. De, der ikke kan klare et almindeligt fuldtidsjob, men heller ikke vurderes til at kunne få tilkendt en førtidspension. Skovsgaards Hotel vil gerne være med til at give de folk nogle smuligheder.

Landsbyen har også brug for, at familier med børn i skolealderen flytter til.

Landsbyen Skovsgaard må som alle andre landsbyer have arbejdspladser i nærheden eller i landsbyen selv for at overleve. Der skal hele tiden sikres overensstemmelse mellem landsbyboerne og de socioøkonomiske virksomheder. De frivillige skal spørges og mærke, at der er brug for dem, og så kører kulturen og sammenholdet mellem folk i den nordjyske landsby med de mange tårne.

Fra hotellets indkørsel kan man skimte Carls Bænk i haven. Måske en tænkebænk, hvor man lige kan køre de to mål i slowmotion, som Skovsgaard scorede i 1992, og vurdere om balancen mellem principper og praktisk hverdag fungerer...