Så kom bogen om Peter Peitersen, mureren fra Aarhus, der også var kunstner, opmåler og kommunist. En kunstner som brugte sit talent for at fremme arbejdernes krav og sag. Bogen har titlen "Ud Til Folket", og er pudsigt nok udkommet samtidig med, at Nationalmuseet har sparet voldsomt og nedprioriteret industrihistorie og arbejderkultur.

Talentet var der, og han fortsatte da også med at tegne, når tiden var til det, og hans tegninger satte kolorit på dagligdagen for os andre.
Ove Peitersen

Men hvem var Peter Peitersen, hvis linoleumsgrafik og tegninger af arbejdere i dagligliv og kamp, lige nu kan ses på Arbejdermuseet? Hvis tegninger ofte har været præmier ved festivaler og indsamlingsfester for Land & Folk og senere for avisen her, Arbejderen.

Bogens iværksættere

Mange svar og flere gode portrætfotos kan man få i "Ud  Til Folket". Bag bogen står en arbejdsgruppe, der har samarbejdet om både billeder og bog siden 2006.

Arbejdsgruppen tæller Peter Peitersens søster, Hanne Steensgaard, broderen Ove Peitersen, mundtlig historiker Kirsten Harrits og plakatkunstneren Thomas Kruse, der har redigeret bogen. Alle kendte de Peter Peitersen. Desuden har Thomas Meldgaard, samlingsinspektør på Arbejdermuseet, bidraget omkring selve billedsamlingen. I 2013 overdrog sønnen Peiter Andersen, som også er med i arbejdsgruppen, 1000 af sin fars værker til Arbejdermuseets samling, hvoraf nogle er gengivet i bogen.

Udlært murer og selvlært tegner

Det er spændende læsning om Peter Peitersens liv, om hvordan han var som menneske, og hvordan han kom til at tegne. Han blev født i 1922 og døde i 1988 kort tid efter, at han var gået på efterløn. Han blev udlært som murer i 1942, og han havde stået i lære hos sin far. Samtidig kom han med i fagforeningen. Det var midt under krigen. Han ville da heller ikke arbejde for en mester, der var nazist. Hans brødre var også murere, og det faglige arbejde blev han hurtigt engageret i.  

Det med at tegne blev der tid til under en længere sygdomsperiode. Han blev selvlært og gennemgik kun et enkelt tegnekursus. Han brugte sine karikaturtegninger i de faglige kampe med socialdemokrater, arbejdsformænd eller hjemmeværnsfolk. Andre tegninger viser hans mere realistiske stil, som i tegningen med børn der er angste for de tyske besættelsessoldater. Her er soldaterne skildret med leer over skulderen i stedet for geværer. Leer, som manden med leen, symbolet på døden.

Bogen er rigt illustreret med Peter Peitersens tegninger i kul og farvekridt, hans grafik og gipsfigurer, samt fotos af ham sammen med arbejdskammerater, som ofte er fra hans egen familie, da mange af dem var murere.

Fra top til bund og i kamp 

Motiverne rækker fra samfundets top, forstået som de tage og høje bygninger, han kendte fra sit murerfag, hvorfra han kunne se udover byen fra stilladset med murerskeen i hånden. Videre ned til bunden af byen med arbejdsløshedskøerne, værtshusene, hvor man dulmer både hjerte- og lommesmerter og til sidst pisser i porten på vej hjem. Andre motiver er af murere og forskellige arbejdsfolk, der møder ind om morgenen i kulden, organiserer sig i 1.maj-optog eller af havnearbejdere, der får bank af politiet under en blokade på havnen eller af agitatoren på talerstolen.

Peter Peitersen yndede også at have vinklen helt ned under skosålerne. Man kan se lige op i hullet under skoen på tiggeren og den lille kontormand, der nok føler sig lidt bedre, men begge mærker de samfundets bund gennem skoen.

Peitersens streg og stil varierer mellem det bastante og firkantede til det organiske som årringene i et træ, og leder tankerne hen på Edward Munchs billede Skriget.

Peitersen havde en udpræget sans for at se og gengive ansigter. Særligt stærkt ses det i karikaturerne af mænd med øgenavne som Svend Femøre og Pariseren. Det er skønt at studere disse ansigter, og her kunne man godt ønske, at bogen havde været i et større format. Det ville gøre godt for mange af billederne.

Talentet var der

Peter Peitersen kunne sagtens have blevet bladtegner for en avis, skriver broderen Ove Peitersen:

"Talentet var der, og han fortsatte da også med at tegne, når tiden var til det, og hans tegninger satte kolorit på dagligdagen for os andre."

Men Peter Peitersen valgte arbejdet som murer og tillidsmand for sine kolleger. Efter at han var blevet opmåler eller faglig sekretær i murerfagforeningen, brugte han meget af sin sparsomme fritid på at tegne plakater til tidens kampe og begivenheder.

I 2013 blev Peter Peitersens værker optaget i Kunstindex Danmark. Hertil kan alle få adgang. Bogen er rigt illustreret med Peter Peitersens tegninger, malerier og gipsfigurer. Bagerst i bogen finder man en stor kildeliste.

Kirsten Harrits og Ditte Scharnberg interviewede Peitersen i 1982 til projektet Arbejdererindringer i Aarhus. Her siger Peitersen om sit syn på kunsten: "Den skal være i nær forbindelse med det miljø og de mennesker, som kunstneren befinder sig i."

På de fleste museer er det ikke arbejderklassens historie der fylder. Så lad bogen om Peitersen inspirere til protester mod at skrive eller rive denne klasse ud af historieskrivningen. I Peter Peitersens liv og virke er der rigeligt at lade sig inspirere af.