01 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Forskere protesterer mod EU's oprustning

EU's Forsvarsagentur holder årsmøde

Forskere protesterer mod EU's oprustning

Den øgede militarisering øger våbenkapløbet og fører til flere voldelige konflikter, mener 43 ngo'er og 177 forskere og akademikere, som har udsendt en appel.

I går demonstrerede aktivister fra kampagnen istopthearmstrade.eu foran EU's Forsvarsagenturs årsmøde.
FOTO: Frederik Sadones/Vredesactie
1 af 1

EU skal stoppe sin støtte til våbenindustrien!

Sådan lyder opfordringen i en fælles appel fra 177 forskere og akademikere fra 17 EU-lande. 

EU's budget skal bane vej for kontroversiel militærteknologi som autonome våben.
43 NGO'er i fælles brev

"EU-finansiering af militær forskning er ikke uden konsekvenser. Den vil øge våbenkapløbet", advarer forskerne.

En af drivkrafterne i EU's militarisering er en Forsvarsfond på 97,5 milliarder kroner, der skal støtte våbenindustriens forskning og udvikling af våben og militærteknologi og andet militært udstyr.

Appellen er skrevet i anledning af EU's Forsvarsagenturs årsmøde torsdag i denne uge. På mødet deltog flere hundede beslutningstagere, embedsfolk, militærfolk og repræsentanter fra våbenindustrien. Ingen ngo'er var inviteret.

Autonome våben

Forsvarsagenturets årsmøde havde blandt andet de såkaldte autonome våbensystemer på dagsordenen.

Forskerne opfordrer EU-agenturet til at droppe støtten til de autonome våben.

"Autonome våben, også kaldet dræberrobotter, er i stand til at udpege og angribe mål uden menneskelig indblanding. Det gør disse våben ude af stand til at leve op til internationale humanitære love, heriblandt princippet om proportionalitet og retten til liv", skriver forskerne.

Blandt underskriverne er fire danske forskere fra DTU, Aalborg Universitet og Roskilde Universitet.

Også 43 ngo'er advarer i et fælles brev mod EU's Forsvarsfond.

"Pengene til fonden bliver taget fra civile programmer. Der er risiko for, at kapital og faglært arbejdskraft, især indenfor ingeniørarbejde og teknologi, bliver flyttet til militære projekter".

Våbenindustrien

EU nøjes ikke med at give økonomisk støtte til våbenindustrien. Industrien får også direkte indflydelse på EU's militarisering. 

"Arbejdsgruppen, der rådgav EU om udformningen af Forsvarsfonden, bestod af 16 medlemmer, hvoraf de 9 var fra våbenindustrien. Arbejdsgruppens anbefalinger har betydet, at Forsvarsfonden har fået karakter af at være direkte støtte til industrien. Samtidig har våbenindustriens indflydelse ført til begrænsninger i offentlighedens indsigt i grundlæggende informationer om fonden", konstaterer ngo'erne.

Fonden åbner op for at støtte kontroversielle autonome våbensystemer.

"Fondens første projekter har fokus på ubemandede og autonome våbensystemer. Det betyder konkret, at EU's budget skal bane vej for kontroversiel militærteknologi som autonome våben, såkaldte dræberrobotter".

Endelig vil fonden øge våbeneksporten, advarer ngo'erne. Det officielle formål med fonden er at øge den europæiske våbenindustris konkurrenceevne og eksport. Men allerede i dag er udbuddet på det europæiske våbenmarked langt større end eftersprøgslen. Derfor eksporterer den europæiske våbenindustri 80 procent af sine våben.

"Spredningen af våben nærer væbnede konflikter og risikoen for brug af vold som svar på politiske og sociale kriser fremfor at forsøge at opnå fredelige løsninger", skriver ngo'erne.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


30. nov. 2018 - 07:00   18. jan. 2021 - 11:09

EU-militær

ml@arbejderen.dk