Mere fattigdom, mere kriminalitet, mindre integration og ikke flere i job. Det er resultatet af den kontroversielle starthjælp, som flygtninge modtog i perioden 2002 til 2012.

Sådan lyder konklusionen i en analyse, som Rockwool Fondens forskningsenhed har udarbejdet.

Efter starthjælpen blev indført, har integrationen af flygtningene haft ringere kår.
Rasmus Landersø, Rockwool Fonden

– Jeg kan ikke komme på andre reformer, der har skåret så kraftigt i en ydelse hos en enkeltgruppe. Udfordringen med flygtninges lave arbejdsmarkedstilknytning er markant, men samtidig repræsenterer starthjælpen den nok største forskelsbehandling af en enkeltgruppe, vi har set i nyere tid, siger seniorforsker Rasmus Landersø til Arbejderen.

Han har været med til at udarbejde rapporten og påpeger, at starthjælpen er et skridt væk fra det universelle velfærdssamfund, hvor der ikke bliver gjort forskel på forskellige grupper.

– Derfor er det helt essentielt at forstå de langsigtede konsekvenser – både for den enkelte flygtning og for samfundet – af starthjælpen. Har det virket eller ikke virket i forhold til de politiske mål, man brugte som argument for at indføre det massive indgreb?

>> LÆS OGSÅ: Integrationsydelse kan spænde ben for integrationen

Mere fattigdom og kriminalitet

Starthjælpen blev indført i 2002 som en særlig lav delse til nyankomne flygtninge. Starthjælpsreformen sænkede i gennemsnit flygtninges rådighedsbeløb med 35-40 procent.

Indtil 2002 modtog flygtninge kontanthjælp og havde en gennemsnitlig årlig indkomst på mellem 100.000 og 200.000 kroner. Efter starthjælpen faldt indkomsten til mellem 0 og 100.00 kroner.

Regeringens argument for at indføre starthjælpen var, at den lave ydelse skulle få flere i job og dermed øge deres integration. Men starthjælpen har haft den stik modsatte effekt, viser analysen fra Rockwool Fonden.

Ganske vist steg antallet af flygtninge, der fik arbejde i løbet af det første år eller to, de var i Danmark, med 60 procent. Men efter ti år i Danmark var kun 34 procent af flygtningene på starthjælp i arbejde – præcis den samme andel som før starthjælpen blev indført. På den lange bane betød starthjælpen altså ikke arbejde til flere flygtninge.

Den øgede fattigdom har til gengæld ført til, at flygtningene får flere domme – især for butikstyverier i supermarkeder.

Antallet af domme over gifte mandlige starthjælpsmodtagere er fordoblet i forhold til før starthjælpen blev indført. Antallet af domme over de unge mellem 14 og 18 år er steget med 60 procent.

– Langt størstedelen af flygtningene står uden arbejde. Derfor betyder lavere sociale ydelser, at de har langt færre midler at leve for. Det har ført til, at kriminaliteten er steget markant. Både mænd og kvinder begår mere kriminalitet, især tyverier i supermarkeder, siger Rasmus Landersø.

Mindre integration

Den lave starthjælp betyder samtidig, at integrationen af især børn og kvinder går dårligere.

– Vi kan konstatere, at efter at starthjælpen blev indført, starter færre børn i daginstitution. Daginstitutioner spiller en vigtig rolle i, at børn kan tilegne sig det danske sprog og forstå sproget. Derfor ser vi også, at flere af flygtninge-børnene klarer sig dårligere i skolen, efter at starthjælpen blev indført, forklarer Rasmus Landersø.

Kun 40 procent af børnene i familier på starthjælp begynder i institution, mens det tilsvarende tal er 56 procent for dem, der kom til Danmark, inden den lave starthjælp blev indført.

Starthjælpen blev afskaffet i 2012 og genindført i 2015 som integrationsydelse.