De danske kommuners pengekasser bugner, mens der spares på velfærd.

Regeringen kritiserer nu kommunerne for at puge penge sammen, og vil have kommunerne till at bruge de op mod 50 milliarder kroner i kommunekasserne – ikke på velfærd, men gældsnedbringelse eller skattelettelser.

Vi skal have sat stop for udviklingen, hvor kommunernes likviditet stiger år efter år.
Kristian Jensen, finansminister 

Ifølge regeringens opgørelse lå der ved udgangen af 2018 hele 47,9 milliarder kroner i de kommunale kasser. Og det er uholdbart, mener regeringen. 

– Fundamentet for et sundt og holdbart opsving i Danmark er, at vi har styr på den offentlige økonomi. Derfor skal vi have sat stop for udviklingen, hvor kommunernes likviditet stiger år efter år, siger finansminister Kristian Jensen i en pressemeddelelse, der bærer overskriften "Bugnende pengetanke truer styringen af dansk økonomi".

Budgetloven fredes

Det er først og fremmest budgetloven med loftet over kommunernes udgifter, der er årsagen til den kommunale pengeophobning – og alle spareøvelserne. Det er dog ikke budgetloven, regeringen vil sætte en stopper for.

>> LÆS OGSÅ: Omstridt budgetlov skal op på kommunalt topmøde

Ifølge økonomi- og indenrigsminister Simon Emil Ammitzbøll-Bille vil en frigivelsen af de mange milliarder til øget velfærd nemlig være direkte skadelig. Han mener derfor, at kommunerne burde bruge pengene på at "nedbringe deres store gæld eller sætte skatten ned".

– Pengene skal ikke bruges på forbrug. For det er vigtigt for dansk økonomi, at kommunerne overholder vores økonomiaftale. Ellers risikerer vi en overophedning af økonomien, udtaler ministeren.

Med "overophedning af økonomien" mener Simon Emil Ammitzbøll-Bille, at et øget kommunalt forbrug til velfærdsydelser vil skabe yderligere efterspørgsel efter arbejdskraft, for eksempel pædagoger og hjemmehjælpere, og det kan være med til at presse lønningerne op.

Økonomi- og indenrigministerens ønske om at kommunerne sænker skatten, vil dog kun betyde, at efterspørgslen i stedet bliver skabt af private forbrugere, og altså bliver brugt på forbrug – måske til private velfærdsydelser for dem, der har råd.

Bevidst tvangsopsparing?

Budgetloven dikterer et fast loft over kommunernes udgifter. Loftet bliver hvert år reguleret nedad, først via det såkaldte omprioriteringsbidrag, de senere år via det såkaldte moderniserings- og effektiviseringsprogram, aftalt mellem regeringen og Kommunernes Landsforening (KL) i 2016. Det betyder, at kommunernes skatteindtægter efterhånden stiger mere end loftet over udgifterne.

Økonomiaftalerne mellem regeringen og KL sikrer dog år for år større bloktilskud, end kommunerne kan bruge inden for budgetlovens rammer. I år er der således en statslig "overfinansiering" med fem milliarder kroner. Dermed kan regeringen slippe af med en del af det voksende overskud i statskassen, som kunne føre til et øget folkeligt pres for at bruge pengene til mere velfærd – og samtidig øge presset på kommunerne for få denne kommunale "tvangsopsparing" delt ud til skattelettelser.

Som led i kampagnen for at få kommunerne til at give slip på milliarderne henviser finansministeren også til, at kommunerne i stedet for at lade dem blive uvirksomme i kommunekasserne har investeret de ubrugte midler i aktier og obligationer.

– Det er uholdbart, at staten skal optage gæld for at fylde kommunekasserne op, hvorefter kommunerne øger deres investeringer i obligationer og aktier, siger finansministeren.

Der er nu ingen grund til, at staten skal optage gæld for at fylde kommunekasserne. Statsregnskabets seneste tal viser et overskud på 41,4 milliarder kroner i 2018.