Sundhedsskadelige kemikalier i EU har alt for let spil. Det afslører European Environmental Bureau (EBB), der er en paraplyorganisation for 150 miljøorganisationer i Europa – heriblandt Danmarks Naturfredningsforening og Det Økologiske Råd.

Det er tydeligt, at EU-systemet giver kemikalierne for let adgang til markedet, og vi derefter skal kæmpe for at få dem ud igen.
Titiana Santos, EEB’s seniorrådgiver for kemikalier

EBB kortlægger i en ny undersøgelse EU's godkendelsesprocedure og omfanget af den kemi, der findes i fødevarer, legetøj, møbler og kosmetikprodukter. Ifølge EBB tager det op til 20 år for EU's kemikaliemyndighed at identificere og forbyde farlige kemiske stoffer.

– Processen er generelt meget langsom. Så længe stofferne bliver vurderet i EU, fortsætter salget som regel bare. Det betyder, at forbrugerne er udsatte for potentielt skadelige stoffer imens, hvilket på lang sigt kan få konsekvenser for deres fertilitet og helbred, siger Ulla Hass, der er professor emerita i forskningsgruppen for Molekylær- og Reproduktionstoksikologi på Danmarks Tekniske Universitet (DTU) til Arbejderen.

Den langsommelige undersøgelsesproces er ikke den eneste grund til, at europæiske borgere hver dag risikerer at udsætte sig selv for farlige kemikalier. Ifølge EEB er det alt for let for kemikalieindustrien at få deres produkter på markedet. EU har i praksis tilladt et omvendt forsigtighedsprincip, hvor man beskytter virksomhederne i stedet for forbrugerne, lyder kritikken i rapporten.

– Det er tydeligt, at EU-systemet giver kemikalierne for let adgang til markedet, og vi derefter skal kæmpe for at få dem ud igen. Der burde være meget højere krav for at få stofferne på markedet, og der skal være mulighed for at miste markedsadgang, hvis virksomhedernes data er usikker, hvilket ofte er problemet, siger EEB’s seniorrådgiver for kemikalier, Titiana Santos,  som kalder rapportens konklusioner for "dybt bekymrende".

Næsten halvdelen er farlige 

EEB’s undersøgelse viser, at virksomhederne i 64 procent af tilfældene giver mangelfulde oplysninger om deres produkter. Derfor er myndighederne nødt til at indhente flere data om stofferne. 

– Det kan tage over et årti for myndighederne at beskytte forbrugere og miljø, fordi store virksomheder ikke leverer tilstrækkelig data. Er det virkelig for meget at forlange af en industri med en årlig omsætning på 500 milliarder euro, spørger Titiana Santos.

Der findes omkring 22.000 kemikalier, der er godkendt til brug i Europa. Flere af disse kemikalier mistænkes for at være sundhedsskadelige. De kan eksempelvis være kræftfremkaldende, hormonforstyrrende eller være skadelige for miljøet.

Derfor begyndte de nationale myndigheder i EU-landene i 2012 at undersøge 352 særligt mistænkte kemikalier.

I december 2018 var man kun nået igennem de første 94 stoffer, og dem var der til gengæld god grund til at gå efter i sømmene. Ifølge EEB var 46 af kemikalierne for skadelige til fortsat at blive brugt. Alligevel har EU's kemikaligemyndighed kun taget affære i 34 af de 46 tilfælde, hvor stofferne er fundet skadelige.

Spiller hasard

I hele to tredjedele af tilfældene måtte myndighederne kræve flere data fra virksomheder, der allerede havde produkter på markedet. Dialogen med virksomhederne kan tage op til ni år. Derefter tager det op mod syv år at vedtage et eventuelt forbud.

– Det tager i mange tilfælde næsten 20 år i alt, fra et stof bliver mistænkt, til det ryger af markedet, og i mellemtiden er mennesker udsat for kemikalierne. Det er i realiteten meget nemt at slippe et nyt kemikalie ud på markedet og meget svært at få det af markedet igen. Der er tale om et omvendt forsigtighedsprincip, hvor man for at beskytte virksomhederne tillader kemikalierne. Det var ikke meningen med reglerne, men sådan er det i praksis, siger Tatiana Santos.

Folkebevægelsen mod EU mener, at EU og kemikalieindustrien "spiller hasard med børns og voksnes sundhed".

– Det er meget oprørende, at EU på den måde igen og igen sætter hensynet til industrien og økonomiske interesser over borgernes sundhed. EU skalter og valter med folks helbred, siger medlem af EU-Parlamentet, Rina Ronja Kari, til Arbejderen. 

- Godkendelsesprocedurerne er alt for lempelige og tager kun hensyn til industrien. Selvom vi ønskede at indføre mere strikse regler med hensyn til hormonforstyrrende stoffer i Danmark, så er vi bundet på hænder og fødder af EU’s regler for det indre marked, lyder det fra Rina Ronja Kari.