Socialdemokratiet, Enhedslisten, SF og Radikale lover en række forbedringer af velfærden i det fælles forståelsespapir, de nåede til enighed om sent tirsdag aften.

Man siger fine ord om det kommunale selvstyre, men lægger stadigvæk kommunerne i økonomisk benlås med budgetloven. 
Ole Søborg, 3F BJMF

Det slås fast, at under den socialdemokratiske regering skal udgifterne til velfærd stige i takt med, at der bliver flere ældre og børn, og at der derudover skal ske et reelt løft i velfærden over tid.

Men afsnittet "En ansvarlig og retfærdig økonomi" gør det klart, at den nye regering ikke vil føre en grundlæggende set anderledes økonomisk politik end de tidligere regeringers liberale politik. Der er alene tale om omprioritering af nogle penge.

Fastholder budgetlov

Den nye regering vil sætte en stopper for den stigende ulighed, men har samtidig ingen fokus på nogle af de faktorer i samfundet, der skaber allermest ulighed. 

Det gælder for eksempel det faktum, som vismændene pegede på i deres seneste økonomiske redegørelse: At arbejderne får en stadig mindre del af den værdi, der skabes i virksomhederne. 

Samt den kendsgerning at en stadig større del af økonomien er hægtet op på spekulation i stedet for investeringer til gavn for samfundet.

>> LÆS OGSÅ: Små skridt i rigtig retning

Det slås fast i papiret, "at Danmark overholder de internationale økonomiske forpligtelser og den deraf følgende danske lovgivning". 

Det betyder helt konkret, at Danmark vil overholde kravene i EU's vækst- og stabilitetspagt, vil forblive som medlem af finanspagten og vil fastholde budgetloven, der er en konsekvens af medlemskabet af finanspagten.

Det er også, hvad Socialdemokratiet tidligere har lagt op til i partiets 2025-plan.

>> LÆS OGSÅ: Økonomisk S-plan fortsætter Thorning-regeringens politik

Budgetloven blev vedtaget i Folketinget i 2012 som en konsekvens af dansk tilslutning til EU's finanspagt. Med budgetloven blev finanspagtens krav om en stram økonomi for den offentlige sektor en del af dansk lovgivning. 

Budgetloven betyder, at Folketinget fire år frem skal fastlægge et loft over serviceudgifterne i stat, kommuner og regioner. Bliver de økonomiske rammer ikke overholdt, bliver kommuner og regioner straffet økonomisk gennem beskæring af bloktilskuddet. 

Det betyder, at selv om kommunerne har penge i kassen, må de ikke bruge dem til forbedringer af velfærden. Og budgetlovens økonomiske strafmekanismer betyder, at kommunerne år efter år bruger færre penge, end de må, af frygt for at blive straffet på pengepungen.

Fagforeninger fortsætter kamp

Fra store dele af fagbevægelsen har der været rejst kritik af budgetloven. Fagbevægelsens Hovedorganisation har talt for en ændring af budgetloven, mens blandt andre FOA mener, at den helt skal afskaffes.

De københavnske fagforeninger på det offentlige område har været yderst aktive i kampen for at få budgetloven afskaffet.

De har igangsat initiativet "Skrot Budgetloven", der i maj arrangerede demonstration på Christiansborg Slotsplads og har under alle de 20 dages forhandlinger om grundlaget for den nye regering gennemført en daglig faneborg foran Christiansborg.

>> LÆS OGSÅ: Dag 15 på faneborgen foran Christiansborg

Faneborgen havde fire krav til den nye regering: Afskaffelse af budgetloven. Mulighed for værdig tilbagetrækning før man er slidt ned. Stop for den stigende ulighed samt afskaffelse af det årlige nedskæringskrav på to procent på alle uddannelser.

Ole Søborg fra fagforeningen 3F BJMF har været en af de drivende kræfter i faneborgen. Han glæder sig over, at de årlige nedskæringer på uddannelserne nu bliver droppet, og at den nye regering vil tage initiativer for at bremse op for den stigende ulighed. Men han er samtidig stærkt utilfreds med, at S-regeringen ikke vil gøre noget i forhold til pensionsalderen eller afskaffe budgetloven.

– Man siger fine ord om det kommunale selvstyre, men lægger stadigvæk kommunerne i økonomisk benlås med budgetloven. Man bremser den motor, som får det her samfund til at regenerere, siger Ole Søborg.

Han har noteret sig, at der bliver åbnet for, at kommunerne måske får mulighed for at arbejde med flerårige budgetter. Men det løser langt fra problemerne, mener 3F'eren.

– Og så er det en katastrofe, at der ikke er en løsning omkring pensionsalderen. Vi risikerer, at vores generation efterlader den næste generation med mere arbejdstid end os selv. Det er ikke rimeligt, erklærer Ole Søborg.

Han understreger, at den københavnske fagbevægelse vil fortsætte kampen for at få afskaffet budgetloven og få en løsning i forhold til den stadigt stigende pensionsalder.

Ingen løsning omkring pensionsalder

Fra de store fagforbund er der også kritik af den manglende løsning i forhold til den stigende pensionsalder, samtidig med at der er ros til initiativerne i forhold til flere penge til velfærd samt bekæmpelse af ulighed og fattigdom.

Socialdemokratiet er med i velfærdsforliget fra 2006, der betyder, at pensionsalderen løbende skal stige i takt med den stigende levealder. 

Konkret betyder det, at den nye regering allerede næste år vil sætte pensionsalderen op til 69 år. Det lægger forståelsespapiret ikke op til at ændre ved.

Her nævnes blot, at aftalen om seniorpensionen for de mest nedslidte bliver gennemført. Derudover vil regeringen også undersøge, om der kan skabes muligheder for en mere fleksibel tilbagetrækning for de seniorer, der ønsker at arbejde ud over efterløns- og pensionsalderen.

– Seniorpension er et lille fremskridt for de nedslidte seniorer, men helt utilstrækkelig til at løse de store udfordringer, som stigende pensionsalder og forringede muligheder for efterløn har skabt siger 3F-formand Per Christensen til Fagbladet 3F.

Forbedringer af velfærd

FOA er også skuffet over, at papiret ikke indeholder noget om en differentieret pensionsalder. Samtidig er FOA-formand Mona Striib glad for initiativerne på velfærdsområdet.

– Jeg er især tilfreds med aftalens del om, at velfærden igen skal følge med befolkningsudviklingen med tilføjelsen om, at der skal være plads til et ekstra løft fremover. De løbende nedskæringer i form af effektiviseringsbidrag, to procents-krav, omprioriteringskrav og så videre er væk. Det giver ikke guld og grønne skove her og nu, men det giver en ny retning, der er så tiltrængt og efterspurgt af titusinder af vores medlemmer, siger FOA-formanden.

Det bliver understreget i forståelsespapiret, at det vil tage tid at sikre et reelt løft af velfærden efter mange års nedskæringer. Der skal løbende arbejdes med at skaffe penge til at sikre det. Når det gælder, hvor pengene skal findes, er papiret meget lidt konkret.

Der står, at den nye regering vil finde 10 ekstra milliarder kroner frem mod 2025, der skal bruges til at "investere i børns opvækst, uddannelse og opkvalificering, bekæmpe fattigdom og reducere ulighed samt sikre gode rammevilkår for dansk erhvervsliv."

Hvordan de 10 milliarder skal findes, står der ikke noget om. Kun nævnes det, at regeringen vil gennemføre omprioriteringer indenfor det offentlige forbrug og gennemføre målrettede skattestigninger som for eksempel at tilbagerulle lettelsen af bo- og gaveafgiften for virksomhedsarvinger. 

Det sidste punkt skaber stor bekymring blandt arbejdsgiverorganisationerne.

>> LÆS OGSÅ: Gulddrenge frygter skattestigninger

– Det vil være stærkt skadeligt, hvis regeringen og partierne gør det dyrere for familieejede virksomheder at give stafetten til næste generation. I det hele taget vil vi fra virksomhederne advare imod, at der sker en samlet stigning i skatterne på virksomheder og borgere i Danmark. Det vil ramme vores konkurrenceevne, siger fungerende administrerende direktør for Dansk Industri, Kim Graugaard, i en pressemeddelelse.

Kampen er ikke slut

Mange af løfterne i forståelsespapiret mangler en konkretisering. Det gælder for eksempel løftet om at indføre minimumsnormeringer, en kommende sundhedsaftale og forbedrede muligheder for mennesker med handicap.

BUPL’s formand, Elisa Rimpler, glæder sig over, at minimumsnormeringer i daginstitutionerne nu bliver en realitet.

– Det har vi arbejdet hårdt og systematisk for i mange år. Det er fuldstændig afgørende, hvis vi ikke skulle se en kæmpestor udhuling af børneområdet med de mange flere børn, der kommer, og den pressede økonomi, kommunerne har, siger hun og advarer samtidig om, at kampen ikke er slut endnu. 

– Nu skal vi se, hvor mange penge der bliver afsat, og hvordan de lovbestemte minimumsnormeringer kommer til at se ud, understreger BUPL-formanden.

Mens det på børneområdet og i forhold til klimaet er lykkedes for de folkelige bevægelser at få sat deres krav på dagsordenen i en grad, så det bliver en del af den nye regerings plan, er det ikke tilfældet på andre områder. 

>> LÆS OGSÅ: Klimabevægelser fastholder pres for konkrete forandringer

Trods massiv modstand fra Almen Modstand står ghettopakken stadig ved magt. Det betyder, at vi de kommende år vil opleve salg eller nedrivning af mange almene boliger. Der åbnes kun en lille dør på klem, for at udsatte boligområder uden for de større byer måske kan slippe med en lidt mindre nedsættelse af antallet af almene boliger.

Heller ikke kontanthjælpsloftet bliver trods massive protester afskaffet lige med det samme. Det spørgsmål er lagt over i en Ydelseskommission, der får et år til at arbejde i. Dog gives der indtil da en midlertidig økonomisk kompensation til de børnefamilier, der er ramt af kontanthjælpsloftet eller er på integrationsydelse.