Udbetaling Danmarks omfattende overvågning af borgere, der modtager eksempelvis boligstøtte, førtidspension, sygedagpenge, fleksydelse, familieydelse og andre offentlige ydelser, er gået for vidt.

Sådan lyder kritikken fra den retspolitiske tænketank Justitia, der har kortlagt Udbetaling Danmarks systematiske overvågning af offentlige registre.

Den meget omfattende indsamling, opbevaring, deling og samkøring af oplysninger overskrider grænserne for overholdelse af proportionalitetskravet.
Birgitte Arent Eiriksson, Justitia

Udbetaling Danmarks overvågning begrænser sig nemlig ikke kun til de borgere, der modtager ydelser fra det offentlige – men også deres bofæller, familie, samlevere, ægtefæller samt formodede samlevere, og formodede husstandsmedlemmer får – uden samtykke – indhentet deres personlige oplysninger af kontrolindstansen Udbetaling Danmark.

Omfattende overvågning

I en 27 sider lang analyse viser tænketanken, hvordan Udbetaling Danmark dagligt automatisk samkører data om millioner af danskere fra en række registre som CPR, CVR, BBR, SKAT, arbejdsløshedskasser og Feriekonto for at overvåge borgernes økonomi, ferie, familie- og boligforhold.

Udbetaling Danmark kan også snage i dybt personlige forhold som eksempelvis lægelige oplysninger.

Hvis der i forbindelse med den løbende dataanalyse kommer oplysninger frem, der ser mistænkelige ud, opretter Udbetaling Danmark en sag på borgeren om tilbagebetaling af sociale ydelser – og så må Udbetaling Danmark indhente endnu flere oplysninger.

>> LÆS OGSÅ: Flere beføjelser til Udbetaling Danmark

Det gælder ifølge Justitia eksempelvis oplysninger fra uddannelsesinstitutioner, sygehuse, læger, psykologer, øvrige autoriserede sundhedspersoner og personer, der handler på disses ansvar, arbejdsløshedskasser, pengeinstitutter, arbejdsgivere samt private aktører, som udfører opgaver for det offentlige.

Beføjelsen omfatter også adgang til oplysninger om borgeres private forhold og fortrolige oplysninger, og der kan også indhentes lægejournaler og sygehusjournaler.
Problemet er ifølge Justitia, at disse mange behandlinger af personoplysninger og løbende samkørsler er så omfattende, at det ikke lever op til kravet om proportionalitet. 

– Den meget omfattende indsamling, opbevaring, deling og samkøring af oplysninger, der sker uden borgernes samtykke eller nogen konkret anledning, er et indgreb i borgerens ret til privatliv og beskyttelse af personoplysninger, som er beskyttet i både Den Europæiske Menneskerettighedskonvention og EU's Charter om grundlæggende rettigheder. Selvom formålet med indgrebet må anses for legitimt, er der meget, som taler for, at databehandlingerne – og i særdeleshed datasamkøringerne – overskrider grænserne for overholdelse af proportionalitetskravet, siger Justitias vicedirektør Birgitte Arent Eiriksson.

Overvåger i praksis alle borgere

Siden sin oprettelse i 2012 har Udbetaling Danmark fået flere og flere beføjelser til at indhente, opbevare, samkøre og videregive oplysninger om både de 2,4 millioner borgere, som Udbetaling Danmark selv udbetaler ydelser til, samt borgere, som er ydelsesmodtagere hos andre myndigheder.

Ifølge Justitia er overvågningen i dag så omfattende, at Udbetaling Danmarks beføjelser i praksis indebærer, at der behandles oplysninger om stort set alle borgere i Danmark.

>> LÆS OGSÅ: Kommuner skal kunne bruge elforbrug til kontrol

På trods af den omfattende overvågning af langt størstedelen af Danmarks befolkning, lykkedes det kun Udbetaling Danmark at opspore 705 sager i 2017 og 1094 sager i 2018, som førte til standsning, ændring eller tilbagebetaling af ydelser.

– Der foregår en konstant, systematisk overvågning af reelt alle borgere i Danmark, og man finder kun 1000 sager om året. Resultatet står ikke mål med den omfattende overvågning, siger Birgitte Arent Eiriksson.

Hun mener, at myndighederne i stedet for den omfattende, automatiske overvågning fra start bør sikre, at borgerne får de rigtige ydelser, når de ansøger om ydelserne, og konkret tjekke, om ydelserne er korrekte, når der sker ændringer i borgernes liv som eksempelvis skilsmisse, eller når børnene flytter hjemmefra.