Rundt omkring i landet er der i disse uger fuld gang i forhandlingerne om næste års budgetter. I mange kommuner er der allerede lavet budgetforlig, mens andre er på vej.

Vi oplever desværre en tendens til, at ældreområdet endnu engang bliver ramt af besparelser i de kommunale budgetter.
Per Tostenæs fra Ældre Sagen

I de budgetaftaler, der er indgået, og i de budgetforslag, der er fremlagt, tegner der sig en klar tendens til, at mange kommuner vil spare på velfærden til næste år. Både børne-, handicap-, ældre- og andre velfærdsområder bliver ramt af sparekniven.

Da regeringen i sidste måned offentliggjorde aftalen om kommunernes økonomi i 2020, hed det ellers, at den skabte tryghed om velfærden i kommunerne og tilførte de nødvendige ekstra penge i forhold til det stigende antal børn og ældre. Helt konkret får kommunerne 1,7 milliarder kroner ekstra i 2020 med aftalen.

>> LÆS OGSÅ: Aftale vil stadig give kommuner stram økonomi

– Men det er ikke tilstrækkeligt til at dække kommunernes øgede udgifter til ældre, børn, mennesker med handicap og sundhedsområdet i 2020. Kommunernes Landsforening har beregnet, at de ekstra udgifter vil løbe op i mindst tre milliarder kroner i 2020. Det betyder, at landets kommuner skal ud i besparelser og omprioriteringer for at få økonomien til at hænge sammen i 2020, sagde Per Clausen, der er Enhedslistens repræsentant i bestyrelsen for Kommunernes Landsforening (KL), da aftalen blev offentliggjort i september.

Situationen ude i kommunerne viser, at han havde ret. BUPL, Landsforeningen LEV og Ældre Sagen melder samstemmende om nedskæringer i mange kommuner.

Sparer på børnene

BUPL følger de kommunale budgetter tæt og konstaterer, at selvom nogle kommuner opprioriterer børneområdet og tager skridt hen imod de lovede minimumsnormeringer, er der flere kommuner, der endnu engang skærer ned på børneområdet.

Det gælder for eksempel Gribskov, Allerød, Lyngby-Taarbæk, Roskilde, Faxe, Faaborg-Midtfyn, Herning, Ringkøbing-Skjern, Lemvig og Aarhus, hvor der er indgået budgetforlig. Og langt flere steder er der planlagt nedskæringer, men endnu ikke indgået forlig.

– Det er helt grotesk, at kommunerne sparer på et børneområde, som vi kan dokumentere bløder – og samtidig er presset af et stigende børnetal. Det viser med al tydelighed, at det, vi har brug for, er, at der bliver sat en prop i besparelserne, at vi får minimumsnormeringer, og at det begynder at gå den anden vej, siger Elisa Rimpler, formand for BUPL på forbundets hjemmeside.

Handicapområde under hårdt pres

Landsforeningen LEV, der er interesseorganisationen for mennesker med udviklingshæmning og deres pårørende, oplever store nedskæringer på handicapområdet i mange kommuner. Der er blevet sparet på handicappede gennem mange år, men det er blevet mere voldsomt, og tendensen til at gå lige til grænsen – eller lidt over – bliver mere og mere udpræget, fortæller Thomas Gruber, der er leder af Politik & Kommunikation i LEV.  Han understreger, at foreningen ikke har et endeligt overblik over næste års budgetter, fordi der langtfra er indgået budgetforlig i alle kommuner.

– Men på trods af økonomiaftalen mellem regeringen og kommunerne, der blev lanceret som det store løft af kernevelfærden, bliver der lagt op til endnu en omgang omfattende besparelser også på LEV's målgruppe i rigtig mange kommuner, siger Thomas Gruber til Arbejderen.

– En del steder oplever vi, at man går ind og reducerer antallet af dage, hvor mennesker med handicap kan komme i et dagtilbud med meningsfyldt beskæftigelse. Før har det været almindeligt med ret til dagtilbud i fire eller fem dage om ugen, nu er det skåret mange steder, i nogle tilfælde ned til kun to dage om ugen. Det er et angreb på et helt grundlæggende princip om, at mennesker med handicap ikke skal leve en hel voksentilværelse indenfor de samme fire vægge, men skal have ret til at komme ud i andre omgivelser, møde andre mennesker og beskæftige sig med noget meningsfyldt, tilføjer han.

Det princip stammer helt tilbage fra opgøret med åndssvageforsorgen i 1960'erne. 

>> LÆS OGSÅ: Børn med handicap har ikke værdi i konkurrencestaten

Andre udbredte metoder til at spare på handicapområdet er, at kommunerne presser taksterne på botilbuddene ned og hjemtager handicappede, der er i specialiserede botilbud i andre kommuner, til egne billigere tilbud.

– Hjemtagelserne indebærer ofte nogle alvorlige krænkelser af sårbare menneskers retssikkerhed. Og det har store konsekvenser for den enkelte, hvis der ikke er det nødvendige personale i det nye botilbud, og personalet ikke har den nødvendige uddannelse og erfaring. Det kan eksempelvis føre til meget udadreagerende adfærd og betyde voldsom mistrivsel, understreger Thomas Gruber.

Store nedskæringer i Esbjerg

En af de kommuner, der sparer på handicapområdet til næste år, er Esbjerg, hvor der blev indgået budgetforlig i fredags. Partierne bag aftalen er Venstre, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Borgerlisten og Radikale. Både Enhedslisten og SF nægtede at være med til at gennemføre de store nedskæringer.

Esbjerg skærer kraftigt ned på sårbare familier, handicappede børn og unge, psykisk syge, børn med behov for anbringelse og bo- og opholdssteder i det hele taget.

– Det er store besparelser, der venter, og det er på områder med vores mest udsatte borgere. Det lykkedes heldigvis socialdemokraterne at forhandle sig frem til, at der tilføres fem millioner kroner til det her område det første år, og det er jeg glad for, men det mildner jo kun de her enorme besparelser ganske lidt. Vi går ind og rammer de svageste her, blandt andet de mest sårbare borgere, hvor den nuværende støtte er afgørende for dem, siger Diana Mose Olsen (SF) til JydskeVestkysten. Hun er formand for familie- og handicapområdet i Esbjerg Kommune.

Ældre rammes også

Også ældreområdet står for skud.

– Vi oplever desværre en tendens til, at ældreområdet endnu engang bliver ramt af besparelser i de kommunale budgetter. Det er samtidig det område, der har været hårdest ramt af nedskæringer gennem de sidste mange år. Det er stærkt bekymrende, siger Per Tostenæs fra Ældre Sagen.

Han henviser til, at regeringen med budgetaftalen for 2020 har givet kommunerne ekstra penge, der skulle dække de ekstra udgifter til det stigende antal ældre og børn.

– Vi har en forventning om, at når kommunerne får tilført flere penge, skal der ikke samtidig spares, understreger Per Tostenæs.

I nogle kommuner har man trukket dele af de planlagte nedskæringer på ældreområdet tilbage i forbindelse med, at der er indgået budgetforlig, mens andre kommuner fastholder nedskæringerne.

I forhold til landets fire største byer er der nu lavet budgetforlig i København, Aarhus og Odense, mens Aalborg stadig mangler.

>> LÆS OGSÅ: Budgetcirkus fortsætter i København til næste år

Odense kom på plads i torsdags, hvor Socialdemokratiet, Konservative, Dansk Folkeparti, SF, Radikale og Alternativet indgik forlig.

>> LÆS OGSÅ: Aarhus satser på klima i budget 2020

Aftale i Odense

Der er store besparelser i vente i Odense til næste år, ikke mindst på administration og kultur. Derudover er der planer om at sælge Fjernvarme Fyn.

Enhedslisten valgte at trække sig fra forhandlingerne, lige inden der blev lavet forlig.

– Vi kan ikke være med til at blåstemple destruktive nedskæringer i vores kommune, siger partiets politiske ordfører Reza Javid i en pressemeddelelse.

Han er også utilfreds med, at der bliver givet skattelettelser til erhvervslivet.

– De andre partier har lavet et forlig, som betyder, at Odenses virksomheder, der tjener mere end nogensinde, skal betale mindre i skat, som dækningsafgift, der er skat på erhvervsejendom. Så mens alle vi andre betaler lidt mere, så betaler erhvervslivet mindre. I 2020 får virksomhederne, heriblandt Facebook, en gave fra odenseanerne på cirka otte millioner kroner om året. De penge kunne vi godt bruge til fornuftige formål i stedet for at forære dem til nogle, som ikke har brug for dem, tilføjer Reza Javid.

Enhedslisten foreslog i stedet, at dækningsafgiften blev sat op til maksimum. Det ville give over 100 millioner mere om året. Men det forslag blev afvist.

SF er med i budgetforliget i Odense, men har ikke hænderne oppe over hovedet i begejstring.

– Der er et område, der bekymrer os, og det er det specialiserede socialområde. Vi har lukket hullet og sat 35 millioner kroner af årligt, men behovet er meget større end det – blandt andet til det stigende antal unge med diagnoser, siger Brian Dybro fra SF til Fyens Stiftstidende.

Protester i Aalborg

I Aalborg er der stadig gang i budgetforhandlingerne og i protesterne mod de planlagte nedskæringer. For eksempel var der demonstration i torsdags, hvor budgettet blev førstebehandlet. 

Der er blandt andet stor vrede over, at kommunen, samtidig med at der skæres ned på velfærden, fastholder, at der skal afsættes 30 millioner kroner om året til en kommende tredje limfjordsforbindelse, der skal gå over øen Egholm. 

På mandag er der borgermøde i Aalborg om budgetforslaget.

De kommunale budgetter skal være vedtaget senest den 5. november.