23 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Politisk sommerferie for hele familien

Rød Sommer

Politisk sommerferie for hele familien

RETTELSE: På grund af coronavirus er sommerlejren 2020 aflyst - den er udsat til sommeren 2021, hvor den gennemføres i uge 29 samme sted.

FOTO: Arbejderen
1 af 1

RETTELSE: Sommerlejren i 2020 er aflyst – den afholdes igen i 2021 i uge 29.

Brænder du for solidaritet og et andet samfund – og har du lyst til at bruge en uge i selskab med andre, som har de samme drømme? Så er en uges politisk højskole og ferie et godt tilbud for dig – og for hele familien.

Rød Sommer er en uges politisk ferie og højskole, hvor der er plads til unge og gamle såvel som børn. 
Morten Ahrendt, tovholder på Rød Sommer

Det mener den 28-årige Morten Ahrendt, som er tovholder på forberedelserne til årets Rød Sommer, som Kommunistisk Parti står bag.

– Det er en uges politisk ferie og højskole, hvor der er plads til unge og gamle såvel som børn. Der er spændende politiske debatter sammen med kultur, sport og almindelig råhygge, fortæller han.

Kan man ikke være med hele ugen, er det også muligt at deltage enkelte dage eller måske en halv uge.

Selv har han deltaget i så mange "sommerlejre" at han slet ikke har tal på dem. Da han var barn, blev han slæbt med af forældrene, og nu er han med til at planlægge årets program.

Højskoleophold

Det med "sommerlejr" er dog under forandring i år.

– Det er gået op for os, at ordet sommerlejr skaber billeder af telttur og noget med mange myg. Men sådan er det jo ikke. Det er tættere på at være et højskoleophold, hvor man kan deltage i så meget af programmet, som man har lyst til. Man bor på værelse med bad og toilet, og der er i det hele taget fine faciliteter, siger Morten Ahrendt.

Det hele foregår i uge 29 på Svendborg Medie- og Sportsefterskole, som ligger tæt på både strand, skov og Svendborg Centrum. 

I de seneste år har Rød Sommerlejr samlet omkring 150 aktive mennesker i alle aldre og fra hele landet. Fagforeningsaktivister, EU-modstandere, fredsaktivister med flere. Kommunistisk Parti lægger vægt på, at det ikke kun er et tilbud til kommunister. Traditionelt plejer der også at deltage medlemmer af andre venstrefløjspartier samt mange, der står udenfor partierne.

Arbejdsmarked i forandring

De politiske debatter kommer vidt omkring. I år vil der blandt andet være fokus på et arbejdsmarked i forandring, erfaringerne fra OK20, EU’s fremtid og ikke mindst klimakampen.

– Vi kender jo endnu ikke resultatet af forhandlingerne om OK20, men uanset hvad, så vil vi til sommer kunne opsummere forløbet. Vi vil også gerne sætte perspektiv på OK-kampen og diskutere de forandringer, vi oplever på arbejdsmarkedet i disse år. Jeg tænker på social dumping, nye ansættelsesformer og et mere polariseret arbejdsmarked, forklarer Morten Ahrendt.

– Samtidig kan vi jo ikke diskutere arbejdsmarkedet uden også at diskutere EU's indflydelse.

– Og så er der jo klimakampen, som også kommer til at fylde en del i programmet. Her vil vi blandt andet diskutere, hvordan EU håndterer klimaspørgsmålet. Hvordan vi kommer videre med udviklingen af en progressiv klimabevægelse og får taget de initiativer, som er nødvendige, siger Morten Ahrendt.

Særligt program for børn

Onsdag er der fridag for de politiske debatter. Her vil der være udflugter i lokalområdet – eller du kan deltage i en særlig temadag om politisk økonomi.

For børnene er der et særligt program. For børn mellem tre og elleve år er der aktiviteter om formiddagen. For de små børn under tre år vil der være indrettet et særligt legerum. Og børn, som er mellem 11 og 15 år, kan deltage på pionerlejren.

Artiklen kan downloades og printes i PDF her

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


14. feb. 2020 - 07:00   20. apr. 2020 - 12:17

Ferie

bi@arbejderen.dk
Rød Sommer 2020 - AFLYST
  • Rød Sommer – politisk højskole og ferie – arrangeres af Kommunistisk Parti. Det foregår på Svendborg Medie- og Sportsefterskole. Der er indkvartering på dobbelt- eller enkeltværelser, som har eget bad og toilet. Det er også muligt at have telt med.

  • Lejren starter søndag den 12. juli om eftermiddagen og varer til lørdag den 18. juli.

  • Priser: Voksne 1900 kr. pr. person i dobbeltværelse. Tillæg for enkeltværelse 500 kr. Studerende, pensionister og arbejdsløse 1300 kr. Unge under 18 år 1000 kr. Børn 2-15 år 500 kr. Børn 0-2 år gratis. Alle priser er for hele ugen og dækker overnatning, fuld forplejning samt deltagelse i de politiske arrangementer. 

  • Det er muligt at deltage på en del af lejren for 400 kr. pr. døgn. 1000 kr. for tre døgn.

  • Tilmelding: mail til sommerlejr@kommunister.dk eller på telefon 50 77 79 13.