Borgere rundt om i Danmark arrangerer demonstrationer og protester i de områder, hvor regeringens og EU's nye gasledning – projekt Baltic Pipe.

I fredags demonstrerede 100 borgere til vands – i kajakker – og til lands ved Skrillinge Strand på Fyn, hvor Baltic Pipe skal krydse Lillebælt for at føre fossilgas fra Norge til Polen.

Det er dybt foruroligende, at den danske stat investerer så massivt i fossil energi i en tid, hvor behovet for at skifte til vedvarende energi aldrig har været større.
Jacob Pedersen, initiativtager til demonstration

Borgerne bag protesterne kræver, at gasprojektet bliver droppet. 

– Det er dybt foruroligende, at den danske stat investerer så massivt i fossil energi i en tid, hvor behovet for at skifte til vedvarende energi aldrig har været større. Når den danske stat investerer i Baltic Pipe, binder den os samtidig til fossilgas langt ind i fremtiden og umuliggør en rettidig grøn omstilling, siger Jacob Pedersen, som er en af initiativtagerne til demonstrationen.

Han uddyber:

– Hvis regeringen ønsker at leve op til sin grønne retorik og sikre realiseringen af 70 procents reduktionsmålet i den nye klimalov, burde Dan Jørgensen træde i karakter og annullere beslutningen om anlægningen af Baltic Pipe.

Projekt til 14 milliarder kroner

Der har allerede været adskillige demonstrationer i København mod Baltic Pipe-projektet. Og på Sydsjælland har klimaaktivister flere gange besat en landejendom udenfor den lille by Everdrup i protest mod gasledningen, der skal gå tværs igennem grunden.

Baltic Pipe er en gasrørledning, der skal føre norsk gas til Polen via dansk jord og gennem dansk farvand. Projektet løber op i 14 milliarder kroner – hvoraf Danmark skal betale halvdelen. 

I Danmark skal gasledningen strække sig fra fra den jyske vestkyst nær Blåbjerg til en ny modtagestation ved Nybro nord for Herning. Herfra skal gassen gå gennem allerede eksisterende gasledninger til Egtved, hvorfra en ny gasledning skal krydse Lillebælt og Fyn til Kongsmark på den vestlige del af Sjælland, over den nye kompressorstation ved Tågeskov og øst til Faxe Ladeplads, hvorfra gassen føres under Østersøen og til Polen.

Anlægsarbejdet begyndte i starten af 2020, og efter planen skal Baltic Pipe sættes i drift den 1. oktober 2022.

Cykeltur, retssag og underskrifter

Selvom anlægsarbejdet er begyndt, er kampen mod gasrørledningen langtfra slut.

På lørdag og søndag arrangerer Baltic Pipe NEJ TAK "aktivistisk cykeltur" langs den planlagte gasrørledning på Sjælland. Aktivistcyklisterne cykler blandt andet til kompressorstationen i Everdrup.

Herudover er tre landmænd sammen med deres advokat i gang med at forberede en retssag mod staten for at få stoppet Baltic Pipe.

En af dem er Anker Bruhn. Han er landmand ved Sønder Stenderup nær Kolding. Anker Bruhn skal have pløjet 700 meter af hans jord op, så den store gasledning på næsten en meter i diameter kan blive lagt ned i hans jord.

Landmændene har organiseret sig i Stenderuphalvøen-initiativet.

Herudover har en gruppe borgere fra hele landet søsat et borgerforslag, der opfordrer Folketinget til at annullere Baltic Pipe-projektet. På bare en måned har næsten 6000 borgere skrevet under.

Du kan læse mere om Baltic Pipe og blive aktiv i facebookgruppen Baltic Pipe i DK, nej tak.

EU støtter med to milliarder

Baltic Pipe er endnu et eksempel på, hvordan EU-kommissionen støtter fossil energi. Projekter på listen over fælles EU-projekter har gode muligheder for at få støtte fra den 225 milliarder kroner store “Connecting Europe Facility”-fond.

>> LÆS OGSÅ: EU-kommissionen vil kaste milliarder efter fossil energi

EU-kommissionen har nemlig udnævnt Baltic Pipe til at være et såkaldt Projekt af Fælles Interesse. Foreløbig har projektet fået to milliarder kroner i støtte fra EU.