I 1997 købte Arbejdermuseet cirka 6.000 af Anton Hansens tegninger, og efter fire års gennemgang og registrering vistes i 2001 en udstilling med cirka 200 tegninger sammen med olimalerier, skitesebøger og tidskrifter.

Under indtryk af Første Verdenskrig blev han efterhånden en skarp politisk satiriker, der rettede sin brod mod selve samfundssystemet og skildrede kapitalismen som ondets rod.

Samtidig udgav museet kunsthistorikeren Hanne Abildgaards bog Anton Hansen – Mellemkrigstidens store satiriker, et imponerende værk på 480 sider med 200 illustrationer, der ikke alene er en biografi om tegneren, men også en levende skildring af de politiske og kulturelle bevægelser i hans tid. Desværre er bogen udsolgt, men den kan købes antikvarisk og lånes på biblioteket. 

Nu er Anton Hansen igen aktuel på Arbejdermuseet med udstillingen Stemninger fra besættelsen, der afløser udstillingen af DKP-plakater på festsalens balkon og varer frem til 3. januar 2021.

Opvækst på Vesterbro

Anton Hansen (1891-1960) voksede op i beskedne kår hos plejeforældre på Vesterbro, og oplevelser og erfaringer fra disse år satte deres præg på hans videre udvikling. Tegnelæreren i skolen blev opmærksom på hans evner og gav ham ekstraundervisning, hvad der var den eneste tegneundervisning, han fik, bortset fra teknisk skole mens han var i malerlære.

Efter læretiden fik han arbejde som teatermaler på forskellige københavnske teatre, og i forbindelse med dette arbejde mødte han den senere professor Aksel Jørgensen. Dette møde fik stor betydning for ham, og han blev især påvirket af dennes "stærke tegninger af mennesker fra smågaderne, pigerne og alfonserne og forslidte koner".

Feldpolizei - af københavnerne døbt Sherry, Portvin og Madeira

Tegning af Anton Hansen

Debut på Ekstra Bladet

Samtidig med arbejdet som teatermaler debuterede han 19 år gammel som tegner på Ekstra Bladet i oktober 1910, og en måned efter blev han medlem af sammenslutningen "De 13" og fik dermed sin udstillingsdebut. 

Under indtryk af Første Verdenskrig, og af hvorledes vores hjemlige gullaschbaroner tjente store penge på krigen, blev han efterhånden en skarp politisk satiriker, der rettede sin brod mod selve samfundssystemet og skildrede kapitalismen som ondets rod.

I Norge 

I 1918 planlagde den kendte norske tegner Ragnvald Blix (1882-1958) at udgive et satirisk blad ”Exlex”. Han overtalte Anton Hansen til at flytte til Oslo for at arbejde direkte på bladets redaktion, men efter kun to år måtte det lukke, og han stod uden arbejde.

Heldigvis havde han fået kontakter i det Norske Arbejderparti, som på det tidspunkt var medlem af Kommunistisk Internationale, og fik arbejde på deres blad indtil 1924. Samtidig kunne man se hans tegninger i danske blade som Arbejderbladet og Pressen. Han har senere selv udtalt, at han først for alvor blev politisk bevidst og aktiv i Norge, og det var måske medvirkende til, at nogle af hans bedste tegninger netop er skabt i denne periode.

Tilbage i København

I 1925, efter at han var vendt tilbage fra Norge noget desillusioneret over den politiske udvikling, meldte han sig ind i Socialdemokratiet og begyndte at tegne ved Socialdemokraten. I en periode tegnede han også til andre blade og tidsskrifter, blandt andet Clarté, som han var formand for et års tid.

Men lidt efter lidt ændrede han stil, ikke mindst efter at han i 1932 brød med venstrefløjen. Tonen blev en anden, og han appellerede nu mere til medlidenhed end til harme over samfundets uretfærdigheder, og tegningerne blev mere konstruerede og uinspirerede, en udvikling han selv erkendte senere.

Besættelsestiden

Besættelsestiden var en økonomisk hård periode, fordi han blev fyret på Socialdemokraten den 10. april 1940. Han drev fortsat en virksomhed som malermester og fik nogle opgaver med at illustrere bøger og noveller til Hjemmets Søndag (Socialdemokraten).

Dertil kom at han bidrog med tegninger til illegale blade, og det var udgangspunktet for, at han i 1945 fik ansættelse på Information og ikke Socialdemokraten. Dette arbejde betød en opblomstring, og i de cirka fem år, han var der, kom der mange fine tegninger fra hans hånd.

Under besættelsen lavede han skitser af det han så på sin færden i København, som en slags dagbogsoptegnelser om livet i en forandret verden. De lå i skuffen, indtil han efter krigen kunne realisere projektet "Husker De?" der består af 56 tegninger, der blev bragt i Information fra den 30. maj til 31. august 1945.

Det er 51 af disse tegninger, man kan se på udstillingen. Øjebliksbilleder, hvoraf nogle kan dateres som for eksempel bombningen af Sukkerhuset i januar 1943, mens de fleste er skildringer af besættelsens indflydelse på hverdagslivet: varemanglen med køer ved forretninger, mørket om aftenen, stikkere med lange ører i sporvognen, selvfede værnemagere, små tyske soldaterdrenge i for stort tøj, ophold i beskyttelsesrum og den ensomme husvagt på loftet.

Der var ikke meget at le af, men humoren er alligevel med, som i teksten til tegningen af nogle tyske soldater, der transporterer en kasse øl på en trillebør: "De krigsvigtige bevæbnede transporter". Der er ikke så mange tilbage, der husker den tid, men så meget desto mere er denne udstilling til gavn for vores fælles hukommelse.

De krigsvigtige bevæbnede transporter.

Tegning af Anton Hansen

Erindringsbøger

Midt i en både psykisk og økonomisk nedgang gik Anton Hansen, opmuntret af venner, i gang med at skrive sine erindringer. Der udkom to gennemillustrerede bind ”Drengen drømte” (1951) og ”Ung kunstner” (1954), mens tredje bind aldrig blev færdiggjort. De kan ligesom Hanne Abildgaards bog anbefales, hvis man vil vide mere om Anton Hansen, der regnes for en af vore bedste bladtegnere.

Arbejdermuseet: Stemninger fra besættelsen. Slutter 3. januar 2021.