Dansk våbenindustri er med helt fremme i oprustningen af EU.
EU's Forsvarsfond på i alt 97,5 milliarder kroner har søsat sine første projekter, der skal styrke forskning og udvikling af militært udstyr.
Ved at udvikle højteknologi og forsvarskapaciteter styrker vi EU's robusthed og strategiske uafhængighed.
Thierry Breton, EU-kommissær for Det Indre Marked
Dansk våbenindustri er med i tre af projekterne.
Blandt den er Danmarks største våbenfirma Terma, som er en del af projekt "Peoneer", der skal udvikle software, der kan overvåge Jorden fra rummet og indsamle data ved hjælp af blandt andet kunstig intelligens. EU støtter projektet med 54 millioner kroner.
Odense Maritime Technology er med i projekt "Sea Defence", der skal styrke EU's overvågning af trusler over og under vandet. EU støtter projektet med 107 millioner kroner.
>> LÆS OGSÅ: Dansk våbenindustri klar til at opruste EU
Det danske våbenfirma IFAD TS A/S er med i et projekt Fits4top, der skal styrke de europæiske militære færdigheder i luftkamp. Sammen med en række andre europæiske våbenfirmaer skal IFAD TS A/S udarbejde et træningssystem, der skal træne kampflypiloter i forskellige krigsscenarier på landjorden, i luften og på havet. EU støtter projektet med 33 millioner skatteyderkroner.
EU vil opdyrke egen våbenindustri
EU-kommissionen offentliggjorde i sidste uge 16 projekter, som tilsammen støttes med 1,5 milliarder kroner.
– Disse lovende projekter demonstrerer EU's evne til at fremme og støtte samarbejde mellem europæiske forsvarsindustrier og medlemslandene. Ved at udvikle højteknologi og forsvarskapaciteter styrker vi EU's robusthed og strategiske uafhængighed, lød det fra EU-kommissær for Det Indre Marked Thierry Breton, der præsenterede projekterne.
>> LÆS OGSÅ: EU vil være militær stormagt inden 2025
EU oprettede sidste år en Forsvarsfond på ikke mindre end 97,5 milliarder kroner, der foreløbig frem til år 2027 skal bruges til at støtte den europæiske våbenindustris forskning og udvikling af militære projekter.
I april sidste år offentliggjorde EU 21 militære områder, der i første omgang kan søge støtte.
LÆS OGSÅ: EU søsætter første militære projekter
EU's forsvarsministre mødtes i sidste uge. Her blev de blandt andet enige om at "øge styrken af EU's militære missioner og operationer gennem styrkeopbygning".
Regeringen bakker op
Dansk våbenindustris succes med at få del i EU-skattekronerne er resultatet af et tæt samarbejde med den danske regering og danske myndigheder.
Regeringen har – i samarbejde med våbenindustrien – udarbejdet en "National handlingsplan for dansk interessevaretagelse i forhold til EU’s Forsvarsfond" og fra starten bakket op om industrien.
– Det er vigtigt, at Danmark og danske virksomheder er klar, når startskuddet til Forsvarsfonden lyder. At have en stærk forsvarsindustri og et tæt samarbejde med EU-landene er med til at gøre Danmark trygt og betyder, at vi fortsat er en anerkendt og værdsat samarbejdspartner, hvad angår forsvars- og sikkerhedspolitik, lød det fra forsvarsminister Trine Bramsen, da handlingsplanen blev offentliggjort.
Hendes kollega, erhvervsminister Simon Kollerup stod også klar med en hjælpende hånd:
– Der er store muligheder for danske virksomheder i Forsvarsfonden. Med den nye handlingsplan er industrien, videninstitutionerne, de faglige organisationer og myndighederne trukket i arbejdstøjet for at fremme danske virksomheders interesser i EU og sikre danske virksomheder en fremtrædende plads i leverandørkæderne i europæisk forsvarsindustri.
Også de danske universiteter er vigtige for EU at have med i udviklingen af morgendagens militære udstyr.
– Forsvarsforskningen får et løft med den nye fond, og det er vigtigt, at vi kommer godt fra start. Med handlingsplanen får vi et godt grundlag for, at danske forskere og virksomheder kan få størst muligt udbytte af Forsvarsfonden, mener uddannelses- og forskningsminister Ane Halsboe-Jørgensen.
Forsvarsministeriet har netop afholdt et "roadshow" for danske virksomheder i håb om at få endnu flere ombord i EU's oprustning.
Artiklen kan downloades og printes i PDF her
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278