Fortællingen "Det Daglige Brød" af forfatteren Martin Andersen Nexø er udkommet i hæfteform som et privat bibliofiltryk, et samlerobjekt. Bag udgivelsen står Inge og Klaus Rödel.
Rödels formål med hæfterne er at gøre danske kunstnere interesseret i at illustrere en skribent som Nexø.
Udgivelsen er nummer 50 i en lang række af hæfter illustreret af forskellige kunstnere siden 1972. Sammen med et jubilæumsskrift er udgivelserne et flot punktum for den serie af Nexø-noveller, som de to har udgivet privat siden 1972.
Nexøs bøger mere kendt i Tyskland
Klaus Rödel kom til Danmark som ganske ung i 1961 og undrede sig over, at Nexø ikke var mere kendt i sit fødeland. I Tyskland er forfatterens værker systematiseret og udgivet i stor stil og pensum i gymnasiet, især i det tidligere DDR. Her boede Nexø fra 1951-54 som æresborger.
– Jeg var forbløffet. Pelle Erobreren og Ditte Menneskebarn var vigtige bøger for danskere, men ellers ikke noget af Nexø, fortæller Klaus Rödel til Arbejderen. Som ung kom han til Den Internationale Højskole i Helsingør, hvor han lærte sig dansk. Siden bosatte han sig i Danmark.
Illustreret af danske grafikere
Klaus Rödel har været initiativtager til oprettelsen af Frederikshavns Kunstforening og Frederikshavns Kunstmuseum. Interessen for dansk litteratur og billedkunst fik ham til at overveje illustrerede udgivelser af Nexøs noveller.
– Det mest spændende har været at finde frem til de kunstnere, der kunne illustrere hæfterne, fortæller Klaus Rödel. Blandt de mange kan nævnes: Gunnar Hossy, Sys Hindsbo, Lea Boruszek, Jytte Rex, Knud Odde og Jørgen Tang Holbæk.
Det glæder især Klaus Rödel, at dette sidste Nexø-hæfte er illustreret af samme kunstner, som også bidrog med billeder til det allerførste hæfte i 1972 med Nexø-novellen "Lønningsdag", nemlig Vibeke Mencke Nielsen, professor emerita ved Det Kgl. Danske Kunstakademi.
Hæfterne er udgivet i et oplag på nogle hundrede som samlerobjekter. De er trykt på det fineste papir og håndsyet i ryggen. Flere af dem er med efterskrift ved Henrik Yde, Nexø-forsker, og Nina Hobolth, tidligere museumsleder.
Med hjælp fra Børge Houmann
For at udgive var Rödel nødt til at indhente en tilladelse fra Nexøs familie:
– Jeg kontaktede Børge Houmann om det at lave en lille tekst, et hæfte med illustrationer. Houmann kontaktede Nexøs kone i Dresden for at få en tilladelse, fortæller Röder, der som en del af aftalen sendte færdige eksemplarer til Nexøs familie hvert år.
I Tyskland er Nexøs værker systematiseret og udgivet i stor stil og pensum i gymnasiet, især i det tidligere DDR.
Klaus Rödel, udgiver.
Röders formål med hæfterne er at gøre danske kunstnere interesseret i at illustrere en skribent som Nexø. De bidragende kunstnere fik et lille oplag af novellerne bagefter, som de kunne bruge til at forære og promovere. På den måde blev det også lettere at finde frem til nye kunstnere, fortæller Klaus Rödel.
– Og det lykkedes 50 gange! Lysten til at fortsætte er der, men nu er jeg 80 år gammel, siger en glad Klaus Rödel og fortæller, at serien også afsluttes med et jubilæumsskrift om alle grafikerne og alle novellerne. Til dette projekt har han fået midler fra Det Obelske Familiefond og fra Konsul George Jorck og Hustru Emma Jorcks Fond.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
