Da regeringen i slutningen af august fremlagde sit forslag til finanslov for 2021, var der kraftig kritik fra mange fagforbund samt sociale og grønne organisationer. De savnede initiativer i forhold til genopretning af velfærden og sikring af mere natur og stærkere klimaindsats.

Vi er glade for, at vi trods krisen kan se reelle investeringer i velfærden.
Mona Striib, FOA

Der er helt anderledes positive reaktioner, efter at regeringen søndag offentliggjorde den finanslovsaftale, den har lavet med støttepartierne Enhedslisten, SF, Radikale og Alternativet.

Noget af det, der vækker glæde blandt mange fagforbund, er beslutningerne om at ansætte 1000 flere i ældreplejen, fremrykke minimumsnormeringer i daginstitutionerne med et år og givet et økonomisk løft til ungdomsuddannelserne.

– Vi er glade for, at vi trods krisen kan se reelle investeringer i velfærden. Vi får flere ansatte og mere faglighed i ældresektoren, et løft af ungdomsuddannelserne og en fremrykning af minimumsnormeringer. Velfærden har vundet, siger Mona Striib, formand for FOA.

Fagbevægelsens Hovedorganisation hilser også investeringerne i bedre velfærd velkommen.

– Det er helt afgørende, at coronakrisen ikke kommer til at sætte et negativt aftryk på vores fremtidige velfærd. Den offentlige service er i forvejen presset af adskillige år med besparelser, samtidig med at vi bliver flere børn og ældre i befolkningen, siger formand Lizette Risgaard.

>> LÆS OGSÅ: Finansloven rykker ikke i forhold til velfærd og klima

Også ude på landets gymnasier og erhvervsskoler er der glæde. Finansloven betyder en økonomisk styrkelse af ungdomsuddannelserne. Gymnasierne får 220 millioner kroner ekstra årligt, mens social- og sundhedsuddannelserne får 80 millioner kroner årligt og de øvrige erhvervsuddannelser andre 80 millioner kroner. 

– Det er fantastisk. Det er et stærkt resultat, der viser, at fremtiden kan blive bedre. 220 millioner kroner er et så væsentligt beløb, at det kan gøre en forskel på skolerne. Nu kommer der så en lokal indsats for, at pengene også bruges til at styrke kvaliteten af undervisningen, siger formand for Gymnasieskolernes Lærerforening Tomas Kepler.

Finansloven betyder ikke markante investeringer i handicapområdet. Alligevel udtrykker formand for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, tilfredshed med aftalen.

– Der er handicapaftryk og små skridt på vej mod bedre forhold for os med handicap. Vi har brug for her og nu at få fokus på den retssikkerhed, der desværre halter for mange af os med handicap i kommunerne, siger han.

Thorkild Olesen fremhæver blandt andet, at der afsættes en pulje til at ansætte borgerrådgivere ude i kommunerne, at der bevilges fem millioner til at mindske sagspuklen i Ankestyrelsen, afsættes penge til ledsagelse for personer på bosteder, og er en bevilling til Udviklingshæmmedes Landsforbund.

Skarp kritik fra Ældre Sagen

Men ikke alle er lige positive. Flere organisationer peger på, at der er langt igen, før der kan tales om en egentlig genopretning af velfærden efter mange års nedskæringer.

Knap 500 millioner kroner årligt er langtfra nok i forhold til de behov, der så tydeligt er på ældreområdet.
Bjarne Hastrup, Ældre Sagen

Ældre Sagens direktør, Bjarne Hastrup, er langtfra tilfreds med initiativerne på ældreområdet.

– Vi havde håbet på, at finansloven ville være en markant start på en nødvendig genopretning. Knap 500 millioner kroner årligt er langtfra nok i forhold til de behov, der så tydeligt er, og som også blev klarlagt på ældretopmødet i efteråret, siger Bjarne Hastrup.

– Vi har ikke glemt forråelsen i ældreplejen, og omsorgssvigtet står desværre stadig lysende klart hos alle. Jeg mener, at politikerne gav os flere løfter efter at have set den uværdige ældrepolitik i TV2, siger han og henviser dermed til dokumentaren fra i sommer om Else og Niels.

Fordelt på landets 98 kommuner vil det ekstra antal ansatte i ældreplejen svare til i gennemsnit omkring ti ekstra ansatte per kommune. Det siger sig selv, at der er grænser for, hvor meget det kan mærkes, når de ti skal fordeles ud på alle kommunens plejehjem og i hjemmeplejen, hvor der alle steder skal være bemanding døgnet rundt.

Ældre Sagen efterlyser konkret penge til flere ledere samt plejepersonale i mindre teams med plads til social omsorg.

Intet til sygehuse eller dagpenge

Grete Christensen, formand for Dansk Sygeplejeråd, er glad for, at regeringen på trods af coronaepidemien sikrer et løft af dele af velfærden.

Dagpengene bliver mindre værd år for år. Det skal der findes en løsning på.
Lizette Risgaard, FH

– Det fortjener ros. Når det er sagt, er det også en finanslov uden langsigtede og permanente investeringer i at styrke sundhedsvæsenet. Derfor er vores klare budskab til politikerne, at de bliver nødt til at prioritere sundhedsvæsenet fremadrettet. Coronaepidemien har vist, at der hverken økonomisk eller personalemæssigt er nogen buffer tilbage i sundhedsvæsenet, siger formanden for sygeplejerskerne.

Hun håber, at politikerne vil gøre op med mange års underfinansiering af sundhedsvæsenet, når der i 2021 skal vedtages en sundhedsaftale i Folketinget.

En række faglige organisationer peger også på, at finansloven slet ikke tager fat på problemet med den voldsomme udhuling af dagpengene.

– Dagpengene bliver mindre værd år for år. Det truer sikkerheden og fleksibiliteten i den danske flexicurity-model. Det skal der findes en løsning på, siger Lizette Risgaard, formand for Fagbevægelsens Hovedorganisation.

Også 3F og Akademikerne kritiserer, at finansloven ikke sikrer et løft af dagpengene.

– Vi har et dagpengesystem, der er hårdt presset. Det er kun blevet klarere i løbet af coronakrisen, hvor mange nye ledige har oplevet, at dagpengesatsen er for lav til reelt at skabe tryghed. For mig at se er en styrkelse af dagpengesystemet en pligtdagsorden på næste års finanslov, siger Akademikernes formand, Lars Qvistgaard.

Den vurdering er Jørgen Petersen, formand for Kommunistisk Parti, helt enig i.

– Vi har oplevet, at regeringen under coronakrisen har været meget rundhåndet overfor erhvervslivet. I den situation er det værd at bemærke, at den ikke har imødekommet to helt centrale krav fra fagbevægelsen om at hæve dagpengene og stoppe stigningen i pensionsalderen, siger Jørgen Petersen.

Han peger samtidig på, at der ligeledes er behov for at hæve både kontanthjælp og folkepensionen, der også er blevet udhulet over mange år.

– Ellers er det positivt, at der bliver ansat flere i den offentlige sektor på ældreområdet og i daginstitutionerne. Det er små skridt, der peger den rigtige vej, men det modsvarer ikke de årelange nedskæringer på velfærden. Vi er langtfra oppe på det samme antal ansatte, som før sparerunderne begyndte, konstaterer formanden for Kommunistisk Parti.

Glæde hos grøn organisation

En af de organisationer, der var allermest kritisk overfor regeringens udkast til finanslov tilbage i august, var Danmarks Naturfredningsforening. Foreningen kaldte dengang udspillet for "sort læsning". 

Den her aftale vil virkelig gøre en stor forskel for vores trængte natur. Det er et kvantespring for naturbeskyttelsen i Danmark.
Maria Reumert Gjerding, Naturfredningsforeningen

Den endelige aftale om finansloven får en helt anden modtagelse i Naturfredningsforeningen, der hilser med glæde, at der over de næste fire år er afsat 888 millioner kroner til en natur- og biodiversitetspakke. Pakken skal blandt andet sikre mere urørt skov, flere naturnationalparker og en strategi for sikring af truede arter.

– Vi har i årevis kæmpet for at få sat den vilde natur på dagsordenen. Valgkampen blev et gennembrud, hvor vi for første gang nogensinde havde natur som et selvstændigt valgtema. Siden valget har vi virkelig presset på for at få valgkampens løfter omsat til handling. Og nu er det endelig lykkedes, siger Maria Reumert Gjerding, præsident for Danmarks Naturfredningsforening.

– Jeg er simpelthen så glad for den her aftale, som virkelig vil gøre en stor forskel for vores trængte natur. Det er et kvantespring for naturbeskyttelsen i Danmark, tilføjer hun.

Stimuli og grøn genopretning

Samtidig med finanslovsaftalen har regeringen og dens fire støttepartier lavet en aftale om stimuli og grøn genopretning. Den indeholder blandt andet en række initiativer i forhold til uddannelse og omskoling af arbejdsløse, støtte til grøn omstilling og stimulering af oplevelsesindustrien som for eksempel restauranter og biografer.

Det har været fundamentalt for Enhedslisten, at de milliarder, der skal stimulere dansk økonomi i krisen, skal have en både grøn og social retfærdig retning.
Pernille Skipper, Enhedslisten

I fagbevægelsen er der tilfredshed med aftalens fokus på jobskabelse og grøn omstilling samt uddannelse og omskoling af de mange, der er blevet arbejdsløse under coronakrisen. 

– I 2021 afsættes næsten en halv milliard til opkvalificering og videreuddannelse. Det er fuldstændig afgørende, når vi skal holde hånden under de lønmodtagere, der har betalt for krisen med deres job, siger Per Christensen, formand for 3F.

Han hæfter sig blandt andet ved, at aftalen giver ret til 110 procent af dagpengesatsen for arbejdsløse, der uddanner sig til SOSU-assistent eller målretter deres uddannelse til den grønne omstilling.

Med aftalen bliver der afsat hele 750 millioner kroner i 2021 til at stimulere oplevelsesindustrien som for eksempel restauranter, biografer, teatre og forlystelsesparker.

Aftalen betyder, at sociale organisationer kan udlevere gavekort til oplevelser til udsatte familier, at der skal sikres flere oplevelser på social- og ældreområdet, og at det bliver skattefrit for arbejdsgivere at give ansatte gavekort til oplevelser.

Enhedslisten fremhæver, at de politiske tiltag, der skal stimulere dansk økonomi i en krisetid, har en god social balance.

– Overordnet står vi med en finanslov, der både investerer i vores velfærdssamfund, tager vigtige grønne skridt og samtidig håndterer den økonomiske krise på en måde, der ikke rammer arbejdsløse og dem med lave indtægter. Det er et reelt nybrud i krisepolitikken i Danmark. Det har været helt fundamentalt for Enhedslisten at holde regeringen fast på, at de milliarder, der skal stimulere dansk økonomi i krisen, skal have en både grøn og social retfærdig retning, siger Pernille Skipper, Enhedslistens politiske ordfører.

– Det var afgørende for Enhedslisten, at penge, der skal hjælpe de trængte hoteller, restauranter, biografer og lignende, bliver givet på en måde, så de særligt kommer mennesker med lave og jævne indtægter til gavn. Og vi har sikret, at der går en halv milliard kroner til, at sociale organisationer eksempelvis kan dele gavekort ud til de fattigste børnefamilier, som sjældent oplever at komme en tur på restaurant, og til at kommunerne kan holde koncerter på plejehjemmene eller sende handicapbostedets beboere på tur, tilføjer hun.

På klimaområdet fremhæver Enhedslisten, at der bliver afsat 100 millioner kroner i klimabistand til verdens fattigste lande, som bliver ramt hårdt af klimaforandringer.

I forhold til klimaet er der i øvrigt en række andre initiativer i forhold til blandt andet grøn transport, kystsikring og flere cykelstier.

Der bliver også afsat 100 millioner kroner årligt i 2021 og 2022, der skal bruges til udvikling af teknikken omkring lagring af CO2 i Nordsøen. Regeringens støtte til CO2-lagring har vakt stor utilfredshed i klimabevægelsen.

>> LÆS OGSÅ: Klimaaftale beskyldes for at grønvaske skadelig bioenergi

Reaktioner fra arbejdsgiverne

Fra arbejdsgiverside er der både positive og negative kommentarer til finanslovsaftalen. 

Dansk Arbejdsgiverforening efterlyser initiativer, der kan øge udbuddet af arbejdskraft.

– Regeringen vil med aftalen om tidlig pension trække mere end 10.000 raske tidligt ud af arbejdsmarkedet. Jeg havde håbet, at regeringen og forligspartierne ville leve op til eget forståelsespapir og levere på arbejdsudbuddet i finansloven for 2021. Det er skuffende, at det ikke er sker. Danmark bliver fattigere med den politik, der bliver ført i disse måneder og år, siger administrerende direktør i Dansk Arbejdsgiverforening, Jacob Holbraad.

Arbejdsgiverorganisationen Dansk Industri (DI) er mere positiv. 

– Det er en god aftale, som kan være med til at bane vejen for en grøn genopretning af Danmark. Aftalen er fuld af tiltag, som DI og vores virksomheder har arbejdet for og efterlyst. Eksempelvis ved at sætte gang i mere grøn iværksætteri og give hjælp til omstilling i vores SMV’er (små og mellemstore virksomheder – red.), siger administrerende direktør i DI, Lars Sandahl Sørensen.

Finansloven skal endeligt vedtages i Folketinget onsdag den 16. december.

Første del artiklen kan downloades og printes i PDF her