Siden 2010 er indkomsten for de ti procent rigeste vokset år for år. Og sådan var det også i 2019, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, AE.
En stor del af forklaringen er afkast af formuer, altså aktieindkomster og stigende ejendomspriser. Det er indtægter, som er taget til siden 2010.
Lars Andersen, direktør, AE
2019 var året før, coronakrisen ramte, og her voksede indkomsterne efter skat med hele 5,4 procent for de 10 procent rigeste, mens gennemsnittet havde en indkomstfremgang på 2,5 procent i 2019.
Ser man i den anden ende, så voksede indkomsten med 1,6 procent blandt de 40 procent med de laveste indkomster. Denne gruppe havde i gennemsnit 159.203 kroner at leve for.
Ser vi igen på de 10 procent rigeste, så havde de næsten 4½ gange så meget at gøre godt med. Her var den gennemsnitlige indkomst efter skat på cirka 684.000 kroner.
Uafbrudt fremgang
AE påpeger i sin analyse, at de 10 procent er stukket af fra den øvrige befolkning siden 2010. Hvor de 40 procent fattigste havde en tilbagegang i den disponible indkomst frem til 2014, så har de 10 procent haft en uafbrudt fremgang siden 2010.
Lars Andersen, direktør for AE, peger som de vigtigste årsager på kapitalindkomsterne.
– En stor del af forklaringen er afkast af formuer, altså aktieindkomster og stigende ejendomspriser. Det er indtægter, som er taget til siden 2010. Det skyldes blandt andet ejendomsværdiskattestoppet, og at beskatningen af kapitalindkomster er blevet sat ned. Samtidig har der været en kraftig stigning i aktiekurserne og stigende boligpriser, siger han til Arbejderen.
Om fremgangen for de 10 procent vil fortsætte, kommer an på de politiske initiativer, mener Lars Andersen.
– Det kommer selvfølgelig også an på, om aktiekurserne vil blive ved med at stige ligeså voldsomt. Det er ikke givet, men bortset fra det, så er det vigtigste, om der bliver flertal for at hæve beskatningen af kapitalindkomster og aktieindkomster. Der sker jo ikke noget med boligbeskatningen, fordi realvurderingssystemet er brudt sammen, så der sker først noget efter 2023 eller 2024.
FN's verdensmål
Når AE vælger at måle på de 40 procent fattigste, hænger det sammen med FN's verdensmål.
I målet om at reducere uligheden indgår nemlig, at der inden 2030 skal "opnås og fastholdes en gradvis indkomststigning for de nederste 40 procent af befolkningen, der er højere end landsgennemsnittet".
– AE's måling viser, at Danmark endnu ikke har opfyldt målet, forklarer Lars Andersen.
Hvor gennemsnittet i 2019 havde en indkomstfremgang på 2,5 procent, var den for de fattigste 40 procent på 1,6 procent.
Nord for København
AE's analyse viser også, at der er stor forskel på, hvordan indkomsterne fordeler sig i Danmark.
De rigeste kommuner ligger hovedsageligt nord for København og i hovedstadsområdet. I Gentofte, hvor borgerne har landets højeste gennemsnitlige indkomst, er indkomsten efter skat således vokset med hele otte procent i 2019.
Lolland er den kommune, som har landets laveste gennemsnitlige indkomst. Her var indkomststigningen på 1,9 procent sidste år.
Artiklen kan downloades og printes i PDF her
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278