Den kommunale whistleblower Bitten Vivi Jensen er parat til at prøve at få sin sag for Højesteret.
Jeg vil gerne prøve at gå videre med sagen. Jeg mener, at den er egnet til at gå hele vejen, om nødvendigt helt til Menneskeretsdomstolen.
Mads Pramming, advokat
Den melding kommer, efter at Østre Landsret torsdag stadfæstede byrettens dom på ti dagbøder a 500 kroner.
Baggrunden for dommen er, at Bitten Vivi Jensen brød sin tavshedspligt, da hun tilbage i 2016 tog 90 sager om meget syge borgere med hjem og viste dem til en journalist fra Information.
Formålet var at dokumentere ulovlig og umenneskelig sagsbehandling i Frederiksberg Kommune, hvor Bitten Vivi Jensen havde arbejdet som medlem af kommunens rehabiliteringsteam, der blandt andet behandler ansøgninger om førtidspension og fleksjob.
– Det var da forventet, at dommen blev stadfæstet, selvom det er deprimerende, at retten ikke lægger større vægt på den samfundsmæssige interesse i at få afsløret kommunal sagsmishandling, siger Bitten Vivi Jensen.
– Nu er jeg parat til at gå videre til både Højesteret og Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol, hvis det kan lade sig gøre. Det vil også være en måde at holde debatten i gang på og indgyde folk håb, tilføjer hun.
Stor støtte
Bitten Vivi Jensen fastslår, at uden den store støtte og opbakning, hun møder fra alle sider, ville hun ikke kunne klare at fortsætte sagen.
Hendes advokat, Mads Pramming, understreger, at det kræver en særlig tilladelse at få en sag for Højesteret. Det er kun principielle sager, der har betydning for andre sager eller har en særlig samfundsmæssig interesse, der kan ankes til Højesteret.
Det er Procesbevillingsnævnet, der afgør, om en sag kan komme for Højesteret. Nævnet har allerede i forhold til ankesagen i landsretten vurderet, at Bitten Vivi Jensens sag er principiel.
– Jeg vil gerne prøve at gå videre med sagen. Jeg mener, at den er egnet til at gå hele vejen, om nødvendigt til Menneskerettighedsdomstolen. Men Bitten skal vurdere, om hun orker det, det kan jo komme til at vare resten af hendes liv, siger Mads Pramming.
– Jeg regner med at blive oldgammel, lyder kommentaren fra Bitten Vivi Jensen til den overvejelse.
Seks enige dommere
Det er seks enige dommere – tre landsretsdommere og tre domsmænd – der står bag stadfæstelsen af dommen fra byretten.
– Dommerne foretager en afvejning, hvor de på den ene side ser på den samfundsmæssige interesse og på den anden side den krænkelse, der er sket, ved at tavshedspligten er brudt, og personfølsomme oplysninger er delt med andre. Her falder dommernes afvejning ud til ugunst for Bitten, forklarer Mads Pramming.
– Dommerne erkender, at det har en samfundsmæssig interesse at få oplysninger frem om det, der opleves som sagsbehandling i strid med reglerne, men de lægger vægt på, at sagen godt kunne være belyst uden at have kopieret så mange sager med meget personfølsomme oplysninger, tilføjer han.
Presset ytringsfrihed
Stadfæstelsen af dommen kom ikke som en overraskelse for Mads Pramming.
– Men jeg er da super skuffet. Jeg havde håbet på, at vi for første gang kunne havde fået en frifindelse i en sag med en offentligt ansat whistleblower. Den her sag ville egne sig godt til det. Der er jo ikke nogen borgere, der har lidt skade ved, at Bitten tog de her sager med hjem. De er kun set af hende og en seriøs journalist, der har anonymiseret alt, konstaterer advokaten.
– I forvejen er offentligt ansattes ytringsfrihed presset. En undersøgelse fra 2016, som FTF står bag, viser, at 42 procent af de offentligt ansatte har oplevet kritisable ting på deres arbejde, som de mener, offentligheden burde kende til. Den her dom gør det jo ikke lettere for dem at stå frem, tilføjer han.
Ulovlig sagsbehandling
I sin procedure i landsretten gjorde Mads Pramming meget ud af at præcisere, at der på det tidspunkt, hvor Bitten Vivi Jensen tog sagerne med hjem, var en ulovlig sagsbehandling i Frederiksberg Kommune, hvor mange borgere ikke fik det, de havde krav på.
– I den her periode administrerede både kommuner og Ankestyrelse i strid med loven. Der var ligefrem eksempler på, at meget syge mennesker i terminalfasen blev sendt ud i ressourceforløb i stedet for at få en førtidspension, siger Mads Pramming.
Han understreger i øvrigt, at hverken byrettens dom eller landsrettens dom kan tages til indtægt for, at sagsbehandlingen i Frederiksberg Kommune var i orden. Dommene forholder sig alene til, om det var nødvendigt med det omfattende brud på tavshedspligten for at kunne dokumentere de problemer, der var i sagsbehandlingen.
– Jeg er skuffet over, at retten ikke går mere ind i, hvor groft og umenneskeligt syge mennesker behandles. Jeg forklarede i retten, at jeg havde begået en ulovlighed for at kunne afsløre de ulovligheder, som skete i Frederiksberg Kommune. Jeg oplevede cancerpatienter i sidste stadie, der blev sendt ud i ressourceforløb, fortæller Bitten Vivi Jensen.
– En anden af sagerne handlede om en alkoholdement mand, der havde hjemmehjælp fem gange om dagen, brugte ble og ikke kunne støtte på benene. Lægerne sagde, at der var tale om en kronisk tilstand. Rehabiliteringsteamet havde indstillet ham til førtidspension. Men kommunens pensionsnævn mente, at man godt kunne arbejde henimod, at han kunne komme ud i fleksjob, tilføjer hun.
Støtter betaler regning
Bitten Vivi Jensen står nu til ud over dagbøderne på i alt 5000 kroner at skulle betale sagsomkostninger i byretten på 43.750 kroner og i landsretten på omkring 20.000 kroner.
Det er under ingen omstændigheder en regning, hun kommer til at betale af egen lomme. Aktive i de sociale modstandsbevægelser samlede efter dommen i byretten 70.000 kroner ind til at dække regningen, og mange har efter dommen i landsretten erklæret sig parat med kontant støtte.
Bitten Vivi Jensen har besluttet sig for at stille op til kommunalvalget på Frederiksberg for at bringe behandlingen af syge mennesker ind i valgkampen.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278