29 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

FARC: Vi er i dialog om fred - ikke om overgivelse

Fredsforhandlinger fortsætter

FARC: Vi er i dialog om fred - ikke om overgivelse

Forhandlingerne om fred i Colombia, der har været hærget af konflikt i 48 år, er i gang. Men den ene part, guerrillaen FARC, understreger, at den ikke vil nedlægge våbnene her og nu. Først skal der tales. Jordspørgsmålet er et centralt tema.

Hvis omverdenen har fået det indtryk, at den colombianske, marxistiske guerrilla FARC (Fuerzas Armadas Revolucionarias de Colombia - Colombias Væbnede Revolutionære Styrker) er bukket under og på nippet til at lægge våbnene, så tager omverdenen fejl.

I hvert fald hvis man skal tro et kommunike udsendt den 27. oktober af FARC's forhandlergruppe, der befinder sig i Cubas hovedstad Havanna. Her lyder det utvetydige budskab, at der ikke er tale om en decideret forhandling. 

"Nu begynder processen: En dialog om fred - ikke en forhandling og ikke en overgivelse", lyder det i kommunikeet.

FARC vil altså tale. FARC er indstillet på at diskutere en våbenhvile med Colombias højreorienterede regering - når som helst under forhandlingerne. Det kom frem under de indledende forhandlinger med Colombias regering, som fandt sted i Norges hovedstad Oslo den 18. oktober.

Selvom der ikke kom et endeligt gennembrud i Oslo, så er forhandlingerne alligevel betydelige. Ikke mindst fordi det er ti år siden,at parterne har siddet om det samme bord.

Men tonerne fra Colombias regering klinger anderledes. Regeringen og præsident Manuel Santos vil først have en fredsaftale på plads, før den vil tale om en våbenhvile.

Repræsentanter for Colombias fredsbevægelse og andre dele af civilsamfundet har udtrykt frustration over ikke at være en del af forhandlingerne. Disse kræfter ønsker en "social fred" - altså en fred som også betyder reformer for folket og ikke blot, at våbnene bliver nedlagt, og den højreorienterede regerings politik fortsætter på fuldt blus.

For FARC må dialogen også handle om andet, end at guerrillaen blot nedlægger våbnene. Der skal tales om fordeling af goderne i samfundet, og her indtager jordspørgsmålet en central plads. 

"Vores syn på jord og territorie går imod kapitalismen og dens forbrydelser. Kapitalismen dominerer og manipulerer naturen, og den er ligeglad med konsekvenserne, som allerede har betydet, at der er sket uoprettelig skade, udrydelse af arter, ødelæggelse af samfundsstrukturen og bøndernes økonomi, en miljømæssig og social ubalance", skriver FARC i sit seneste kommunike.

Kritikere af Colombias regering mener, at regeringens økonomiske politik, som har ført flere store frihandelstraktater med sig, er den jævne befolknings ulykke. En af dem, der har set Colombia og frihandlen med EU med egne øjne, er Anders Olesen, der er formand for Byggefagenes Samvirke. I foråret var han i Colombia med andre danske fagforeningsfolk. 

- Meget af det frihandlen vedrører, er jo retten til frit at handle med råvarer i stedet for at sætte produktion i gang, som befolkningen kan leve af. Man frygter, at 400.000 mælkeproducerende bønder vil gå fallit, fordi det ganske enkelt vil være billigere at importere mælk fra Europa i tankskibe, siger Anders Olesen til Internationalt Forums blad Gaia.  

FARC tæller i dag omkring 9000 mand. Det er halvt så mange som bevægelsen en gang talte. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


08. nov. 2012 - 14:52   08. nov. 2012 - 15:00

Colombia

ax@arbejderen.dk
FARC og freden
  • FARC blev dannet i 1964 som en marxistisk befrielsesorganisation, som kæmper for et socialistisk Colombia.
  • FARC insisterer på, at økonomiske og sociale reformer samt en jordreform skal være en central del af fredsforhandlingerne.  
  • Reformerne skal afskaffe de enorme uligheder, der eksisterer i det colombianske samfund.
  • Fredsforhandlingerne blev lanceret i den norske hovedstad Oslo den 18. oktober. De fortsætter pt. i Havanna.

Regeringen og FARC underskrev en rammeaftale for forhandlingerne den 27. august 2012 i Havanna, som består af fem punkter: 

  1. En jordreform og mere retfærdig fordeling af rigdommen.

  2. Garanti for at oppositionen og civilsamfundet har ret til at arbejde politisk uden frygt forfølgelse.

  3. Afslutning af den væbnede konflikt, afvæbning og befrielsesbevægelsens integration i det colombianske samfund.

  4. Bekæmpelse af narkohandel.

  5. Ofrene og de involverede parter i den 48 år lange borgerkrig skal sikres ret til at vide, hvad der er sket under konflikten.