Kira Skovs seneste album "When We Were Gentle" modtog de danske musikanmelderes Steppeulv-priser i 2014 som "Årets Album". Selv fik hun prisen som "Årets Vokalist. Så man skulle ikke tro, at Danmarks sorte stemme havde flere trumfer i ærmet lige med det samme.

Det havde hun. Også i den grad. Lige nu ræser "The Cabin Project" op af den officielle salgsliste. Hytteprojektet, som hun har til fælles med vokalist og guitarist Marie Fisker, er indspillet i den canadiske ødemark. Her har superproduceren Mark Howard (Bob Dylan, Neil Young, Tom Waits, Daniel Lanois m.fl.) skabt en enestående lyd i det nærmeste man kan komme et analogt, håndholdt studio.

Både samarbejdet mellem de to sangere og samspillet med guitarist Oliver Hoiness og den amerikanske multiinstrumentalist Ned Ferm er ikke den slags "jeg elsker dig, du elsker mig men forstår mig ikke"-lirum-larum, som uundgåeligt kommer på under opvasken. Glem det. Der skal lyttes - intenst så ørerne plopper og hovedet næsten springer af.

"The Cabin Project" er lyden af sommerfuglelarvens puppe, når den brister, edderkoppens gliden hen over sit net, lyden af uskyldige vanddråbers falden og bladets vej til jorden. Kira Skov og Marie Fiskers stemmer krydser hinanden, vikler sig ind og ud af det skrøbelige musikalske materiale, smelter sammen, men aldrig til en enkelt lyd, når den ene fører an en stund for derefter ydmygt at glide ind i musikkens skygge.

Der er ikke nogen forklaring på denne mirakuløse symbiose, der fuldstændig har slået benene væk under både musikanmeldere og publikum. Det skulle da lige været hvad der sker, når to kvinder, to musikere og en producer som sammen krænger sig selv og hinanden ud og går all-in i en tung, rytmisk strøm.

Det er flodens klukken, når den glider dovent mod søen, hjertets uhørte slag, når den elskende svæver i sin kærlighedstørst. Det er poesi og smerte, digt og sandhed hvirvlet ned i den store fortællekrukke, der beretter om det pokkers besværlige liv.

Til lyden fra "The Cabin Project" er det absolut til at holde ud.