"Det vil være jeres beslutning, ikke politikere, ikke parlamentet, ikke lobby gruppers. Når det britiske folk har talt, vil deres stemme blive respekteret, ikke ignoreret. Hvis vi stemmer for at forlade, så vil vi forlade. Der vil ikke komme en ny forhandling, og der vil ikke komme en ny afstemning".

Medierne svømmer i disse dage over med beretninger om stakkels remainere, der ikke vil ud alligevel. 

Sådan sagde den daværende britiske premierminister, David Cameron, da han skød remain kampagnen i gang i 2016. I dag, knap tre år efter det britiske folk stemte for at forlade EU, klinger ordene noget hult. Det britiske parlament – hvor en overvægt af medlemmerne støttede remain – har ikke formået at levere det, briterne stemte for, nemlig at komme ud af EU.

Medierne svømmer i disse dage over med beretninger om stakkels remainere, der ikke vil ud alligevel. Remainere, der er kede af resultatet, ser på et parlament ( fyldt med remainere), der har svært ved at blive enige om en vej ud, og bruger det som argument for at forblive i EU. Vi hører, hvor mange de gik på gaden, hvor mange der har underskrevet på nettet, og hvor mange der synes, det er rigtigt trist at forlade unionen.

Man kunne næsten få en fornemmelse af, at brexit var en fejl, at de forkerte vandt, at det britiske folk meget hellere vil være en del af EU. I den situation er det godt lige at ridse op, at det britiske folk blev spurgt. At det blev gjort helt tydeligt hvad de stemte om – enten Camerons aftale om at ændre en smule på landets aftale med EU, det var remain, eller ud af EU med alt hvad der følger.

Under de vilkår – og med ordene fra den daværende premierminister ridset op her – så stemte briterne for brexit.

17,4 millioner stemte leave, kun 16,1 million stemte remain. Storbritannien er inddelt i valgkredse, her stemte 406 kredse for at forlade EU, mens 242 ønskede at blive. I regionerne var billedet det samme – ni regioner ville ud, kun tre ville blive.

Det eneste sted, billedet var omvendt, var i parlamentet. Herfra støttede 160 brexit, mens 486 ønskede at forblive i EU.

Det er vigtigt at huske, at det britiske folk stemte leave. Stemte for national selvbestemmelse, stemte for at vikle sig ud af unionen. Det er ikke mærkeligt, at det er vanskeligt at filtre sig ud af en så kompleks størrelse, som EU's samlede lovgivning er. Det er heller ikke mærkeligt, at det er vanskeligere at forhandle aftaler om at forlade EU, når det er remainere, der forhandler, og når der er en overvægt af remainere i det parlament, der skal godkende aftalen.

Men det ændrer ikke på, at det britiske folks stemme har krav på at blive respekteret. At briterne nok kan være trætte af regering og parlament, trætte af at der ikke landes en løsning – en vej ud. Men dette ikke skal forveksles med, at de ikke ønsker deres frihed. Dette ønske, den afstemning bør respekteres. Og gerne så hurtigt som det er muligt