FN's klimapanel, IPCC er lige kommet med en række nye rapporter, og et vigtigt område er her vores fødevareforbrug og forbrugernes valg.  Særligt store kilder er kød fra drøvtyggere som køer og får på grund af methanudslip fra fordøjelsesprocessen.

Det grundlæggende problem er, at markedet er "blindt" overfor sideeffekter som klimapåvirkning. 

Hvad er så løsningen, skal vi kalde på den såkaldte "etiske forbruger", som så på baggrund af sin egen samvittighed og værdier skal foretage klimarigtige valg?

Ondets rod

Før vi griber til løsninger på fødevarers klimapåvirkning, er det en god ide lige at komme lidt nærmere ind på, hvorfor fødevarevalg på markedet leder til sådanne uønskede effekter.

Det grundlæggende problem er, at markedet er "blindt" overfor sideeffekter som klimapåvirkning. Så længe landbruget og andre producenter ikke via regulering eller afgifter er tvunget til at indarbejde hensyn til deres drivhusgasudslip i deres beslutninger, så vil klima heller ikke indgå i forretningsstrategier.

Modsat, hvis der for eksempel blev indført afgifter på drivhusgasudslip, så kunne det betale sig at undgå udslippene, og omkostningerne ved klimavenlige fødevarer ville falde. 

Kan markedet bære det

Billigere klimavenlige fødevarer har mange fordele for samfundet, forbrugerne og for producenterne, men tit hører vi, at regulering vil ødelægge landbrugets konkurrenceevne. Udfordringen ligger i, hvorvidt vi kan indføre fælles EU-regler for klimavenlig fødevareproduktion, og hvorvidt forbrugerne værdsætter klimavenlige varer så meget, at varerne vil efterspørges, hvis de er dyre på grund af regulering.

Sandheden er nok, at erfaringerne fra økologi viser, at der er en markant efterspørgsel, men at forbrugernes valg naturligvis også afhænger af prisen, så især særligt dyre produkter har haft svært ved at trænge igennem.

Afgifter på drivhusgasudslip for fødevarer vil dermed være væsentlige for forbrugernes valg, og der vil være behov for at indføre stabile høje afgifter, som kan give et klart signal til landmændene for, hvad det kan betale sig at satse på.

Økonomi på den forkerte måde

Lidt provokerende kan man godt sige, at prisdannelsen for økologiske produkterer et eksempel på økonomiske principper helt i modstrid med, hvad der er "god latin" i lærebøgerne. Økologiske produkter, som er gode for miljøet og dermed for samfundet, er dyrere end konventionelle varer med negative påvirkninger.

Dermed skal samvittighedsfulde forbrugere som for eksempel af etiske grunde gerne vil købe økologiske varer direkte handle mod markedets prissignaler. Så langt, så godt, nogle forbrugere værdsætter økologi så meget, at de gerne vil betale ekstra, men er det det, som skal drive renere fødevareproduktion?

Vi bør bryde med princippet om, at renere fødevareproduktion for økologi og klima kun skal drives frem af etiske forbrugere. Uønskede effekter skal reguleres og afgiftspålægges, og det skal gøres lettere for forbrugerne at træffe valg, som lever op til etiske principper, som de fleste af os formentlig deler. Vi kommer dermed ikke uden om højere fødevarepriser og mærkning.