Året var næsten gået på hæld, da den kom. Undskyldningen. Den gangbare mønt i politik og erhvervsliv. UNDSKYLD, rungede det fra Danske Banks Eivind Kolding.

Forinden var det bizarre forløb med Occupy-reklamen New Standards, der spyttede os i hovedet fra alle sider. Så belastende, at man overvejede en omvej for ikke at møde de tårnhøje billboardspå Kongens Nytorv. Og dog. Der var noget interessant ved dem. Hvad var det? Var det en joke? En dobbelt-joke, for sofistikeret til at jeg kunne forstå dem? Men nej, det skulle tages for pålydende. Nye standarder til en ny tid.

Maksimal gevinst

Danske Bank havde lært af finanskrisen, måtte man forstå. Men hvordan? Hvor var de nye standarder? Kampagnens brug af et billede fra den kapitalismekritiske bevægelse Occupy fik vreden til at eksplodere, og så måtte Eivind Kolding skære det ud i pap. Undskyld så! Forstå det nu og lad os komme videre.

En undskyldning kan være en god måde at komme videre på. Hvis den er oprigtig ment og fulgt op af en form for adfærdsændring. Det er bare det, der er svært at få øje på. Hvor er det, at Danske Bank har ændret adfærd? Er det slut med de spekulative derivater og andre finansielle produkter, der er så komplekse, at selv Alan Greenspan, tidligere chef for Den Amerikanske Centralbank, indrømmede, at han ikke forstod dem.

Bankerne beklager sig over de stramninger, der indtil nu er gennemført. Men spekulationen fortsætter, ligesom millionbonusser på direktørgangene.

Mange efterspørger moral og god opførsel fra den finansielle verden. Selv jeg er dumpet i, i et svagt øjeblik. Men det er en fejl. Problemet ligger ikke i, hvad banker og finanshuse gør, men hvad de får lov at gøre. De vil altid gå efter den marginale gevinst, det er derfor vi ser computergenererede handler, hvor værdipapirer købes og sælges på millisekunder, med farlige udsving som flash crashet i 2010 til følge.

Bankerne beklager sig over de stramninger, der indtil nu er gennemført i Danmark og EU, men ændrer ikke adfærd. Til gengæld kan mange veldrevne virksomheder, selvstændige og ganske almindelige mennesker ikke låne penge. Men spekulationen fortsætter, ligesom millionbonusser på direktørgangene.

Ridder af Dannebrog

Få år efter krakket på Wall Street i 1929 indførte man Glass-Steagall-loven. Herved blev borgernes penge sikret ved at bankerne splittes op, så den reelle bankdrift isoleres fra de mere spekulative investeringsaktiviteter. Loven var gældende helt frem til 1999, hvor den under Clinton-administrationen blev afskaffet som en del af den nyliberalistiske bølge, der startede i slutningen af 70’erne.

Den ukontrollerede finansielle verden, og de bobler den frembringer med jævne mellemrum, er den største trussel mod velfærd, job og social sikkerhed. Det er politikernes ansvar at skabe rammer for en sund finansiel sektor, det sker ikke af sig selv. Det er fint med en undskyldning fra Danske Bank, men vi skal se handling bag ordene.

Nogle der ikke venter på nye standarder, men har det fint med business as usual, er kongehuset, der lige inden årsskiftet gjorde Eivind Kolding til Ridder af Dannebrog. Det er en udmærkelse til dem, "som ved Dyd, tro Tieniste og mandige Bedrifter have giort sig frem for andre berømmelig."

Godt nytår.