28 Nov 2024  

KBH: Let skyet, 10 °C

Nej til krig mod Iran

Blogs

Nikolaj Møller Kofod
International sekretær i Kommunistisk Parti

DEL DETTE BLOGINDLÆG

Twitter icon
Facebook icon
Google icon
Onsdag, 15. januar, 2020, 09:12:16

Nej til krig mod Iran

Netop nu er krigstruslerne mod Iran mere alvorlige, end de har været før. I sig selv er mordet på general Soleimani nærmest at betragte som en krigserklæring. Men det kan stoppes endnu, inden det for alvor går i gang.

USA’s mord på den iranske general Soleimani var ulovligt og i strid med folkeretten. En krig mod Iran vil være ulovlig og i strid med folkeretten.

Kræfter i vores eget land er allerede gået i gang med at sørge for, at også vi kommer med i protesterne. 

Men i en vis forstand er det ligegyldigt. Nemlig i den forstand at USA gør det alligevel. Regner bomber og missiler og kampvogne ned over land efter land. Ulovlige krige er stadig krige, og menneskene dør stadig rigtigt. 

I enhver anden forstand er det selvfølgelig ikke lige meget, om USA’s krige og mord er ulovlige. I folkeretten og i folks bevidsthed overalt på jordkloden betyder det en forskel, når vi skal mobilisere modstanden mod krigen. For det er det, der kan stoppe den – en global modstand mod endnu en krig fra amerikansk side.

Alvorlige krigstrusler

Netop nu er krigstruslerne mod Iran mere alvorlige, end de har været før. I sig selv er mordet på general Soleimani nærmest at betragte som en krigserklæring. Men det kan stoppes endnu, inden det for alvor går i gang. 

Når mordet og krigstruslerne kommer netop nu og ikke for et halvt år siden eller om et halvt år, må vi se på årsager, der stadig er halvt skjulte for os.

Vi ved, at Israel spillede en afgørende rolle i mordet, og at Israel var det eneste land, der blev advaret på forhånd. Vi ved også, at Iran har indgået gigantiske aftaler med Kina om at være en central station på det globale silkevejsprojekt, som USA ser som en eksistentiel trussel.

Vi ved, at Iran har været en blandt flere faktorer, der gjorde, at USA og vestlige og lokale allierede har tabt deres krig ved stedfortræder i Syrien. Forhåbentligt bliver vi klogere på, hvad der netop nu fremprovokerede at kaste verden ud på randen af en global katastrofe. 

Men mens vi bliver klogere, må vi handle. Vi har ikke tid til at vente på at vide, hvad det var for en beskidt aftale, der sendte dronernes missiler af sted i Irak i starten af året.

Støt den internationale aktionsdag mod krig

Vi har brug for at smede den globale og nationale alliance, der kan sætte en stopper for krigen. I første omgang har den amerikanske fredsbevægelse indkaldt til demonstration lørdag den 25. januar mod den kommende krig mod Iran.

Kræfter i vores eget land er allerede gået i gang med at sørge for, at også vi kommer med i protesterne.

Men protester alene stopper ikke krigen. Den er et uundgåeligt resultat af det faktum, at det er imperialismen, der dikterer og gennem de sidste i hvert fald 30 år har dikteret, hvordan verden skal udvikle sig. Et stop for krige kræver et stop for imperialismen.

Nyeste blogindlæg