Den 28. august afholdt Miljøstyrelsen dialogmøde omkring den nye nationale affaldsplan. For første gang er tekstiler et af indsatsområderne.

Vi har brug for, at ressourcerne i tekstilerne håndteres bedst muligt.

Hvor det i øjeblikket er overladt til den enkelte kommune at vurdere behovet, må det altså forventes, at der fremover kommer en egentlig strategi på området. Det er glædeligt, for forbruget af tøj og tekstiler er forbundet med et meget højt ressourceforbrug. 

Tekstilproduktion forurener

Faktisk er produktionen af tekstiler mere forurenende end plastproduktion. Hertil kommer, at udviklingen indenfor genanvendelse af tekstiler stadig er i sin begyndelsesfase efter i mange år at være gået helt i stå. Men der er behov for, at vi lige tænker os godt om.

Den løsning, vi i dag har, er baseret på indsamlingsorganisationer, hvis primære ønske er at genbruge tekstiler og derigennem tjene penge til godgørende formål.

Nordisk Ministerråd anbefaler at bygge videre på dette system, da det giver en høj grad af indsamling af kasserede tekstiler og imødekommer ønsket om, at brugte tekstiler skal støtte godgørende formål.  

De to største udfordringer er at udbygge indsamlingssystemet, så det kommer tættere på borgerne, og sikre, at de genanvendelige tekstiler også bliver indsamlet.

Hvor vi på den ene side har ret velfungerende systemer for genbrug af tekstiler, er der på den anden side et behov for, at der sker en udvikling i genanvendelse af tekstilerne.

Forbigår Nordisk Ministerråd

Men i takt med at kommuner og forsyningsselskaber med flere har fået øjnene op for potentialet på tekstilområdet, er Nordisk Ministerråds anbefaling blevet forbigået, og tekstilerne er kommet ind i den almindelige affaldshåndtering. Hvilket betyder, at indsamlingsorganisationerne skal agere almindelige affaldsindsamlere.

Det er der nogle fordele ved, eksempelvis at data omkring tekstilaffaldet kommer ind i den samlede affaldsdatabase. Men det skaber også en lang række problemstillinger, som man er nødt til at afklare.

Et helt essentielt spørgsmål er, hvordan man sikrer, at miljøvenlig og ressourcebesparende håndtering af tekstilerne ikke er i modsætning til indsamlingsorganisationernes arbejde. Det kræver ændringer både hos kommunerne, forsyningsselskaberne og indsamlingsorganisationerne. Kommunerne og forsyningsselskaberne skal stille miljøkrav; det er ikke nok, at de kan sælge til højeste pris.

Når kommunerne vælger at udbyde indsamling af tekstilerne, skal udbuddet designes, så der skabes incitament for at indsamle også de genanvendelige tekstiler. Der skal stilles krav til indsamlingsorganisationerne om at dokumentere, hvor store andele af tekstilerne, de indsamler, der henholdsvis genbruges, genanvendes eller er affald.

Dette vil skabe et incitament for at øge indsamling af tekstiler og sikre, at de håndteres bedst muligt. Sidst, men ikke mindst, skal der skabes et samarbejde om at oplyse borgerne om, hvad der kan afleveres, og om at opbygge et mere borgernært indsamlingssystem.                

Vi har brug for, at ressourcerne i tekstilerne håndteres bedst muligt. Men vi har ikke brug for, at der opstår splid mellem kommunerne, forsyningsselskaberne og indsamlingsorganisationerne om indsamling og brug af tekstilerne.