Lige nu sidder de borgerlige partier og hidser hinanden op over, at karakterkrav for optagelse på gymnasierne skal indføres hurtigst muligt. Desværre er det ikke nok for dem, at der kommer et adgangskrav som på erhvervsuddannelserne. Nej, de gymnasiale uddannelser skal være dobbelt så svære at komme ind på.

På byggepladser, i værkstedet eller ved produktionsanlægget er de, som producerer lige så vigtige som dem, der udvikler.

Med et karakterkrav på 04 begår de borgerlige politikere også et karaktermord på erhvervsuddannelserne. De lægger op til et værdimæssigt skred imellem ungdomsuddannelserne, og puster dermed til ilden om, at nogle uddannelser er mere værd end andre.

Det er et regulært skråplan, og vidner om, at der er behov for et opgør med det elitære snobberi, hvor uddannelser bliver inddelt i høj og lav. I vores samfund er den ene uddannelse ikke bedre end den anden, bare fordi man trækker mere SU end andre.

I Danmark har vi verdens bedste erhvervsuddannelser. Alle faglærte har fået en uddannelse i topform og som spænder vidt indenfor fagområdet. Vores uddannelser er bygget op om selvstændige og samarbejdende personer, og der skal minimal ledelse til, før vores faglærte er selvstyrende i deres arbejde. Derfor har vi et arbejdsmarked, hvor tømreren er lige så vigtigt som arkitekten, og helt naturligt også får nogenlunde det samme i løn.

Selvom erhvervsuddannelserne har været under stærkt pres fra et vigende ansøgertal, og respekten om de faglærte fra visse kredse har været svær at få øje på, så mener jeg, at harmonien i vores samfund stadig er gældende. På byggepladser, i værkstedet eller ved produktionsanlægget er de, som producerer lige så vigtige som dem, der udvikler.

Og derfor har vi ophøjet ufaglærte job til uddannelser i Danmark - for eksempel teknisk isolatør, stilladsarbejder og renovationsarbejder.  

Det er vores opgave at værne om denne sammenhængskraft. Selvom statskundskaberne på Københavns Universitet byder nye studerende ”Velkommen til samfundets elite” når de starter, så skal vi huske, at de selv samme studerende har lige så meget brug for håndværkeren til at bygge kontoret og rengøringsassistent til at holde det rent, og omvendt har håndværkeren brug for akademikeren til at holde styr på sagsbehandlingen i statsforvaltningen.

Når min søn har afsluttet folkeskolen og står over det store valg om, hvad han vil uddanne sig til, så håber jeg, uanset hvad han måtte vælge, at hans beslutning beror på, hvad der interesserer ham, hvor han har sine kompetencer, og hvad der motiverer ham.

Jeg håber ikke, at samfundet til den tid har udviklet sig således, at det valg beror på påvirkninger fra det snobberi, den selvudnævnte elite prøver at påtvinge vores samfund i dag.

Derfor vil jeg opfordre de borgerlige politikere til at trække vejret dybt en ekstra gang og overveje, om de ønsker at bidrage til at splitte vores arbejdsmarked ad.