Af Lea Dam, Kasper Elsgaard, Victor Christoffersen, Katrine Bastiansen og Aske Michael, retshjælpen RUSK

Siden 2014 har det været muligt for transpersoner at skifte juridisk køn uden først at gennemgå kirurgisk eller medicinsk behandling. Når en transperson skifter juridisk køn, foregår det i dag ved, at vedkommende afgiver en skriftlig erklæring med ønske om et nyt personnummer begrundet i en oplevelse af at tilhøre det andet køn. Efter en refleksionsperiode på seks måneder får transpersonen tildelt et nyt CPR-nummer.

Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har flere gange fastslået, at staten er forpligtet til at anerkende transpersoners kønsidentitet.

Før 2014 var kastration en betingelse for juridisk kønsskifte. Det vil sige, at man skulle have fjernet sine reproduktive organer. Med lovændringen fra 2014 er det blevet muligt for en transperson at skifte juridisk køn og samtidig bevare sine reproduktive evner og dermed muligheden for at stifte familie, enten på egen hånd eller ved assisteret reproduktion.

En transperson, som har skiftet juridisk køn, og som herefter bliver forælder til et barn, vil imidlertid ikke nødvendigvis få tildelt retligt forældreskab i overensstemmelse med sin kønsidentitet. Eksempelvis vil en transperson, som har skiftet juridisk køn fra kvinde til mand, og som herefter føder et barn, blive tildelt retligt forældreskab som mor, uanset at vedkommende juridisk set er en mand og føler sig som sådan. Det kan skabe problemer i transpersonens møde med offentlige myndigheder i relation til barnet, for eksempel ved lægebesøg med barnet eller ved indskrivning af barnet i institutioner og skole. Transpersonen vil i disse situationer få afsløret sit kønsskifte, som er en privat og personlig oplysning, og risikerer at blive udsat for latterliggørelse, chikane og diskrimination.

Registreringen af retligt forældreskab i strid med transpersonens kønsidentitet skyldes, at man ifølge børnelovens forarbejder har "det køn, som man bruger til at forplante sig med". Østre Landsret har i en nyligt afsagt dom fortolket dette således, at en transpersons juridiske køn ikke skal slå igennem i forhold til retligt forældreskab, når transpersonen selv føder barnet eller har gjort sin partner gravid med sin egen sæd på ’naturlig vis’. Derimod fastlog Østre Landsret, at en transpersons juridiske køn skal slå igennem, hvis transpersonen ikke selv er biologisk forælder til barnet, altså i de tilfælde, hvor transpersonens partner føder et barn, som er undfanget ved brug af donorsæd.

Der er tale om en kompleks og asymmetrisk retsstilling, hvor transpersoners juridiske køn bliver anerkendt i forhold til forældreskab i nogle tilfælde, men ikke i andre. Denne praksis kan potentielt være i strid med Danmarks forpligtelser efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol har flere gange fastslået, at staten er forpligtet til at anerkende transpersoners kønsidentitet.

RUSK mener, at lovgivningen bør revideres, så transpersoner, som har skiftet juridisk køn, altid får registreret forældreskab i overensstemmelse med deres juridiske kønsidentitet. Dette vil skabe en klar retstilstand og være i overensstemmelse med Danmarks menneskeretlige forpligtelser.