Den socialdemokratiske borgmester i Aarhus, styrer ikke bare byrådsmødernes afvikling, men også politikken, der føres. Autoritært, kapitalistisk, racistisk, uigennemsigtigt, manipulerende og udemokratisk.

Borgmesteren flytter boligerne over i spekulanternes hænder og beboerne ud på herrens mark.

Uanset om borgmesteren hedder Nicolai Wammen eller Jacob Bundsgaard, så er det samme historie. Socialdemokraterne støtter op om borgmesteren. De udgør 12 ud af 31 byrådsmedlemmer. Flertallet hentes hjem ved forlig uden om byrådsmøderne, hvor dialogen rettelig burde være, beslutningerne reelt tages og demokratisk kontrolleres.

Hvor styrer han boligpolitikken hen, og på hvilket historisk grundlag?

Borgmesteren flytter boligerne over i spekulanternes hænder og beboerne ud på herrens mark. Meget langt fra det Socialdemokrati, der for 100 år siden proklamerede, at boligpolitik var klassekamp, og private bygherrer ikke skulle overlades at leje boliger ud.

På det stiftende møde i Aarhus for Arbejdernes Andelsboligforening (AAB) i 1919 gjorde det socialdemokratiske folketingsmedlem Jens Christian Jensen det klart, at: "For bygherren og en stor del af ejendomsbesiddere har ejendomme kun været en slet og ret handelsvare. Spekulation i boligen bør udelukkes, og fremtidens arbejderhjem skal bygges af arbejderne selv og ikke af en spekulant". "… den kooperative bevægelse må gå side om side med den faglige og politiske arbejderbevægelse". (Kilde: AAB, AARHUS, 100 ÅR, udgivet af Arbejdernes Andelsboligforening 2019).

Kooperativet AAB blev dannet og byggede sine første boliger i 1919.

Samme år fik Aarhus sin første folkevalgte socialdemokratiske borgmester.

Husning af husvilde – en kommunal opgave

Socialdemokratiet bevirkede, at det var en kommunal opgave at huse de mange ofte husvilde arbejdere, der flyttede til byen under industrialiseringen. Først i gymnastiksale, barakker og senere i særligt byggede kommunale ejendomme. Blandt andet de gule Nyboderlignende rækkehuse på Poul Martin Møllers Vej. Tegnet af byens første stadsarkitekt og indviet i 1926. Boligerne skulle huse ”mindrebemidlede og børnerige familier”.

Staten indførte, at boligforeningerne kunne låne 95 procent af anskaffelsessummen til nybyggeri af staten, hvis foreningen overgik til at være almennyttig. Det til sige, hvis de ville holde husleje nede og bygge med et socialt sigte til mindrebemidlede og børnerige familier og ikke kun til arbejdere. I Aarhus overgik den socialdemokratiske AAB til at være almennyttig i 1938.

Siden har de almene boligorganisationer integreret og rummet en mangfoldighed af forskellige mennesker. De kommunale boliger på Paludan Møllers Vej huser stadig udelukkende udsatte og mindrebemidlede borgere.

Boligspekulation – det nye guld

Spekulation i boliger er i dag, modsat i 1919, mere givtigt end at anbringe kapital i guldbarrer. Boligen burde være en menneskeret, men er spekulanternes paradis.

Borgmesteren vil fremme denne spekulation. De gule kommunale (og flere til) huse vil han sælge.

De almene hjem (både på og udenfor "ghettolisterne"), som huser mange fattige borgere – dem, som boligorganisationen i sin tid fik sit lån til byggeri for at huse – vil borgmesteren opløse, tvinge kooperativet til at rive ned og sælge.

Målet er at erstatte nuværende beboere med "ressourcestærke målgrupper" og almene boliger med ejerboliger.

Det skriver Aarhus-borgmesteren (S) og rådmand Bünyamin Simsek (V) i et brev til Folketingets Boligudvalg og boligminister Kaare Dybvad (S), maj 2020. De ønsker sig i brevet flere værktøjer og "redskaber til fremme af ejerboliger" i de områder, der ikke er på ”ghetto”listerne

Der var i sidste optælling 750 hjemløse i Aarhus. 83 procent af disse modtog kontanthjælpsydelse eller førtidspension.