Hvad har konsekvenserne været af næsten 20 års terrorlovgivning? Virker terrorlovene overhovedet? Er nogle af dem så vidtgående eller nyttesløse, at de bør rulles tilbage?

Det vil Enhedslisten nu have en "Frihedskommission" til at granske.

Vi vil se på, hvad der så har virket, hvad der ikke har virket, og hvor vi for én gangs skyld kan udvide frihedsrettighederne. 
Pernille Skipper, Enhedslisten

– Vi vil nedsætte en kommission, der skal gennemgå al antiterrorlovgivning, bandepakker og antiradikaliseringstiltag. Vi vil se på, hvad der har virket, hvad der ikke har virket, og hvor vi for én gangs skyld kan udvide frihedsrettighederne. Meget lovgivning i anledning af forfærdelige terrorangreb og store bandekrige er sket i blinde og politisk desperation. Selv hvis man er uenig i dette, må man sagligt kunne se det fornuftige i at evaluere og revurdere. Især når det gælder tiltag, der har taget en bid af vores frihedsrettigheder, skal man være sikker på, at det ikke har været forgæves, forklarer Enhedslistens politiske ordfører Pernille Skipper.

Har terrorlovene haft en effekt?

Siden terrorangrebet på World Trade Center i USA i 2001 er der blevet gennemført en række retspolitiske stramninger og samtidig givet flere beføjelser til politi og efterretningstjenester.

Kommissionen skal skabe et overblik over den lovgivning, der har indskrænket grundlæggende frihedsrettigheder, herunder ytringsfriheden og informationsfriheden, forsamlingsfriheden, retten til retfærdig rettergang og retten til privatliv.

Kommissionen skal vurdere indgrebenes effekt i forhold til forebyggelse og opklaring af terrorangreb, påvirkning af frihedsrettighederne og proportionaliteten af indgrebene.

– Når politikere skal argumentere for indgreb i frihedsrettighederne, gør de det altid til et akut spørgsmål om rigets sikkerhed her og nu. Men ingen har turdet vurdere effekten af deres egne tiltag. Det vil vi nu.

>> LÆS OGSÅ: Minister sylter evaluering af terrorlove

Frihedskommissionen skal gennemgå al den terrorlovgivning, der er indført siden 2001. Kommissionen skal også evaluere de såkaldte bandepakker og antiradikaliseringslovgivning. Kommissionen skal vurdere, om der er indført unødvendige eller uproportionelle indgreb i frihedsrettighederne, som bør rulles tilbage.

Logning, ransagning og så videre skal evalueres

Kommissionen skal eksempelvis evaluere reglerne om logning af teledata, PET’s adgang til at indhente oplysninger hos offentlige myndigheder, hemmelige ransagninger, åbenhed i retsplejen i forbindelse med terrorsager, de såkaldte imamlove, straffelovens terrorbestemmelser og særligt bestemmelserne om "billigelse af terror", opholdsforbud og regler om dobbelt straf i bestemte boligområder samt burkaforbud.

– Det går nærmest som et urværk. Der sker et forfærdeligt angreb herhjemme eller ude i verden, og straks efter foreslår politikere stramninger, indgreb og hårdere straffe. Ofte uden konkret og tilstrækkelig viden om de tragiske begivenheder og effekten af de tiltag der bliver foreslået. Men fælles for dem alle har været, at de hakker et stykke af vores frihedsrettigheder, konstaterer Pernille Skipper.

>> LÆS OGSÅ: Institut for Menneskerettigheder efterlyser tjek af terrorlove

Enhedslistens udspil kommer i kølvandet på regeringens seneste forslag til mere overvågning i det offentlige rum – den såkaldte tryghedspakke.

– Det kræver ikke meget mod at foreslå endnu en stramning, endnu en beføjelse til politi og efterretningstjeneste, endnu en overvågningspakke og så videre. Men det kræver virkelig politisk mod at gå systematisk tilbage og se på, hvad der så viste sig at kunne undværes.