Erhvervsuddannelserne bliver fortsat ramt af Finanslovens to procents grønthøster-nedskæringer - svarende til 150 millioner kroner i 2016. Alligevel kan det se ud til, at nedskæringerne ikke kommer til at ramme helt så hårdt, som undervisere, elever og skoleledere havde frygtet.

Virksomhederne oplever allerede nu begyndende mangel på faglærte.
Claus Jensen, Dansk Metal.

Som et led i finanslovforhandlingerne blev der indgået en politiaftale mellem partierne bag den endelige finanslov og Socialdemokraterne. I den aftale fandt de 150 millioner kroner - nogenlunde samme beløb, som skolerne er pålagt at spare. Pengene indgår i en pulje, der skal gå til et såkaldt "ekstraordinært løft af erhvervsuddannelserne i 2016".

Foreningen Danske Erhvervsskoler har, siden regeringen fremlagde sit foreløbige finanslovsforslag i august, argumenteret for, at planerne om besparelser strider mod de politiske målsætninger i den reform af erhvervsuddannelserne (EUD-reformen, red.), som trådte i kraft ved skolestart i år.

>>LÆS OGSÅ: Venstres spareplaner koster 1961 stillinger

– Derfor er vi naturligvis tilfredse med, at politikerne har lyttet og vil give os arbejdsro i 2016 til at få EUD-reformen til at virke og tiltrække flere elever på grundlag af kvaliteten i uddannelserne, siger Lars Kunov, direktør i Danske Erhvervsskoler.

Slipper ikke for nedskæringer

Erhvervsuddannelserne får fortsat barberet budgetterne med 150 millioner kroner, men får herefter tilført 150 millioner kroner i form af det "ekstraordinære løft" .

Der er altså tale om en form for udligning af næste års nedskæringer - ikke ekstra 150 millioner kroner, og erhvervsskolerne skal fortsat skære to procent af deres budgetter i 2017, 2018 og 2019.

– Derfor vil vi på erhvervsskolerne og social- og sundhedsskolerne fortsat gøre opmærksom på konsekvenserne af besparelserne på alle vore uddannelser og arbejde for, at de bliver fjernet på de kommende finanslove, siger Lars Kunov.

De 150 ekstraordinære puljemillioner "fordeles efter aktivitet" af Ministeriet for Børn, Undervisning og Integration.

Ministeriet oplyser overfor Arbejderen, at det er for tidligt at gisne om, hvorvidt hver enkelt skole får det præcise antal kroner tilbage, som de er tvunget til at skære af budgetterne. 

Kriterierne for fordeling af puljemidlerne er ikke fastsat endnu. Det sker på baggrund af forhandlinger mellem partierne bag aftalen.

Ifølge ministeriet ligger det dog fast, at skolerne ikke skal ansøge om at få del i pengene. De fordeles ud fra "objektive kriterier", og hensigten er at fordele pengene jævnt ud over uddannelsesstederne.

Omprioriteringsbidrag

Det er hele det statslige uddannelsesområde, der skal skære to procent hvert år de kommende fire år i form af et såkaldt omprioriteringsbidrag. Det har Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Konservative, som også står bag den samlede finanslov, aftalt.

Alle gymnasiale - inklusive de erhvervsgymnasiale - uddannelser skal da også fortsat aflevere deres omprioriteringsbidrag i 2016, uden kompensation.

Handelsskolernes Lærerforening har arbejdet aktivt for at få erhvervsuddannelserne friholdt fra besparelserne, og selvom foreningen kvitterer for de særlige hensyn, der nu er taget på erhvervsuddannelsesområdet, advarer formand Christoffer Jørgensen mod besparelser i de kommende år.

– Erhvervsuddannelserne, erhvervsgymnasierne og erhvervsakademierne er alt for vigtige elementer i den fremtidige vækststrategi til, at vi kan acceptere, at der gennemføres forringelser, siger han.

– Derfor vil vi også næste år stille krav om, at uddannelsesområdet friholdes for besparelser. Særligt EUD bør og skal styrkes i de næste mange år. Kun sådan kan vi leve op til arbejdsmarkedets krav om, at kvaliteten af uddannelsen skal øges - og at flere unge skal vælge en erhvervsuddannelse.

Nødvendigt med ro

Dansk Metal organiserer 108.000 arbejdere med en erhvervsuddannelse bag sig. Omkring 9.100 af fagforbundets medlemmer er lærlinge og elever. Formand Claus Jensen mener, det er afgørende at sikre ro om erhvervsuddannelsernes økonomi i mange år fremover.

– Virksomhederne oplever allerede nu begyndende mangel på faglærte, og problemet vil vokse, hvis der ikke bliver uddannet langt flere. Allerede i 2020 vil der mangle op mod 20.000 faglærte alene inden for jern- og metalområdet, hvis udviklingen ikke bliver vendt, siger Claus Jensen.