EU's grænseagentur Frontex skal nu undersøges for mulige krænkelser af menneskerettighederne. Frontex er EU's fælles grænsevagt, der har til opgave at patruljere Unionens ydre grænser.

EU-parlamentet har nedsat en arbejdsgruppe – Frontex Undersøgelses Arbejdsgruppe (FSWG) – der skal undersøge Frontex' arbejdsmetoder, herunder om de strider mod fundamentale menneskerettigheder.

Oprettelsen af Frontex-undersøgelsesgruppen er et vigtigt skridt på vej mod at få stoppet Frontex' straffrihed.
Sira Rego, GUE/NGL 

De næste fire måneder skal arbejdsgruppen indsamle informationer og beviser om formodede krænkelser af asylansøgernes menneskerettigheder, som agenturet enten har været direkte involveret i eller haft kendskab til uden at reagere.

I sidste måned offentliggjorde Border Violence Monitoring Network – et netværk bestående af en række ngo'er, der overvåger menneskeretskrænkelser ved EU's ydre grænser – en 1500 sider lang rapport med vidneudsagn fra 900 asylansøgere, der beretter om, hvordan de har fået tæv af EU's grænsevogtere, er blevet bidt af hunde og udsat for sadistisk og nedværdigende behandling.

>> LÆS OGSÅ: 900 asylansøgere får ordet i sort bog om EU's lukkede grænser

"Slut med straffrihed"

Bag initiativet til undersøgelsen står venstrefløjsgruppen GUE/NGL i EU-parlamentet. Flere parlamentsmedlemmer fra GUE/NGL-gruppen i EU-parlamentet har besøgt Middelhavet, som Frontex patruljerer. GUE/NGL-gruppen får to pladser i den nye Frontex-undersøgelsesgruppe.

– Oprettelsen af Frontex-undersøgelsesgruppen er et vigtigt skridt på vej mod at få stoppet Frontex' straffrihed efter adskillige beretninger om menneskeretskrænkelser. Der er en række strukturelle problemer i Frontex, siger Sira Rego fra GUE/NGL-gruppen.

Hun fortsætter:

– Frontex er ude af kontrol. EU-kommissionen og medlemslandene lader den slags adfærd finde sted, fordi det foregår langt fra offentlighedens øjne. Men takket være undersøgende journalistik, der har afsløret systematiske krænkelser af menneskerettighederne ved vores ydre grænser, og vidneudsagn fra tusindvis af migranter og flygtninge, så kan vi nu sikre handling.

EU's nye langtidsbudget for perioden 2021-2027 indeholder et massivt boost på 232,5 milliarder kroner, til at EU kan opruste sine ydre grænser. Det skal konkret ske ved, at Frontex opretter et korps på 10.000 grænsevagter.

Teknologi som blandt andet termisk observationsudstyr, droner og overvågningsfly gør det muligt for EU at overvåge asylansøgernes veje til EU fra især Middelhavet.

Når asylansøgerne bliver opdaget, kan Frontex' skibe presse dem tilbage til eksempelvis Tyrkiet eller Libyen, før de når EU's territorium.

Dermed mister flygtninge på vej mod EU retten til at søge asyl, der er en af FN’s grundlæggende menneskerettigheder, advarer Amnesty International.

– Ifølge FN's verdenserklæring har alle ret til at søge asyl. Men det, vi ser i øjeblikket, er, at EU forsøger at fralægge sig ansvaret for verdens asylansøgere, har international koordinator hos Amnesty International Lisa Blinkenberg tidligere forklaret til Arbejderen.

>> LÆS OGSÅ: EU krænker international asylret

Hun er ikke i tvivl om, hvorfor EU er klar til at investere millioner i den nye teknologi:

– EU's mange højteknologiske opfindelser har samme formål: At forhindre illegale indvandrere og asylansøgere i at komme ind i EU. Problemet er, at de mere og mere lukkede grænser samtidig gør det svært for flygtninge med et reelt beskyttelsesbehov at søge asyl i EU.

Forhindrer mennesker i at søge asyl 

Oprettelsen af den undersøgende arbejdsgruppe sker efter afsløringer af, at Frontex aktivt deltager i såkaldte "push-back"-aktioner, der med magt tvinger små både med asylansøgere væk fra eksempelvis de græske øer og tilbage i tyrkisk farvand, så asylansøgerne ikke kan søge asyl i EU.

En række menneskeretsorganisationer og humanitære organisationer kritiserer Frontex' "push-back"-aktioner for at sætte flygtninges og migranters liv i fare.

Asylansøgernes små både er ikke bygget til at krydse hav over lange afstande, og ofte er der alt for mange flygtninge og migranter ombord i bådene. Derfor er Frontex-aktionerne potentielt livsfarlige, fordi de tvinger flygtningene ud på åbent hav i stedet for at redde dem.

Herudover er "push-back"-aktionerne i strid med internationale konventioner, fordi Frontex sender potentielle flygtninge og asylansøgere med ret til beskyttelse tilbage til Tyrkiet og Afrika.

Så sent som i november blev fly, skibe og mandskab fra EU’s grænsevagt Frontex afsløret i at deltage i en "push-back"-aktion, hvor asylansøgere blev skubbet væk fra EU’s ydre grænse med magt.

Der Spiegel kunne afsløre, hvordan den græske kystvagt aktivt deltog i aktioner, hvor store krigsskibe og patruljebåde afviser asylansøgere i små gummibåde og forhindrer dem i at sætte deres fod på europæisk land, hvilket ville give dem ret til at søge om asyl.

Danmark med i front

EU-parlamentets undersøgelse af Frontex kommer, samtidig med at den danske regering netop har besluttet at øge støtten til netop Frontex.

Et hold danske piloter og et Challenger-overvågningsfly er netop taget fra Aalborg til Kreta for at være en del af Frontex-missionen, der hjælper den græske kystvagt med at "lokalisere og rapportere om illegale indvandrere". Det danske Challenger-fly er meget efterspurgt af Frontex, fordi det kan overvåge store områder.

Ud over overvågningsflyet er den danske regering også klar til at styrke Frontex med et køretøj med termisk observationsudstyr samt patruljebåde og en helikopter og i alt 78 soldater og politifolk, der skal udsendes i mellem fire måneder og to år til Frontex.

De danske Frontex-styrkers mandat bliver holdt hemmeligt af regeringen. Ifølge Forsvarskommandoen har det danske militære patruljebådsbidrag til Frontex' Operation Poseidon i Grækenland fået udleveret en operationsplan. Men planen er hemmelig:

"Denne indeholder dels et direktiv for anvendelse af magt, dels et direktiv vedrørende andre juridiske forhold, der har relevans for spørgsmålet. Forsvarets operationsplaner og direktiver for de udsendte danske enheder er af sikkerhedsgrunde ikke egnede til offentliggørelse", oplyser forsvarsminister Trine Bramsen i et svar til Folketinget.

Regeringen begrunder det danske bidrag til Frontex med, at det er nødvendigt med et stærkt Frontex, der kan sikre kontrollen med EU's ydre grænser:

"Regeringen har en central ambition om at skabe et retfærdigt og humant asylsystem. Det kræver et stærkt Frontex for at styrke kontrollen med EU's ydre grænser", oplyser Forsvarsministeriet.

– Sat på spidsen må jeg sige, at det kræver både politik, patruljebåde og personel at sikre EU's ydre grænser og at skabe et mere retfærdigt og humant internationalt asylsystem. Danmark leverer på alle parametre, og vi vil fortsætte indsatsen for at stoppe kyniske menneskesmuglere og deres hjerteløse forretning, forklarer udenrigsminister Jeppe Kofod.

Skal man altså tro regeringen, så er Danmarks bidrag til Frontex et vigtigt led i kampen mod menneskesmuglerne. En ekspert, som Arbejderen tidligere har talt med, vurderer dog, at menneskesmuglernes succes netop skyldes EU's stadigt mere lukkede grænser.

>> LÆS OGSÅ: EU sender flygtninge i armene på menneskesmuglere

Samarbejder med Libyen

Frontex samarbejder med Libyens migrantmyndigheder, der er berygtede for overgreb og krænkelser af migranter og flygtninges rettigheder.

Frontex samarbejder med Libyens kystvagt om at stoppe migranter og flygtninges flugt over Middelhavet for at undgå, at de når til EU og på den måde bliver europæiske landes ansvar.

Samarbejdet mellem Frontex og Libyen bliver kortlagt i en rapport, udgivet af organisationerne Alarm Phone, borderline-europe, Mediterranea og Sea-Watch, der arbejder med at redde nødstedte migranter og flygtninge på Middelhavet.

Rapporten dokumenterer, hvordan EU-myndigheder overvåger og arbejder tæt sammen med Libyens kystvagt om at stoppe migranter og flygtninge, før de sejler ud af libysk farvand.

Danmark støtter brutal kystvagt

Arbejderen har tidligere afsløret, hvordan Danmark er blandt de største bidragydere til EU-fonden Trust Fund for Africa, der støtter oprustningen af Libyens kystvagt og støtter de libyske migrantmyndigheder.

Danmark er med sit bidrag på 225 millioner kroner EU’s tredjestørste sponsor af systemet, kun overgået af store EU-lande som Italien og Tyskland. 

Støtten har betydet, at den libyske kystvagt er blevet meget mere effektiv til at opfange flygtninge på Middelhavet og hindre dem i at flygte fra lejrene og nå i sikkerhed i Europa. I stedet bliver flygtninge opfanget af EU's fly og kystvagt og sendt tilbage og smidt i detentionslejre i Libyen.

>> LÆS OGSÅ: Dansk støtte til brutal kystvagt

Ifølge FN er i alt 750.000 migranter og flygtninge strandet i det borgerkrigshærgede Libyen. Tusindvis af dem sidder fanget i detentionslejre, der er oprettet flere steder i Libyen.

De indsatte bliver banket, tortureret, dræbt, voldtaget og solgt som slaver. Flygtningene har ikke adgang til ordentlig lægehjælp og sanitære forhold. Derfor kræver FN lejrene lukket.

Overgrebene på flygtninge og migranter i Libyens lejre er veldokumenterede via øjenvidneskildringer, fotos og videoer fra menneskerets- og udviklingsorganisationer som Amnesty og Oxfam. 

FN's Migrantorganisation (IOM) har afsløret slavemarkeder, hvor mænd bliver solgt for 800 dollars, og CNN har vist billeder af flygtninge og migranter, der bliver solgt som billig arbejdskraft.

EU sendte i perioden 2016 til 2018 tusindvis af flygtninge tilbage til det borgerkrigshærgede Libyen, der er et land i kaos.

Læger Uden Grænser lagde i april sidste år en video på sin hjemmeside, der viser nedskudte flygtninge i en lejr i Libyens hovedstad Tripoli.

Amnesty International har flere gange dokumenteret, hvordan flygtninge bliver udsat for drab, tortur og voldtægt i de berygtede detentionslejre i Libyen.

>> LÆS OGSÅ: Advokater vil slæbe EU for international straffedomstol

Første del af artiklen kan downloades og printes i PDF her