19 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Kun Enhedslisten mod DONG-salg

Flertal bag vetoret til Goldman Sachs

Kun Enhedslisten mod DONG-salg

Hvis alt går efter planen, vil regeringen i starten af februar sælge 19 procent af aktierne samt den afgørende indflydelse i DONG Energy til den kontroversielle investeringsbank Goldman Sachs. Kun Enhedslisten er imod, viste folketingsdebat torsdag i sidste uge.

Enhedslisten vil fortsat grave i, hvorfor et flertal i Folketinget er parat til at lade den skandaleramte investeringsbank Goldman Sachs overtage en stor del af kontrollen med DONG Energy, understreger partiets finansordfører Frank Aaen.
FOTO: Andreas Bro
1 af 1

Enhedslisten står alene med sin modstand mod at lade den USA-baserede investeringsbank Goldman Sachs få afgørende indflydelse på det stats- og brugerejede energiselskab DONG Energy.

En folketingsdebat torsdag viste, at alle øvrige partier i Folketinget går ind for at lade den kontroversielle investeringsbank skyde otte milliarder kroner i DONG til gengæld for en aktiepost på 19 procent. 

Man kan sige, at det i hvert fald er en glædens dag, når kapitalister får øjnene op for, at den grønne omstilling er en rigtig god forretning. Det synes vi i SF er en god ting.
Lisbeth Bech Poulsen, SF.

- Det mest skræmmende ved debatten var næsten, at den afslørede, at ingen af partierne åbenbart har interesseret sig for at undersøge, hvad det er for et selskab, det vil overlade kontrollen af DONG til, siger Enhedslistens finansordfører Frank Aaen til Arbejderen.

Når det gælder et statsejet selskab som DONG, er Folketinget nærmest en slags bestyrelse, påpeger Enhedslistens finansordfører.

- Og man skulle jo ellers tro, at en virksomhedsbestyrelse vil udvise en vis interessse i, hvem og på hvilke vilkår der bliver inviteret til at investere i virksomheden. Men Venstres finansordfører Peter Christensen sagde direkte, at han intet kendskab har til Goldman Sachs. Det lyder jo utroligt, siger Frank Aaen.

Tvivl om grøn energi

Også ATP og PFA Pension skyder henholdsvis 2,2 og 0,8 milliarder kroner i DONG, men kun Goldman Sachs får en særlig vetoret på en lang række områder. Dermed bliver statens indflydelse stærkt begrænset, selvom staten stadig vil eje 60 procent af DONG-aktierne.

Enhedslisten frygter, at DONG Energys rolle som statens flagskib i omstillingen til grøn energi derved bliver kraftigt svækket. Det bekymrer dog ikke finansminister Bjarne Corydon, der har stået i spidsen for at lave den særlige såkaldte aktionæroverenskomst med Goldman Sachs. For han mener slet ikke, at DONG Energy skal spille den rolle, slog han fast under torsdagens folketingsdebat. 

- DONG Energy drives på et forretningsmæssigt grundlag, og derfor kan selskabet ikke bruges som instrument i klima- og energipolitikken. Selskabet konkurrerer på lige fod med andre energiselskaber om, hvem der kan levere den billigste energi, og derfor er det klart, at vi ikke kan pålægge DONG Energy særlige energipolitiske forpligtelser, som deres konkurrenter ikke har, sagde Bjarne Corydon.

Han pegede også på, at Dong Energys fokus på havvindmøller også vil bestå efter kapitaludvidelsen. Også de andre forligspartiers ordførere fremhævede, at DONG Energy's grønne profil bliver bevaret.

- Man kan sige, at det i hvert fald er en glædens dag, når kapitalister får øjnene op for, at den grønne omstilling er en rigtig god forretning. Det synes vi i SF er en god ting, lød det således fra SF's finansordfører Lisbeth Bech Poulsen.

DONG Energys strategiplan, der blev fastlagt i starten af året, satser dog også på en fordobling af olie- og gasudvinding - og dermed en kraftig udvidelse af selskabets CO2-regnskab. Blandt andet er DONG Energy sammen med franske Total ved at bygge en enorm gasfabrik på Shetlandsøerne, der fra næste år skal modtage 28 milliarder kubikmeter gas fra felter i Atlanterhavet. 

Det er i den forbindelse kommet frem, at DONG's erklærede mål om, at 85 procent af energien i 2020 skal komme fra vedvarende kilder, kun er tænkt at gælde for Danmark.

Fokus på hvad der sker

Enhedslisten har stillet 32 skriftlige spørgsmål til finansministeren, som partiet nu afventer svar på.

- Vi ønsker blandt andet svar på, hvorfor man vil give Goldman Sachs vetoret på en lang række områder, og om man overhovedet har gjort sig tanker om hvad Goldman Sachs er for et selskab, og hvad det vil bruge sin indflydelse til. Og så er der det rent økonomiske - om man ikke har solgt DONG for billigt i denne sag, om man ikke kunne have foretaget kapitaludvidelsen på en anden måde, og hvilken sikkerhed man har for at Goldman Sachs vil betale skat af sit overskud i DONG, når det datterselskab, der officielt står for investeringen i DONG, sidder i skattely i Luxembourg, forklarer Frank Aaen.

Han har dog ingen illusioner om, at det vil stoppe planen om at lade private investorer investere i DONG Energy. Ifølge denne plan skal en ekstraordinær aktionærgeneralforsamling i starten af februar 2014 formelt godkende aktieudvidelsen på i alt 13,6 milliarder kroner, hvoraf de otte milliarder stammer fra Goldman Sachs.

- Men Enhedslisten kan være med til at sætte offentligt fokus på, hvad det er, der er ved at ske, siger Frank Aaen.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


17. dec. 2013 - 12:03   17. dec. 2013 - 15:17

Indland

he@arbejderen.dk
Goldman Sachs

Den USA-baserede investeringsbank Goldman Sachs havde i 2012 aktiver svarende til 5102,6 milliarder kroner, en omsætning på 185,7 milliarder kroner og en nettoprofit på 40,6 milliarder kroner.

Goldmans Sachs er en af de mest indflydelsesrige - og skandaleramte - finanskoncerner i verden:

  • Tidligere topfolk fra investeringsbanken står i dag i spidsen for  Storbritanniens nationalbank Bank of England, EU's centralbank ECB og har under finanskrisen stået i spidsen for regeringer i Italien og Grækenland.

  • Goldman Sachs tjente omkring 1,6 milliarder kroner på rådgivning til den daværende græske regering i de valuta- og lånetransaktioner, der ved finanskrisens udbrud var med til at kaste Grækenland ud i en ødelæggende gældskrise.

  • I kølvandet på finanskrisens udbrud blev der rejst en retssag i USA mod Goldman Sachs for at have bedraget investeringskunder og USA's centraladministration. Sagen endte med et forlig, hvor Goldman Sachs måtte betale 1,36 millarder kroner til bedragne bankkunder og 1,63 milliarder kroner til USA’s statskasse.