Tidligere efterretningsofficer Anders Kærgaard får ikke lov at anke sin sag til Højesteret. Det har Procesbevillingsnævnet afgjort.

Anders Kærgaard offentliggjorde sidste år en video fra den omstridte Operation Green Desert i Irak i 2004, hvor man ser danske soldater se passivt til, mens irakiske soldater slår og sparker civile fanger på den dansk-ledede operation.

Det virker helt urimeligt, at den mand, der står frem og fortæller om overgrebene, er den eneste, der kommer i fedtefadet.
Mads Pramming, advokat

Forsvarets Auditørkorps trak efterfølgende Kærgaard i retten med krav om et halvt års fængsel, fordi han ikke ville oplyse navnet på den kollega, der gav ham båndet.

- Min kollega er stadig ansat i Forsvaret, og jeg vil ikke risikere, at han bliver udsat for det samme pres, som jeg har oplevet. Men jeg har fortalt auditørerne alt andet, jeg ved, og der er rigeligt til at rejse sigtelse mod dem, der er ansvarlige for overgrebene i Irak. Så det er da dybt frustrerende, hvis Forsvaret får lov at lukke sagen her, siger Anders Kærgaard til Arbejderen.

Eneste dømte

Med nævnets afgørelse er der sat et foreløbigt punktum i det retslige efterspil om den skandaleramte operation.

Anders Kærgaard blev i byretten og senere landsretten idømt bøder ugentlige bøder på 500 kroner, indtil han udleverede navnet. Straffen løber over et halvt år, og løber i alt op på 13.000 kroner.

Landretten var sidste indsats, og Kærgaards advokat, Mads Pramming, havde derfor søgt Procesbevillingsnævnet om lov til at anke sagen til Højesteret.

I løbet af sagen er det blevet afsløret, at bataljonschefen i Irak beordrede operationen gennemført, selvom han var advaret om, at den byggede på utroværdige oplysninger, og at man højst sandsynligt ville møde ubevæbnede civile på målene, og at han efterfølgende løj om operationens succes og eksistensen af videooptagelsen.

Alligevel er spørgsmålet om udleveringen af videoen det eneste, der er blevet undersøgt af auditørerne. Det betyder, at Anders Kærgaard er den eneste, der er blevet sigtet eller dømt i sagen.

- Det virker helt urimeligt, at den mand, der står frem og fortæller om overgrebene, er den eneste, der kommer i fedtefadet - på trods af alle beviserne mod den danske bataljonsledelse, siger Mads Pramming.

Han frygter at sagen kan have en afskrækkende effekt overfor fremtidige whistleblowers.

- Man er forpligtet til at vidne, når en anklagemyndighed undersøger en sag, så i sig selv er det måske ikke så overraskende, at Anders blev dømt og at sagen ikke fik lov at gå videre til Højesteret. Det problematiske er, at auditørerne vælger at retsforfølge ham - i stedet for at undersøge de meget alvorlige anklager, lækagerne rejser mod den militære ledelse i Irak, mener Mads Pramming.

Nye retssager?

23 af de irakere, der blev taget til fange på operationen, har efterfølgende stævnet Danmark for medansvar for tortur.

Det er endnu uvist om deres sager kommer for retten.

Forsvarsministeren har krævet at de stiller en sikkerhed på hver 40.000 kroner for at få lov at føre sagerne, en sum som er næsten umulig at skaffe for de civile irakere.