10 Jun 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Minister afviser bekymring for handicappedes fremtid

Lukker af for ekspertkritik

Minister afviser bekymring for handicappedes fremtid

Forældre, handicaporganisationer og ekspert i handicaphistorie advarer mod et skred i behandlingen af mennesker med handicap. Socialministeren deler ikke deres frygt for fremtidens handicappolitik.

FOTO: Andrea Sigaard
1 af 1

Socialminister Manu Sareen deler ikke den bekymring for fremtidens handicappolitik, som en ekspert, handicaporganisationer og forældre til handicappede børn de seneste uger har givet udtryk for i en række artikler i Arbejderen. 

Der er behov for at flytte en stor del af opgaverne ud af den kommunale økonomi.
Jan Jakobsen, byrådsmedlem Ringsted

Ekspert i handicaphistorie dr. pæd. Birgit Kirkebæk, og Ann-Louise Otos, mor til en dreng med handicap, advarer om, at overgangen fra velfærdssamfund til konkurrencestat ændrer synet på mennesker med handicap. Når et menneskes værdi vurderes ud fra, hvad han eller hun kan yde på arbejdsmarkedet, bliver svært handicappede oplevet som værdiløse og en urimelig stor udgift.

De to frygter, at vi er på vej tilbage til tidligere tiders vurdering af mennesker med handicap som værdiløse og uden udviklingsmuligheder. 

>>  BØRN MED HANDICAP HAR IKKE VÆRDI I KONKURRENCESTATEN

- Jeg deler ikke den frygt. Jeg mener bestemt ikke, at mennesker med handicap er værdiløse og uden udviklingsmuligheder, skriver Manu Sareen i et svar til Arbejderen. Han henviser til regeringens handicappolitiske handlingsplan fra 2013, hvor der står, at vi som mennesker hver især har forskellige kvaliteter og ressourcer, vi kan bidrage med – handicap eller ej.

Birgit Kirkebæk er glad for, at ministeren ikke personligt ser mennesker med handicap som værdiløse. 

- Men jeg tror stadig, der er grund til at være bekymret. Mennesker med handicap betragtes tendentielt som en omkostning, ikke som en ressource og som noget værd i sig selv, siger Birgit Kirkebæk til Arbejderen. 

Mindre forståelse

Ann-Louise Otos oplever ligesom mange andre forældre med handicappede børn mindre forståelse og accept i befolkningen i dag end for 10 år siden. Hun ser det som et led i en samfundsudvikling, hvor alle er pressede og vi hele tiden får at vide, at alle skal yde deres og enhver indsats skal kunne betale sig. Ann-Louise Otos frygter, at hele handicapområdet vil ligge i ruiner om 10-15 år, hvis den nuværende udvikling får lov til at fortsætte.

>> SKAL MIN SØN VÆRE HENVIST TIL VELGØRENHED?

Manu Sareen erklærer sig dybt berørt af, at forældre til handicappede børn oplever mangel på forståelse og accept.

- Det er dog min oplevelse, at de fleste danskere grundlæggende viser forståelse i mødet med hinanden og værner om et velfærdssamfund, der tager hånd om de svageste borgere. Så jeg deler ikke den frygt, erklærer Manu Sareen.

Han henviser igen til regeringens handicappolitik, der bygger på principper om ligebehandling, kompensation og solidaritet.

Ann-Louise Otos konstaterer, at mange kommuner i praksis ser mere på økonomien end på de fine principper.

Hun henviser til sagen om forældrebetaling fra Aarhus Kommune, som har startet den igangværende diskussion om behandling af handicappede. Aarhus går ind og opdeler handicappede børn på institution i hvem, der efter sagsbehandlerens vurdering kan udvikle sig, og hvem, der efter ikke kan. Forældrene til børn i den sidste gruppe pålægges en betaling på op til 4300 kroner om måneden for deres barns institutionsophold.

Manu Sareen mener, at "det kan virke betænkeligt at skelne mellem børn som kan udvikle sig, og børn, som ikke kan". Ministeren har på baggrund af sagen fra Aarhus bedt Ankestyrelsen om at undersøge kommunernes praksis.

Pressede kommuner

I det daglige oplever handicappede og pårørende et kæmpegab mellem på den ene side FN's handicapkonvention og hensigtserklæringerne i regeringens handicappolitiske handlingsplan og på den anden side praksis ude i de økonomisk hårdt pressede kommuner, hvor der skæres ned på støtten til handicappede.

På et spørgsmål fra Arbejderen om, hvordan han som minister vil sikre handicappede børns mulighed for at udvikle sig i en tid med konstante nedskæringer på området, henviser Manu Sareen til, at det ifølge serviceloven er en klar kommunal opgave at give børn med særlige behov hjælp, så de kan udvikle sig. 

Men problemet er, at flere og flere opgaver flyttes over til kommunerne, der samtidig presses på økonomien af regering og Folketinget, siger Jan Jakobsen, der er medlem af Ringsted Byråd for Enhedslisten og i øvrigt selv har et handicap.

- Selv få børn med særlige behov kan rykke en kommunes økonomi ganske alvorligt. Der er for mig at se behov for at flytte en stor del af opgaverne ud af den kommunale økonomi, væk fra et lokalt fastsat serviceniveau eller sikre, at kommunerne kompenseres, siger Jan Jakobsen. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


27. feb. 2015 - 08:01   27. feb. 2015 - 12:34

Velfærd

ur@arbejderen.dk
Sagen fra Aarhus
  • Det har de seneste måneder skabt debat, at Aarhus Kommune kræver betaling af 72 procent af de forældre, der har et handicappet barn på døgninstitution. Forældrene skal betale op til 4300 kroner om måneden. Samtidig mister de børnechecken og anden økonomisk støtte. Kravet om betaling begrundes med, at de pågældende børn ikke har udviklingspotentiale. 
  • Andre kommuner kræver også betaling, men endnu ikke i lige så stort omfang. 
  • Aarhus henviser til en afgørelse fra Ankestyrelsen i 2012. Den siger, at hvis forældrene skal fritages for betaling, skal der være et massivt behandlingsbehov og udsigt til udvikling af ikke ubetydeligt omfang. 
  • Socialministeren har bedt Ankestyrelsen om at undersøge kommunernes praksis på området.