Allerede på lang afstand kan man se de røde faner blafre på Aarhus Havn. Store dele af fagbevægelsen er mødt frem sammen med over tusinde gæster denne sidste lørdag i august.
– Havnearbejderne har virkelig slidt og slæbt for denne by. Det håber jeg at skulpturen viser.
Kunstner Jens Galschiøt
Det dirrer i luften af forventning efter at se afsløringen af skulpturen med de syv havnearbejdere, der losser kaffe. Losser med ryg, sved og slid. Nu støbt i bronze og placeret som et minde - og placeret ved Mindet, stedet hvor Aarhus Å løber ud i havnen, også kaldet byens hjerte.
Stor glæde hos Kulturgruppe 2017
Historiske Spor hedder skulpturen og Kulturgruppe 2017 har ventet fire år på denne dag. Kulturgruppe 2017 er et samarbejde af 3F Fagforeninger og LO i Aarhus. Palle Jørgensen, der selv er tidligere havnearbejder, har været idé- og projektmanden bag. Han traver lidt rundt og venter på, at det hele skal gå i gang.
Intet er afsløret endnu. Den regnbuefarvede presenning over skulpturen bevæger sig ganske lidt i vinden, men bevægelsen er langt større hos nogle af de gamle havnearbejdere.
– Det glæder mig sindsygt meget, at skulpturen skal indvies, at den er blevet en realitet, kommer det fra en glad Harly Thomsen, der selv har været havnearbejder fra 1972 til 1993.
– Nu har containere overtaget alt det manuelle arbejde. Jeg tænker over, hvordan vi arbejdede dengang. Mange blev syge eller skadet af jobbet. Det var jo en farlig arbejdsplads. Vi arbejdede på alle årets dage, havnen lukkede ikke, siger han med et skævt smil, der antyder, at det var i al slags vejr.
Symfoniorkester med røde sange
Aarhus Symfoniorkester sætter sig til rette og stemmer instrumenterne. De lægger ud med "Barberen i Sevilla" af Rossini. Muntert. Senere følger "Når jeg ser et rødt flag smælde" og Osvald Helmuths "Havnen".
Så lyder tonerne fra "Havne Antons unger". En sang fra Havneband, skrevet af forsangeren Palle Jørgensen med musik af Benny Stanley. Nogle lytter med åben mund og undren. Kan den spilles af et Symfoniorkester? Lyden af hammerslag og færgens tuden smelter sammen med lyden af violiner, der leger guitarer. Det lyder nøjagtigt som en travl dag på havnen.
– Det plejer at være skulpturer af en soldat eller en borgmester, her er det en arbejdsopgave.
Carsten Andersen, tidligere havnearbejder.
– Det er jo vores orkester, så skal de da også spille vores sange, bliver der diskuteret rundt omkring. Byens skattekroner betaler orkestret, der spiller gratis denne dag. Dirigenten sænker taktstokken, og alle musikere holder inde.
Arbejdskampe er ikke noget nyt
Hans Dueholm, operasanger, er dagens solist og konferencier:
– Arbejdskamp er ikke noget nyt, siger han og synger "Kan du høre folkets sang" fra Les Miserables. En sang om 1820’ernes arbejdskampe af Victor Hugo, skrevet 160 år før den store Havnestrejke i Danmark, vinteren 1982-83, imod skærpelse af dagpengereglerne for løsarbejdere.
Folk smiler og lytter. Stemningen er varm som vejret, der for en gangs skyld i denne sommer byder på sol. Formanden for LO Aarhus, Ole V. Christiansen byder velkommen og takker alle sponsorerne.
Skulpturen virker spillevende
Endelig når vi til det store øjeblik. Presenningen glider af, og dér står de syv havnearbejdere og losser kaffe. De er i fuld størrelse, og alt lige fra furerne i ansigterne til folderne i tøjet virker spillevende. Som om de lige er trukket op af bronzebassinet hos kunstneren Jens Galschiøt i Odense.
En meget glad og rørt Palle Jørgensen, udbryder meget symbolsk fra scenen:
– De syv er jo i hjertet af vores arbejdsliv nu.
Han peger over mod varmestuen Den Flade, som havnearbejderne benyttede indtil for kort tid siden og fortæller, at bag den lå stillingspladsen for havnearbejderne. Her startede han i 1964 i snestorm. De mange erfaringer, oplevelser og følelser har været i med i projektet med skulpturen:
– Det har været en helt fantastisk rejse, hvor jeg har fået så megen opbakning, takker Palle Jørgensen til sin kæreste Bodil Rasmussen, samt alle i projektet og dagens fremmødte. Gamle kolleger fra havnen har også fulgt hele processen med råd og tips.
Smeden fra Lindøværftet
– Havnearbejderne har virkelig slidt og slæbt for denne by. Det håber jeg at skulpturen viser, siger kunstneren Jens Galschiøt i sin tale. Han er stolt over at valget faldt på ham og mener sig også kvalificeret, da han er uddannet smed fra Lindøværftet ved Munkebo, Odense.
Da han fik opgaven med Historiske Spor, blev han forbavset over fotografierne, som viste at losningen af kaffe var manuelt arbejde helt op i 1970’erne.
– Så tak til Aarhus. Jeg er stolt over at stå her, og jeg tror at skulpturen bliver et rigtig monument over lige præcis håndens arbejde, slutter Jens Galschiøt.
Havnens folk kendte alt gods
Tæt på scenen sidder Carsten Andersen, tidligere havnearbejder og 73 år.
– Uanset hvad du spørger om, så har jeg været med til at losse eller laste det på havnen. Om det var foderstoffer eller grise til England, griner han.
Carsten Andersen har arbejdet på Aarhus Havn fra han var 18 til 65 år. Under havnestrejken 1982-83 var han talsmand, og i mange år næstformand i Havnearbejdernes fagforening.
– Det er alletiders! Palle har sgu gjort et godt stykke arbejde. Det er flot. Det plejer at være skulpturer af en soldat eller en borgmester, her er det en arbejdsopgave. Det er alletiders, dét Galschiøt har lavet! Den svæver nærmest over jorden, hvordan har Galschiøt lavet det?
Historiske Spor
Aarhus Havn bærer mange historier i sig, og selve havnen er i dag i voldsom forandring. Nu er der kæmpekraner og store containere. Havnen er helt forandret af byggeri.
– Ligegyldig hvad der sker, hvor mange store huse de bygger eller motorveje, eller hvad der sker, så er det her byens hjerte, lyder det fra en stolt Søren Quist, der har arbejdet med i Kulturgruppe 2017. Som tidligere arbejder på Dannebrog Værft i Aarhus, kender han livet på havnen:
– Her, hvor åen munder ud i havnen, er stedet hvor hele byen startede, og det er det også om 100 eller 200 år. Da står skulpturen Historiske Spor som et minde. Man kan jo ikke andet end at blive helt rørstrømsk, siger han og skæver til de syv kaffelossere bag sig.
"Havne Antons Unger" lyder nøjagtigt som en travl dag på havnen.
Folk er stimlet sammen om skulpturen. De har hørt rygter om, at de syv havnearbejdere er nogle kendte personer. Hvem er mon hvem? Snakken går om at ham på bænken vist nok er Palle Jørgensen, der som havnearbejder blev kaldt Palle Hovedløs. Alle på havnen havde et øgenavn med en historie til.
I fremtiden kan man vise de syv kaffelossere til sine børn og børnebørn og fortælle dem om havnens historie og om arbejdets historie.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278