Der findes en stilling, der aldrig bliver nedlagt: Stillingen som direktør for kurdernes tv-kanal.
Kurderne vil altid kæmpe for deres ret til at have en stemme, blive hørt og have deres egen tv-kanal der kan producere nyheder og debatprogrammer på deres eget sprog - uanset hvilke forhindringer de møder undervejs.
Sådan lyder budskabet fra Imdat Yilmaz, direktør for den kurdiske tv-kanal Roj TV.
I slutningen af oktober starter ankesagen mod Roj TV op i Østre Landsret. Siden den Siden den daværende justitsminister, Lars Barfoed, i 2010 besluttede at indlede sagen, har den haft store konsekvenser for tv-stationen: Dens bankkonti er indefrosset, satelitforbindelse afbrudt, og senest en række anholdelser og anklager mod det kurdiske miljø for at støtte en "terrororganisaton" ved indsamling til Roj TV.
Men kurderne bliver ved med at insistere på deres til at blive hørt. Trods den seneste tids heksejagt på kurderne og politiets forsøg på at ramme den økonomiske støtte til Roj TV er det ikke lykkedes at tage livet af den kurdiske tv-kanal. Det er der en grund til, mener Imdat Yilmaz:
- Ligesom alle andre folkeslag har vi kurdere behov for at ytre os på vores eget sprog og fortælle om vores problemer. Hvis vi vil til orde er vi nødt til at sikre os vores egne medier. Så når myndighederne lukker ned for os i et land, dukker vi op påny andre steder, siger Imdat Yilmaz til Arbejderen.
De seneste år har også dansk politi, anklagemyndighed og skiftende justitsministre vist sig velvillige til at gå i aktion mod kurderne og deres tv-kanal, Roj TV.
Dansk politis seneste slag mod kurderne og deres tv-station skete sidste måned.
Her sigtede politiet ti kurdere fordi politiet mener at Roj TV i virkeligheden bliver brugt til at samle penge ind til PKK, der er opført på EU's terrorliste.
- Enhver tv-station er afhængig af økonomisk støtte. Roj TV er afhængig af økonomisk støtte, så vi kan betale husleje, løn og så videre og alle de andre udgifter, der er forbundet med at drive en tv-station. I Danmark betaler man licens, som er lovpligtig. Roj TV modtager ingen licenspenge. Men til gengæld indbetaler tusindvis af kurdere hvér eneste måned penge til Roj TV for at sikre kanalens overlevelse.
Hvorfor er der ingen, der undersøger forholdene i Tyrkiet og om PKK virkelig er terrorister?
Han synes heller, der skulle fokuseres på forholdene i Tyrkiet:
- Hvorfor er der ingen, der undersøger forholdene i Tyrkiet og om PKK virkelig er terrorister? Tyrkiet - en af NATO's stærkeste hære - har i mere end 30 år været i konflikt med PKK. Det er der måske en grund til.
Københavns Byret kendte i januar i år Roj TV skyldig i ukritisk at have ladet PKK komme til orde i sine nyhedsudsendelser om den årelange konflikt og undertrykkelsen af kurderne. De to selskaber bag Roj TV blev straffet med dagbøder på i alt 5,2 millioner kroner.
Nu er det så Østre Landsrets tur til at vurdere, om Roj TV fungerer som ukritisk talerør for den kurdiske oprørsbevægelse, PKK, der står opført på EU's terrorliste. Retssagen starter op den 29. oktober. Sidste retsmøde er fastsat til den 14. juni 2013.
Imdat Yilmaz håber på en mere retfærdig rettergang i landsretten. Noget tyder på, at landsretten måske vil lytte mere end byretten: I hvertfald er der afsat flere retsdage til at belyse sagen, og Roj TV får lov til at føre flere af sine vidner og vise klip fra sine udsendelser.
- I Københavns Byret fik vi ikke lov til at føre de vidner vi havde ønsket. Og vi fik ikke lov til at vise klip fra Roj TV's udsendelser. Det fik anklageren til gengæld. Det betød, at det stort set kun var anklagerens udlægning af sagen, der stod tilbage, siger Imdat Yilmaz.
Når myndighederne lukker ned for os i et land, dukker vi op påny andre steder.
Han startede som kulturmedarbejder på Roj TV i 2008. Han kom hurtigt i bestyrelsen for tv-stationen, og samme år blev han valgt som direktør. Det seneste års tid har en stor del af hans dagligdag gået med at forberede retssagen og forsvare Roj TV.
I sidste måned afleverede vi cirka tre og halv times klip med diverse nyheds- og debatprogrammer fra Roj TV til landsretten, som vi gerne vil vise. Nu er de igang med at blive oversat. Vi vil gerne vise, at Roj TV viser andet end indslag om PKK, forklarer Imdat Yilmaz, og tilføjer:
- Jeg ville da hellere bruge tiden på andre ting, som eksempelvis at udvikle vores tv-station og få ideer, der kan gavne vores programflade.
Når en kanal lukkes ned dukker ny op
Det er ikke kun domstolene, der bliver taget i brug for at forsøge at kvæle kurdernes ret til deres egen tv-station: Få dage efter dommen i Københavns Byret, besluttede Danske Bank at indefryse Roj TV's konti. Samtidig lukkede Roj TV's satellitudbyder, Eutelsat ned for signalet. Herefter indgik Roj TV en aftale med Intelsat - men også denne satellitudbyder lukkede kort efter for Roj TV's signal.
Det betød, at Roj TV måtte nøjes med at vise sine udsendelser på nettet indtil den 5. marts i år, hvor Roj TV's afløser - Nûce TV - gik i luften.
- Nûce TV oplyser, ligesom Roj TV gjorde, om kurdernes kultur og situation og fungere som modvægt til de tyrkiske mediers behandling af det kurdiske spørgsmål. Det skal ikke lykkes Tyrkiet, at stoppe kurdernes kritiske stemme. Roj TV var den eneste tv-station, der fortalte kurdere rundt om i verden, hvad der sker i deres region. Dette arbejde fortsatte på Nûce TV, forklarer Imdat Yilmaz.
Nûce TV startede med en dækning af det kurdiske nytår.. Da Tyrkiet forbød en stor Newroz-demonstration, var Nûce TV et af de eneste medier, der rapporterede om det. Det understreger tv-stationens vigtighed, mener Imdat Yilmaz:
– Nûce TV var den eneste tv-kanal, der fortalte om politiets vold mod de hundredetusindvis af demonstranter, der trodsede forbuddet. Politiet dræbte en demonstrant. Alt dette skete lige midt i Istanbul. Men hvor var de tyrkiske medier? spørger han.
Natten til den 4. oktober i år måtte Núce TV lukke ned i to måneder. Radio- og tv-nævnet besluttede sendestoppet som straf for at Roj TV og Nûce TV - ifølge nævnet - ikke har optaget og gemt alle sine udsendelser. Derfor mener nævnet ikke at man fik udleveret alle udsendelser, da man skulle tage stilling til om de kurdiske kanaler opildner til had og terror.
Men Nûce TV er tilbage den 5. december.
Fra lokalt til globalt tv
Oprindeligt var ideen med Roj TV at lave en lokal tv-station. Men det stod hurtigt klart, at der var et stort behov blandt kurdere over hele verden for at få nyheder, kultur og debat. Så det blev hurtigt besluttet at oprette en global tv-kanal.
- Vi oprettede Roj TV for at nå bredere ud og forsøge os med nye medier som internet og fjernsyn. Hidtil havde der kun eksisteret kurdiske aviser. Men aviserne blev skrevet og trykt i Tyrkiet. Og det var et problem. De sidste tyve år er journalister og redaktører på kurdiske aviser blevet idømt lange fængselsstraffe og store bøder og endda blevet dræbt på åben gade. Avisernes redaktionslokaler er blevet bombet. Selskaberne bag aviserne er blevet idømt store, ubetalelige bøder. Altsammen for at forsøge at kvæle kurdernes stemme.
Hvis ikke der fandtes en kurdisk tv-station ville det have alvorlige konsekvenser for ytringsfriheden, frygter tv-direktøren:
- Jeg bliver vred, når jeg hører de tyrkiske medier berette at tyrkisk militær har dræbt kurdiske "terrorister". I december sidste år dræbte tyrkiske bombefly 35 civile kurdere på grænsen til Irak. Først blev de myrdede udråbt som PKK-terrorister af de tyrkiske medier. Først da Roj TV kunne dokumentere, at der var tale om civile ofre, måtte de tyrkiske medier, tyrkisk militær og tyrkiske politikere undersøge sagen.
Danmark er et demokrati, der vægter ytringsfrihed højt. Derfor troede vi, at vi ville være beskyttet mod Tyrkiets censur.
I 1999 blev Messopotania Broadcast (selskabet bag Roj TV) stiftet.
- Men tyrkerne var ude med riven, så vi måtte finde et land, hvor vi kunne få en sendetilladelse, og hvor vi kunne sende i fred.
Valget faldt på Danmark.
- Ytringsfriheden har sin egen paragraf i den danske grundlov. Jeg er vokset op i Danmark. Så jeg kender landet, og de mange demokratiske muligheder her er for at ytre sig. Danmark er et demokrati, der vægter ytringsfrihed højt. Derfor mente vi, at her var gode muligheder for at få en sendetilladelse og være beskyttet mod Tyrkiets censur.
Der findes faktisk kurdiske tv-kanaler i Tyrkiet, men myndighederne holder skarpt øje med dem:
- Der findes flere lokale TV- og radiostationer i Kurdistan, men deres udsendelser bliver tæt overvåget af de tyrkiske myndigheder. Eksempelvis bliver den lokale tv-station, Gün TV i Diyarbakir ofte suspenderet sin sendetilladelse, fordi de sender på kurdisk uden at oversætte til tyrkisk eller producerer indslag, som myndighederne opfatter som politiske. Herudover har de tyrkiske myndigheder oprettet statskontrollerede "kurdiske" kanaler. Men det eneste kurdiske der er, ved de kanaler, er at de sender kurdisk. De viser bare underholdning og musik. De viser intet om kurdernes problemer og statens undertrykkelse, forklarer Imdat Yilmaz.
Ikke kun kurderne har glæde af Roj TV og Nûce TV:
- Den tyrkiske opposition fandt ud af, at de pludselig havde adgang til en tv-kanal, hvor de kunne komme til orde. Så mange af vores debatter og nyheder handler om forholdene i Tyrkiet, hvor vi interviewer den tyrkiske opposition. På den måde udfylder vi en rolle som nationalt tv, som den tyrkiske stat forsømmer, fortæller Imdat Yilmaz.
Troede de var beskyttet i Danmark
Terrorsigtelsen mod Roj TV og ransagningerne af tv-selskabets lokaler i København og hans eget hjem kom bag på Imdat Yilmaz.
- Min datter var den eneste, der var hjemme, da politiet kom. De beslaglagde computere og en masse papirer. Danmark har en aftale med Tyrkiet om at udlevere personoplysninger. Det er ikke rart at vide, at de oplysninger som dansk politi ligger inde med, risikerer at havne hos det tyrkiske politi, forklarer Imdat Yilmaz, og uddyber:
- Vi troede, at vi var beskyttet her. Det var jo kun nogle få år siden, vi havde fået en sendetilladelse til Roj TV og ret til at sende vores programmer fra Danmark.
Få uger før aktionen i Danmark var Roj TV's studier i Belgien blevet ransaget af belgisk politi. Tidligere var lignende kurdiske tv-kanaler blevet lukket i Storbritannien og Tyskland.
- Der havde længe været et massiv pres på Danmark fra dets Nato-allierede, især Tyrkiet, USA og Tyskland for at slukke for Roj TV, forklarer Imdat Yilmaz.
Min datter var den eneste, der var hjemme, da politiet kom.
Men der ventede Imdat flere overraskelser:
- Den måde retssagen kørte på i byretten, overraskede mig. Kurderne blev udråbt som terrorister, der havde deres egen terrorkanal. Vi ved jo godt, at disse beskyldninger ikke passer. Men folk, der ikke kender kurdere tror jo på den slags.
Uanset hvad udfaldet bliver i Østre Landsret til sommer næste år, går Imdat Yilmaz fra retten med oprejst pande:
- Jeg føler mig ikke skyldig. Jeg har intet at skamme mig over. Jeg ved, at kurdere over hele verden ser Roj TV som de, der som de eneste fortæller deres historie. Du kan ikke få det fulde billede af konflikten i en dansk retssal. I Kurdistan er en helt anden verden. Her deltager hele befolkningen i kampen for kurdernes rettigheder.
I stedet for at fokusere alt for meget på stemningen inde i retssalen, vil Imdat Yilmaz hellere fokusere den verden, der findes udenfor byretten, og glæde sig over de mange, der støtter op om Roj TV og kurderens ret til at producere og se nyheder.
- Vi har fået støtte mange steder fra. Især fra kredse, der går ind for ytringsfrihed. I 2011 fik vi Gladsaxe Ytringsfrihedspris. Samme år blev vi indstillet til Nobels Fredspris af blandt andre den sydafrikanske præst og menneskerettighedsforkæmper, Desmond Tutu. Herudover har over 150 kendte personligheder, heriblandt Dario Fo og Desmond Tutu underskrevet en støtteerklæring for Roj TV.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278