I øjeblikket venter den danske fagbevægelse spændt på Arbejdsrettens afgørelse for at få lov til at etablere blokade mod det irske lavprisselskab Ryanair.

Kravet er, Ryanair skal indgå en overenskomst med Flyvebranchens Personale Union, FPU. Det har Ryanair hidtil næget, og imens letter selskabets fly dagligt fra deres nyetablerede base i Københavns Lufthavn.

Vi skal forhindre, at den europæiske luftfartsindustri ender på "bekvemmelighedsflag".
Vegard Einan

Ryanair er på få år vokset til at blive Europas største flyselskab, og det skyldes ikke mindst reglerne om EU's indre marked.

Fremvæksten af lavprisflyselskaber, der konkurrerer på lavest mulig løn og dårligste arbejdsmiljø, har kun været mulig takket være den liberalisering og deregulering, EU's indre marked har ført med sig.

"Lavprisflyselskaberne ville ikke være opstået, hvis ikke det var for den indsats, EU gjorde for at åbne markederne i 1990'erne," skriver EU-kommissionen i en meddelelse med titlen "Valuta for pengene: EU-budgettets merværdi for dig".

EU trak længste strå

EU's indre marked for luftfart, der nu også giver Ryanair mulighed for at etablere sig i Københavns Lufthavn, er dog ikke blevet etableret uden sværdslag.

EU-landenes ministre modsatte sig for eksempel i begyndelsen af 1990'erne EU-kommissionens krav om, at Kommissionen fremover skulle forhandle aftaler med flyselskaber fra lande udenfor EU om adgang til EU-landenes luftrum.

Men EU-komissionen anlagde en sag ved EU-domstolen mod de EU-lande, der ikke ville rette ind, herunder Danmark. Begrundelsen var, at de saboterede det indre marked for luftfart og forhindrede fusioner af de nationale selskaber til store, private monopoler. Fusioner, som EU-kommissionen mener, er nødvendig i den internationale konkurrence.

EU-landene tabte, EU-kommissionen vandt. Umiddelbart efter blev EU's luftfart total-liberaliseret. I dag er det EU, der faststsætter reglerne for flyselskaberne, herunder arbejdsmiljø, flysikkerhed og adgang til lufthavne.

Siden har piloter og kabinepersonale såvel som lufthavnenes flyveledere i flere omgange strejket og aktioneret mod EU-liberaliseringen. De har blandt andet protesteret mod, at EU-reglerne tillader alt for lange arbejdstider. Det går ikke blot ud over arbejdsmiljøet, men også flysikkerheden, understreger de ansattes fagforbund.

Bekvemmelighedsflag på vinger

Flybesætningernes fagforeninger frygter, at luftfarten på grund af denne liberalisering er på vej til at udvikle sig i samme retning som søfarten. 

- Europa så på, da rederierne udflagede deres flåder. Det handlede først og fremmest om konkurrence i en global branche, og om at rederne kunne undgå skat. Vi skal forhindre, at den europæiske luftfartsindustri ender på "bekvemmelighedsflag", sagde Vegard Einan, næstformand i de norske flybesætningers fagforbund Parat, på en høring i EU-parlamentet for et år siden.

Flysselskaberne kan udnytte det indre markeds regler om fri etablering til at "regelshoppe" mellem EU-landene, forklarede Parats næstformand.

- Der er ét marked for luftfart, men 28 forskellige nationale regler for arbejsmarkedet. Operatørerne kan vælge de regler, der passer dem bedst, understregede Vegard Einan.

Flere undersøgelser bekræfter, at EU-reglerne undergraver såvel løn- og arbejdsforhold som flysikkerheden. Blandt andet udgav en arbejdsgruppe under Trafikstyrelsen i marts en opdateret rapport om social dumping og '"regelshopping" indenfor luftfarten. Transportminister Magnus Heunicke har i EU rejst arbejdsgruppens forslag om at lave en samlet EU-lov for luftfart, så der ikke kan regelshoppes.

Tyskland, Frankrig og Holland, der rummer nogle af EU's største flyselskaber, har derimod gjort Vegard Einans frygt til virkelighed: De foreslår et "EU-bekvemmelighedsflag" for flyselskaberne, så de lønmæssigt kan tage konkurrencen op med de mellemøstlige og asiatiske flyselskaber.