Bertolt Brecht (1898-1956) er mest kendt for sine teaterstykker, som var nyskabende, idet de brød med den traditionelle illusionseffekt, men han skrev blandt meget andet også et hav af digte.

Brechts digte er bevis på, at politisk kunst sagtens kan være god kunst, selv om nogle hårdnakket hævder det modsatte.

I 2017 udgav Multivers "Svendborgdigte" fra eksilårene i Danmark, og i slutningen af 2018 er der fra Det Poetiske Bureaus Forlag udkommet et udvalg på ikke færre end 228 digte, der spænder fra 1926 til hans død i 1956. Udvalget og den fine oversættelse, samt en kort men fyldig introduktion, er foretaget af Regnar Mandsbjerg.

En mindre del af digtene har tidligere været offentliggjort på dansk, blandt andet i "Klassedigte" (Clarte, 1972, også dengang ved Mandsbjerg), så man kan formode, at det nye udvalg er resultatet af gammel kærlighed. Ligesom i "Svendborgdigte", der ikke er med i udvalget, er der en parallel originaltekst på tysk til hvert digt.

"Beretninger, Betragtninger og Belæringer" er samlingens undertitel, og det er jo netop det, der kendetegner, alt hvad Brecht skrev. I begyndelsen af 1920’erne begyndte han at studere marxistiske klassikere, hvad der resulterede, i at han, som han skriver i et digt, besluttede "at forlade sin klasse og slutte sig til de ringe folk".

Han blev kommunist uden partibog og holdt fast ved denne overbevisning til sin død, og hele hans forfatterskab er, som Hans Scherfig har udtrykt det i "Tre Digtere" (Sirius 1963) ”uden forbehold en ren bevidst propaganda. Han skrev alene for at forklare og uddybe og bevise og fremme en marxistisk verdensanskuelse”.

Brecht veksler mellem mange genrer, og stilmæssigt boltrer han sig muntert mellem klassiske versemål og "rimfri lyrik med uregelmæssige rytmer", som han kaldte det. Læserne kan i digtene følge hans udvikling og overvejelser fra den tidlige ungdom med Weimarrepublikken, derpå til nazismen, eksiltiden og til hjemkomsten til den nye stat DDR.

Selv om der er gået mere end 60 år siden Brecht skrev sin sidste linje, så er digtene stadig friske og aktuelle i og med at krige, udbytning, forfølgelser og andre menneskeskabte dårligdomme ikke er afskaffet, og de er bevis på, at politisk kunst sagtens kan være god kunst, selv om nogle hårdnakket hævder det modsatte.

Statsborgerskabsprøven

For dommeren i Los Angeles som udspørger de mennesker
der stræber efter at blive borgere i De Forenede Stater
kom også en italiensk traktør. På spørgsmålet
hvad den 8. Amendment betyder, gav han svaret:
1492. Så blev han sendt bort. Da han efter tre måneder
kom igen, fik han forelagt spørgsmålet: Hvem
var den general der sejrede i borgerkrigen?  Hans svar lød:
1492. (Fremsagt højt og imødekommende). Igen sendt bort
og kommet igen en tredje gang besvarede han
et tredje spørgsmål igen med: 1492. Nu
forhørte dommeren som syntes om manden, sig om
hvordan han levede og fik at vide: ved hårdt arbejde, og så
stillede dommeren ham ved det fjerde fremmøde spørgsmålet:
Hvornår
blev Amerika opdaget? Og på grundlag af sit rigtige svar
1492, opnåede han statsborgerskab.

Skrevet under eksil i USA 1941-47