Der var tale om en ren tilståelses-sag, da tidligere statsminister Helle Thorning-Schmidt i et større interview i Politiken indrømmede, at det var hendes regering, der stod bag lockouten af lærerne i 2013. Desværre forsømte avisen at holde Thorning op på udtalelsen.

Går overgrebet mod lærerne i glemmebogen, er det kun et spørgsmål om tid, før den næste faggruppe står for tur.

Vi var mange, der spærrede øjnene op, da vi så Thorning citeret for at sige: ”Da vi besluttede lockouten, vidste vi godt, at den formentlig ville komme til at ligge oven i første maj...”. Det har hele tiden stået klart for os, at det netop var regeringen, som havde planlagt lockouten af lærerne og det efterfølgende regeringsindgreb. Målet med manøvren var, at det blev lærernes overenskomst, som finansierede den folkeskolereform, som blev vedtaget kort efter. Hele forløbet var et klokkeklart brud med den danske model, hvor det er arbejdsmarkedets parter, der forhandler overenskomster uden politisk indblanding.

Hårdnakket påstand

Den daværende regering har både under og efter lockouten hårdnakket hævdet, at det var en konflikt mellem arbejdsmarkedets parter, som man ikke havde ansvaret for. Og at det var nødtvunget, da man til sidst afsluttede lockouten med et lovindgreb. Sådan fremlagde man det i medierne, og sådan sagde regeringen i Folketinget.

Det på trods af den dokumentation der er for, at regeringen, længe før lockouten blev en realitet, var dybt involveret i planlægningen af hele forløbet. Lovindgrebet, der afsluttede konflikten, opfyldte da også helt og holdent de forudsætninger, som regeringen havde for at finansiere skolereformen, hvilket var beskrevet i et tophemmeligt dokument allerede den 18. oktober 2012.

FNs arbejdsmarkedsorganisation, ILO, har efterfølgende rejst kritik af forløbet, bl.a. fordi regeringen ved indgrebet i lockouten udelukkende konsulterede arbejdsgiversiden og helt forsømte at høre lærernes faglige organisation.

Trækker indrømmelse i land

Når Helle Thorning-Schmidt nu siger til Politiken, at det var regeringen, der planlagde lockouten af lærerne, er der tale om en ren indrømmelse. Det burde i sig selv give anledning til en forside på avisen og i øvrigt en debat i medierne som sådan. I stedet valgte Politiken at imødekomme Helle Thorning-Schmidts ønske om at rette citatet, så det lød: ”Da vi besluttede at afslutte lockouten, vidste vi godt, at den formentlig ville komme til at ligge oven i første maj”. Det giver jo ingen mening - det er sort tale.

Medierne har et ansvar for at afdække, hvad der faktisk skete i 2013. Der er behov for en grundlæggende demokratisk diskussion af den daværende regerings klokkeklare brud med den danske model i forløbet omkring lærerlockouten. 50.000 lærere i den danske folkeskole kæmper hver dag med at løse deres vigtige opgave på trods af de problemer, der blev skabt med indgrebet tilbage i 2013. Det er ikke et overstået kapitel, vi skal forsøge at glemme, men hverdagens realiteter.

Hvis overgrebet mod lærerne går i glemmebogen, er det kun et spørgsmål om tid, før den næste faggruppe står for tur.