Folkeskolen har været et af de flittigst debatterede temaer op til kommunalvalget for 14 dage siden. Kommunalpolitikerne har stået i kø ved håndvasken for at vaske sporene fra folkeskolereformen og indgrebet mod lærerne af sig.

Det er på høje tid med en ny politisk alliance for en bedre folkeskole.

En tv-debat mellem fremtrædende kommunalpolitikere et par dage inden valget viste bemærkelsesværdigt nok, at alle partier var enige om at lægge luft til folkeskolereformens lange skoledage. Retorikken varierede, men ingen ville forsvare de lange skoledage.

Nu må vi så se, om den klare erkendelse står lige så klar efter valget, eller om klarsynet straks igen er blevet sløret.

Et første signal om forandring kan jo passende sendes ved de overenskomstforhandlinger, der netop er startet. Lockouten af folkeskolelærerne og det efterfølgende indgreb i deres overenskomst blev jo gennemført, fordi de lange skoledage skulle betales gennem en forringelse af lærernes arbejdstidsregler.

Løsning ved OK 18

Når stort set alle partiers kommunalpolitikere nu undsiger de lange skoledage, må det vel være indlysende at finde en løsning ved OK 18, så forringelsen af lærernes vilkår rulles tilbage. Det er på høje tid, at lærernes fri forhandlingsret på arbejdstidsområdet bliver genoprettet.

De pludseligt omvendte kommunalpolitikere har ikke været alene ved håndvasken, når det gælder politikken på folkeskoleområdet.

Der har været en skubben og en puffen fra folketingspolitikere, der gerne ville udtrykke deres gode vilje, selv om de i sidste ende ikke har ville støtte Enhedslistens forslag om kortere skoledage, lokale folkeafstemninger om skolelukninger, sænkning af klasselofterne og afskaffelse af de nationale test.

Samtlige partier med undtagelse af Enhedslisten og Alternativet klynger sig nemlig fast til folkeskoleforligskredsen, så stort set enhver ændring af folkeskoleloven kun kan ske, hvis der kan opnås enighed mellem Konservative, Venstre, DF, Liberal Alliance, Socialdemokratiet, SF og Radikale.

Drøftelser om eventuelle ændringer skal efter disse partiers opfattelse overhovedet ikke foregå åbent i Folketinget, men alene i det lukkede forligskredsrum.

Under massivt pres

Med denne tilgang lader partierne i oppositionen reelt folkeskolen i stikken. Folkeskolen er under massivt pres. Flere og flere forældre vælger den fra til fordel for private skoler.

Kommer der ikke snart et politisk kursskifte på skoleområdet, er der grund til at frygte, at der vil ske et yderligere skred væk fra folkeskolen som den fælles skole.

Der er brug for en bred folkelig bevægelse for at vende udviklingen på skoleområdet. En bevægelse der insisterer på, at der skal investeres i folkeskolen: Så vi får mindre klasser. Så lærerne får mere forberedelsestid og bedre rum til at udvikle skolen i et kreativt samarbejde med det pædagogiske personale. Så inklusionsindsatsen styrkes, og de obligatoriske test kommer fuldstændig ud af folkeskolen.

Det er på høje tid med en ny politisk alliance for en bedre folkeskole. Enhedslisten deltager gerne.