Danske soldater havde en tydeligt mentalt handicappet mand i deres varetægt under Operation Green Desert i Irak i november 2004. Alligevel endte manden med at blive udleveret til irakisk politi, som udsatte ham for mishandling.

Det fremgår af en retsmedicinsk rapport, som Arbejderen har gennemgået.

Det er kritisabelt, at de danske soldatere ikke opdager, at de har tilbageholdt en tydeligvis mentalt retarderet. 
Peter Mygind Leth

Rapporten er en del af den dokumentation, som irakernes advokat Christian Harlang kan tage med i retten, hvis han får lov til at føre retssagen for de 23 irakere, der har anlagt sag mod Forsvarsministeriet for medansvar for tortur.

I alt er der nu fremlagt lægefaglig vurdering for, at 22 ud af de 23 irakiske fanger fra Operation Green Desert har været udsat for tortur.

>> SE DE RETSMEDICINSKE RAPPORTER HER

Det er retsmediciner og vicestatsobducent ved Syddansk Universitet, Peter Mygind Leth, der har udarbejdet de seneste 11 vurderinger, som Arbejderen kunne offentliggøre i sidste uge. Leth har undersøgt den retarderede mand - og ti andre irakiske torturofre - fra Operation Green Desert, som han mødte i Beirut i Libanon fra den 28. september til den 1. oktober i år.

Den mentalt handicappede iraker blev sammen med 35 andre anholdt af danske, britiske og irakiske styrker under den danskledede Operation Green Desert den 25. november 2004.

Han blev ført til Shaiba Log Base, hvor de danske og britiske soldater holdt til. Her blev de irakiske fanger sat på jorden i tre rækker. Flere af irakerne beskriver, hvordan de danske soldater omringede dem med hunde, som de lod komme meget tæt på de skræmte irakere. De beskriver også, hvordan den mentalt retarderede mand tissede i bukserne.

Irakerne er sikre på, at de blev bevogtet og afhørt af danske soldater. Ifølge rapporterne kan de genkende både de danske uniformer og det danske flag på uniformerne.

Tydeligt handicappet

Ifølge retsmediciner Peter Mygind Leth er det helt tydeligt, at manden er mentalt handicappet.

- Det fremgik af hele hans fremtoning og ansigtsudtryk. Efter at have talt med ham i få minutter, stod det helt klart, at manden er handicappet og ikke normalt fungerende, siger han til Arbejderen.

Han understreger, at de danske soldater har et ansvar for de mennesker, de har i deres varetægt.

- Det er kritisabelt, at de ikke opdager, at de har tilbageholdt en tydeligvis mentalt handiccapet. Manden tissede i bukserne, mens han sad på jorden sammen med de andre irakere, og de danske soldater holdt vagt. Det undrer mig, at de danske soldater ikke kunne se, at der var noget helt galt med manden. De burde have siet ham fra, og slet ikke have udleveret ham til irakisk politi. Den slags mennesker har behov for omsorg. Det tjener intet formål at tilbageholde sådan en mand, uddyber Peter Mygind Leth.

Men de danske soldater lod ikke den handicappede iraker gå. I stedet blev han overladt til irakisk politi, der udsatte for ham for grov mishandling: De slog og sparkede ham, gav ham bind for øjnene og nægtede ham mad og vand.

Efter mishandlingen løslod det irakiske politi manden, og han flakker hjælpeløs rundt i dagevis, før hans familie finder ham.

Ingen kommentarer

Arbejderen ville gerne have forsvarsminister Nicolai Wammens svar på, om han kan bekræfte, at dansk militær har haft en mentalt handicappet iraker i sin varetægt. Og hvad man i så fald har gjort for at sikre sig, at der ville blive draget omsorg for irakeren.

Ligeledes ville vi også gerne have spurgt, om den nyeste rapport ændrer noget ved ministerens opfattelse af, at sagen om de 23 irakere, der har anlagt sag mod Danmark for medansvar for tortur, er forældet.

Men ministeren har ingen kommentarer:

"Kammeradvokaten repræsenterer fortsat Forsvarsministeriet i sagen. De spørgsmål som sagen måtte give anledning, vil løbende blive drøftet med Kammeradvokaten og de ministerier, der følger sagen. Da der er tale om en verserende retssag, vil Forsvarsministeriets svar i sagen, herunder i forhold til de i sagen nedlagte påstande, anbringender og opfordringer, blive givet inden for retssagens rammer og i overensstemmelse med den proces for civile retssager, som følger af den danske retsplejelov. Det findes derfor også rigtigst ikke at kommentere sagen nærmere i pressen", skriver ministeriet i en mail til Arbejderen.